Transportminister Flemming Hansen (K) er på vej ud af politik. Han genopstiller ikke ved næste folketingsvalg, og har fundet tiden inde til at meddele sin beslutning nu. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er altså ikke den eneste minister, der forudser valg i utide.
Med Flemming Hansens meddelelse forestår et skift på en af regeringens vigtigste og mest udsatte poster. I Flemming Hansens snart seks år på posten har han formået at konstruere vigtige, brede forlig, for eksempel om sidste års store vej- og baneinvesteringsplan. Han har placeret rederiet Scandlines, hvor det hører hjemme, nemlig i privat eje. Femernbroen er omsider blevet til en aftale, selv om danskerne er alene om at bære risikoen. Metrocityringen er besluttet, og udliciteringen af togdriften er, om end i langsomt tempo, i gang.
Men med udtrykket »langsomt tempo« støder man ind i den kritik, som med rette er blevet rettet mod transportministeren. Tempoet i de nødvendige investeringer i vejnettet, især på Sjælland, har været for langsomt. Investeringerne i motorvejsudvidelserne på Ring 3 og på Køge Bugt-motorvejen er ikke resultatet af denne regerings beslutninger, men af den forrige. Når det gælder jernbanerne, har den afgående minister fået bred opbakning til en genopretningsplan. Men intern uenighed i regeringspartierne har fastholdt usikkerhed om, hvorledes udbygningen af jernbanenettet mellem Ringsted og København skal foregå. Afklaringen mangler, mens skatteborgerne betaler mange ekstra millioner for endnu flere undersøgelser.
En transportminister kan ikke mere, end han kan få finansministeren til at betale. Det er måske Flemming Hansens svaghed, at han ikke formåede at etablere den nødvendige politiske tyngde til fordel for trafikken, når de årlige finanslove skulle prioriteres.
Men det står tilbage, at efter snart seks år med en borgerlig regering og et økonomisk opsving uden sidestykke med tilhørende bomstærk økonomi kører togene langsommere, end de har gjort i den sidste generations levetid. Bilerne sidder i kilometerlange køer uden for hovedstaden, ofte også i weekenderne.
Den elendighed er ikke altsammen tidligere regeringers skyld. Denne regering og den afgående transportminister personligt har et ansvar for, at transport og infrastruktur sakker længere og længere bagud for behovet.
Inden længe barsler infrastrukturkommissionen med forslag til prioriteringer af vej- og baneinvesteringer frem mod 2030. Men man behøver ingen kommission for at formode, at det, der kommer ud af betænkningen, vil være for lidt og for sent.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
