Når statsministeren sætter sin personlige prestige ind på at forbedre og effektivisere behandlingen af kræftpatienter, mens valgrygterne bliver stadig mere intense, må befolkningen med en vis sikkerhed kunne forvente, at der er alvor bag snakken, og at forholdene faktisk forbedres. Cancersygdomme berører de fleste danskere, personligt eller gennem pårørende, og en ordentlig kræftbehandling står højt på vælgernes dagsorden.
Det har den gjort i en årrække. Tager vi Nyrup-regeringen med, er det vel den tredje eller fjerde større kræftindsats, der nu bliver bebudet. Alle efterfulgt af milliardbevillinger. Det er ikke den gode vilje, der har manglet, og der er sket forbedringer i form af flere strålebehandlinger, afkortning af ventetider og nye behandlingsmetoder. Men altså ikke i tilstrækkeligt omfang. Når regeringen yderligere vil styrke indsatsen, var det måske en god idé at bruge lidt af enegien på at undersøge, hvorfor det trods kræftplaner og flere penge ikke er lykkedes at komme især ventelisterne til livs. Det er faktisk muligt at lære af sine fejl. Hospitalssektoren i Danmark er stor og bureaukratisk. Den er også et langt stykke af vejen effektiv, har den økonomiske samarbejdsorganisation OECD for nylig fastslået. Men sådan opleves det langtfra altid indefra af ansatte og patienter.
At det kan lykkes at effektivisere er Anders Fogh Rasmussens yndlingshospital Vejle Sygehus et eksempel på. Her har man strammet procedurerne og bl.a. ved hjælp af IT-teknologi og behandlingsteams skabt begrebet patientpakker, hvis hovedingrediens er, at alvorligt syge kommer hurtigt gennem systemet. Vejle-modellen kan måske ikke direkte kopieres til andre sygehuse; men der er givetvis noget at tage ved lære af.
Et af de store problemer i kræftbehandlingen er mangelen på specialiserede medarbejdere. Det løser nok så megen politisk velvilje ikke her og nu. Import af kvalificerede medarbejdere, uddannelse og efteruddannelse, måske yderligere centralisering af krævende specialer kombineret med decentralisering og udlicitering af mere »banale« sygdomme er nogle af de muligheder, der må tages i anvendelse. Sundhedsminster Lars Løkke Rasmussen har helt ret, når han siger, at vi ikke undgår ventelister og prioritering i sundhedssektoren.
Han siger også noget ganske interessant i dagbladet Politiken, nemlig at regeringen med udspillet i en vis forstand sætter det behandlende sygehusvæsen under administration. Ja, det er lige, hvad man gør. Ikke mindst fordi politikerne såvel af partitaktiske som af medmenneskelige grunde konstant blander sig i sygdomsbehandlingen, især på kræftområdet. Men så burde man også tage konsekvensen, nemlig at se sundhedsområdet som et hele og styre hele hospitalssektoren centralt.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
