Niels Bohr Institutet

Her på Niels Bohr Institutet i København kommer Da

Virksomheder Abonnement

Stort millionbeløb til at udvikle dansk supercomputer

Danske Niels Bohr fik i 1922 Nobelprisen i fysik for sin beskrivelse af atomers struktur og kvanteteori. Nu vil kvanteteknologi give helt nye superkræfter, og dem skal Danmark gennem en ny national strategi sikre sig at være blandt de bedste til i verden. Udviklingen kører lige nu i højeste gear. Arkivfoto.

Virksomheder Abonnement

Fremtidens superkræfter skal slippes løs i Danmark

Umiddelbart ser det kaotisk ud, når forskere på Niels Bohr Institutet forsøger at tæmme kvantefysikken og udnytte dens superkræfter til ny teknologi. For selv om forsøgsopsætningerne fylder betydeligt, arbejdes der i bittesmå dimensioner, og nu er der kommet et gennembrud.

Virksomheder Abonnement

Dansk gennembrud bringer den ultimative supercomputer nærmere

Jan W. Thomsen, institutleder og atomfysiker på Niels Bohr Institutet, kalder teknologien intet mindre end vidunderlig.

Samfund Abonnement

Danskere har formået at tæmme lyset: »Der er meget uhyggelige perspektiver i det her«

Formålet med Niels Bohr Bygningen er at samle de naturvidenskabelige studieretninger for 3.000 studerende og 1.000 forskere under ét tag på Jagtvej i København.

Metropol Abonnement

Skandaleramt milliardbyggeri i København udskudt igen, igen, igen, igen, igen

Verdens hidtil dybeste og ældste billede. Enkelte af galakserne på optagelsen fra James Webb-rumteleskopet ser vi, som de så ud ganske få hundrede millioner år efter Big Bang. Men hvorfor er de så store og lysende? De kraftigt lysende »julestjerner« på billedet ligger betydeligt tættere på os end galakserne i baggrunden.

Videnskab Abonnement

Forskere forbløffes over verdens »dybeste« rumbillede: »Det passer ikke med modellerne«

Fra et rekordhøjt gennemsnit på gymnasiet og direkte til noget nær et rekordhøjt antal forskningsresultater som ung fysikstuderende på Niels Bohr Institutet. Men Albert Sneppen vil meget hellere tale om astrofysik end om sig selv.

Samfund Abonnement

Han er bare 23, men løfter allerede sløret for flere af universets dybe gåder

»Niels Bohr Institutet er nu centrum for militær kvanteforskning, og Danmark bør anvende denne unikke fordel og udnytte de medfølgende muligheder,« skriver Lena Trabucco og Alexander Høgsberg Tetzlaff. Her har en bevinget robot sneget sig med i en kinesisk militærparade i 2019.

Kronikker Abonnement

Militære kvanteteknologier vil vinde fremtidens krige. Og NATOs nye forskningscenter ligger i København

Helt forsimplet, så fungerer en normal computer sådan, at den får en række opgaver, som den så løser en ad gangen. En kvantecomputer kan løse alle opgaverne på én gang, forklarer Jan W. Thomsen, der er institutleder og atomfysiker på Niels Bohr Institutet.

Danmark Abonnement

I en kælder på Østerbro lægges grundstenene til fremtidens NATO

Den foldbare solskærm på James Webb-rumteleskopet er på størrelse med en tennisbane og skal sikre, at spejlet holder sig i skygge og ved en ultralav temperatur.

Videnskab Abonnement

Nu er rummets stærkeste øje parkeret fire gange længere væk end Månen: »Det er skabelsen, vi kommer til at se«

Albert Sneppen er stadig i gang med sin uddannelse i fysik ved Københavns Universitet. Og så har han allerede fået udgivet tre videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter.

Talent 100 Abonnement

Som 22-årig knækkede han en kode, der har givet andre fysikere hovedpine i årtier. Men Albert Sneppen har svært ved at kalde sig selv genial

Det første billede af et sort hul nogensinde, taget den 10. april 2019. Albert Sneppen har løst en af de helt store gåder om de sorte huller.

Pilestræde

22-årige Albert har løst et astrofysisk mysterium og skabt formlen på en tidsmaskine: »Det giver os mulighed for at se ting, der er sket, og som vil komme til at ske«

Teknologigiganter som Google – her med topchef Sundar Pichai – arbejder som mange andre på at udvikle fremtidens supercomputer, en såkaldt kvantecomputer, der vil være i stand til at arbejde uforståeligt hurtigt og på måder, som dagens computere slet ikke kan. Men Danmark agter at give giganterne kam til deres hår og samler nu sine kræfter på området.

Virksomheder Abonnement

Danmark vil udvikle Niels Bohrs superkræfter

Kan den hårfine måling på det amerikanske FermiLab eksempelvis forklare, hvorfor universet siden tidernes morgen ikke blot har udvidet sig – men har gjort det med stigende fart?

Videnskab Abonnement

Gigaeksperiment ser tegn på helt ny kraft i universet – skal fysikkens grundlov omskrives?

Anja C. Andersen (i midten), professor og astrofysiker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har indstillet de to unge talenter, Anasua Chatterjee (th.) og Morten Kjærgaard (tv.), som i år er kommet med på Talent 100-listen.

Talent 100 Abonnement

Unge talenter arbejder på fremtidens computer: »Der ligger en Nobelpris og venter til den, der kommer først«

Arkivfoto.

Virksomheder Abonnement

Robot med danske øjne og ører skal finde liv på Mars

»Kunne vi ikke overlade frontforskningen til andre nationer og blot gratis nyde godt af den senere? Den strategi er velafprøvet i mindre velstillede lande uden gode resultater. Problemet er, at højeste niveau i den frie grundforskning er, hvad der også driver højeste niveau i kæderne længere nede,« skriver Poul Henrik Damgaard og Mogens Høgh Jensen.

Kommentarer Abonnement

Det er dagens frie grundforskning, der skal løse morgendagens udfordringer

Det bliver sværere og sværere at gennemskue, om det faktisk er en robot, som man kommunikerer med, når kunstig intelligens bliver bedre, og de mange dimser nu ikke blot gør, hvad man beder dem om, men selv følger med og kommer med råd og vejledning, mens man for eksempel arbejder.

Virksomheder Abonnement

Rundtur i teknologiens 2021: Nu bliver det svært at kende forskel på menneske og maskine

»... med realisationen af, at strengteorien ikke er i stand til at forklare vores virkelighed, ville den naturlige konsekvens være at opgive den,« skriver Jesper Møller Grimstrup. På billedet CMS (Compact Muon Solenoid) ved Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN) i Schweiz.

Kronikker Abonnement

En teori, der bryder med videnskabens allerhelligste grundprincip, har domineret i tre årtier – Hvordan gik det så galt?

Hjulsporene efter Mars-roveren Curosity i Gale-krateret på vores fascinerende naboplanet.

Videnskab Abonnement

Nu går det løs: Her er de ti vildeste facts om vores røde nabo i rummet

Det er et kraterlandskab med gammel søbund som dette, den amerikansk-europæiske Mars-rover »Perseverance« nu skal gennemtrawle med dansk teknologi ombord. Billedet er optaget i Gale-krateret på Mars af NASAs tilsvarende rover, »Curiosity«.

Videnskab Abonnement

Jagten på at få det store svar er indledt – verden myldrer mod Mars

Milliarderne fosser ned i Niels Bohr Bygningens bundløse budget. Som i mange andre budgetoverskridelser er problemets rod en urealistisk tillid til urealistiske indkøbsprocesser.

Design mode og arkitektur Abonnement

Københavnersnuden: Jo, byggeskandalerne er skandaløse – men ikke af den grund, du tror

Det er storentreprenøren Per Aarsleff A/S, der står for Niels Bohr-byggeriet på Jagtvej. (Arkivfoto) Lars Bahl/Ritzau Scanpix

Business

Uvist hvornår Niels Bohr-byggeriet står færdigt

Professor og isforsker Dorthe Dahl-Jensen kender både Grønlands isvidder og klimahistorie bedre end stort set set nogen anden.

Navne

En varm isprofessor med blik for fortidens klima

Earth Overshoot Day er navnet på dagen, hvor jordklodens bæredygtige naturressourcer er brugte. I 2018 falder den d. 1. august.

Samfund

Jordens ressourcer for 2018 er brugte: Det kan du selv gøre for at spare på dem

Berlingske

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S
Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Tom Jensen, Chefredaktør (Ansv)

Mette Østergaard, Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | CookiedeklarationCVR.nr.: 29 20 73 13