Med meddelelsen om, at de irakiske tolke, der har hjulpet soldaterne i den udsendte danske bataljon, sammen med deres nærmeste familie nu i al hemmelighed er bragt sikkert til Danmark, er der sat punktum for en sag, der i urimelig grad har fået lov til at besværliggøre regeringens Irak-politik.
Fra det stod klart, at tolkene ville blive ladt tilbage med et alvorligt sikkerhedsproblem, den dag de danske soldater ikke længere var i landet, har regeringens udmelding været, at den var sit ansvar bevidst. Og der har i al hemmelighed i lang tid været arbejdet på, at de irakere, der havde samarbejdet for danskerne, og som ønskede at komme i sikkerhed i Danmark eller et andet sted, fik transportmulighed og midlertidig opholdstilladelse.
Det forberedende arbejde, som i sagens natur måtte foregå i dybeste hemmelighed, gik i denne uge ind i en ny fase, da planerne om de cirka 200 irakeres flytning til Danmark skulle omsættes til virkelighed. Der er grund til at lykønske de mennesker, som har løst opgaven, til trods for alle de vanskeligheder, der har været undervejs. Men sikkerhedsproblemet er ikke bragt ud af verden, selv om tolkene nu befinder sig i Danmark. Derfor er der stadig behov for diskretion, og selvfølgelig bør ingen af irakerne være genkendelige på billeder i aviser eller på internetsider. Der er stadig pårørende i Irak.
Nu venter asylbehandlingen. Men i og med at sikkerhedsproblemet allerede er anerkendt, er der næppe tvivl om, at tolkene får opholdstilladelse i Danmark.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
