En sejr for ligestilling mellem kønnene

Da rådhusklokkerne ved midnatstid forkyndte, at vi havde taget hul på et nyt år, ændredes ejerskabet til en helt ufattelig formue i al ubemærkethed. Ikke mindre end 650 mia. kroner skiftede formelt hænder. Det er den samlede opsparing på kapital- og ratepensionsordninger, som fremover ikke længere skal deles ligeligt mellem ægtefæller i tilfælde af skilsmisse, men som udgangspunkt nu tilfalder den person, i hvis navn opsparingen har fundet sted.

Det største tyveri siden Guldhornene er den nye lov blevet kaldt af folk med sans for billedsprog. Men det er og bliver noget vrøvl. Der er tværtimod tale om en reform i pensionslovgivningen, som vi har efterlyst i mange år.Indtil den nye lov i sommer blev vedtaget af et stort set enigt folketing, herskede der på området en fuldstændig urimelig forskelsbehandling mellem de forskellige pensionsformer. Tjenestemandspensioner og andre pensioner med livsvarig ydelse skulle ikke deles i tilfælde af skilsmisse, men det skulle formuen, der var sparet op til kapital- og ratepension. Alle kunne se det dybt utilfredsstillende i denne skæve ordning, men alligevel var det vanskeligt at finde fælles fodslag om et sæt nye regler i Ægtefællepensionsudvalget, indtil tidligere familieminister Lars Barfoed skar igennem. Han insisterede på en modernisering af den hidtidige lov, som daterer sig helt tilbage til 1926, og som slet ikke afspejler vores moderne arbejds- og familiemønster.

Det er i dag mere reglen end undtagelsen, at begge ægtefæller har lønarbejde og derfor har mulighed for at lave deres egen pensionsopsparing.Ikke desto mindre er det i debatten i de seneste måneder blevet fremført, at de nye bestemmelser i helt urimelig grad favoriserer mændene på kvindernes bekostning, fordi mænd statistisk sparer mere op end kvinder, og derfor alt andet lige vil komme igennem en skilsmisse med en større formue til rådighed end den fraskilte hustru.

Det er uafviseligt rigtigt. 63-årige mænd har i gennemsnit sparet 1,1 mio. kroner op til alderdommen, mens tallet for kvinder kun er 600.000.

Alligevel er den nye lov et vigtigt skridt hen imod den økonomiske og retslige ligestilling mellem kønnene, som ingen kan være imod.

Kvinder på arbejdsmarkedet vil med den nye lov få en ekstra motivation til at skaffe sig tilfredsstillende pensionsordninger. De tider må nu uigendriveligt være forbi, da pensionsopsparing var et emne, som mænd diskuterede med hinanden.

I et samfund, der bygger på frihed og ligestilling, er det af fundamental betydning, at den enkelte borger påtager sig et personligt ansvar. Derfor er der grund til at glæde sig over reformen.