FN's klimapanel

Klimatopmødet ser ud til at blive endnu en forspil

Kommentarer Abonnement

Bjørn Lomborg: Kun én ting kan forhindre, at dette klimatopmøde bliver en gentagelse af 27 andre fiaskoer

Selv hvis verden skulle formå at stabilisere opvarmningen så lavt som ved 1,5 grader, ser vi ind i betydelige klimaforandringer i årtierne fremover, hvor vi stadig kun er i færd med at gennemleve nogle af de lidt lettere tilfælde, mener kronikørerne.

Kronikker Abonnement

Klimaforskere: Det bliver værre endnu. Vi er kun ved at gennemleve nogle af de lettere tilfælde af tørke

»Min frustration er, at vi i Europa og Danmark meget langt fra har forstået, hvad konsekvenserne bør være af den erkendelse. Hvis klima, sikkerhed og vores værdier skal reddes, så kræver det en fundamental ændring i politikken,« skriver Jeppe Kofod.

Kronikker Abonnement

Jeppe Kofod: Vi må være åbne over for fjerdegenerationsatomkraft i Europa

»Biosolutions kan hjælpe andre industrier med at blive mere klimavenlige. Copenhagen Economics forudsiger, at sektoren for biosolutions frem mod 2030 kan reducere otte procent af den globale udledning. Det svarer cirka til USAs udledning på et år,« skriver Linea Søgaard-Lidell, Peter Steen Mortensen og Anne Lerche. Blandt andet kan kan bioteknologiske løsninger sørge for, at tøj kan vaskes rent ved lavere temperaturer.

Kommentarer Abonnement

Bioteknologi kan rykke os tættere på en grøn fremtid

Stykker af is flyder oven på smeltevand fra Helheim-gletsjeren i Østgrønland. »Desværre er en stor del af klimadebatten fortsat præget af politisk korrekt dydssignalering,« skriver Pierre Collignon i denne leder.

Ledere Abonnement

Berlingske mener: Tabuer og tomme løfter bremser vores klimaomstilling

»Hvis vi forholder os afventende, bliver konsekvenserne større og mere ekstreme, hvor særligt verdens fattigste lande vil blive hårdest ramt af det ændrede klimasystem,« skriver Kirsten Halsnær og Sebastian H. Mernild.

Kronikker Abonnement

Professorer: Kloden ser ud til at overstige klimamålsætning om ti år

»En vis alarmisme er nødvendig, hvis vi skal sikre momentum bag de beslutninger, som skal træffes af politikere og af os alle sammen for at bremse den globale opvarmning,« skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder. Men »Vi skal også bruge genopretningen af ozonlaget som en fortælling om, at der faktisk kan være håb, hvis vi træffer de rigtige beslutninger.« Her deltager Greta Thunberg i en klima-demonstration i 2020.

Ledere Abonnement

Berlingske mener: Hov, vi kunne fikse ozonlaget

»Min anden anke mod Lomborgs jubeloptimisme er, at udviklingen kan blive endnu værre end den, som eksempelvis FNs klimascenarier beskriver,« skriver Dan Jørgensen.

Kommentarer Abonnement

Klimaministeren: Bjørn Lomborg er begyndt at gå ind for genbrug – han har sagt det samme i 20 år

»Under pandemien gik skattekroner endda direkte til SAS-reklamer, da selskabet brugte dele af en hjælpepakke på at lokke med »2 for 1-tilbud« på flyrejser til nordens islandskaber. Unik natur, der smelter med rekordfart på grund af klimakrisen,« skriver Mads Flarup Christensen.

Kommentarer Abonnement

Seks gode grunde til, at SAS skal fratages retten til at reklamere for sine flyrejser

»Klimaforandringerne forværrer de allerede eksisterende uligheder, og hvis vi ikke bryder med dem, er jeg vitterligt bange for, at vi er tilbage ved survival of the fittest og Det Vilde Vesten. Jeg tror på, vi kan gøre det bedre. Det skal vi kunne.,« skriver Sikandar Siddique.

Kronikker Abonnement

Danmarks overforbrug af klodens ressourcer skal stoppe allersenest i 2030

»Tidligere i år mødtes verdens elite på World Economic Forum, hvor de blev bedt om at udpege 'de mest alvorlige risici på verdensplan over de næste ti år.' Absurd nok valgte de 'fejlslagne klimatiltag' - umiddelbart før Rusland begyndte at bombe Tjernobyl og Kyiv,« skriver Bjørn Lomborg. Her ses resterne af et hus øst for Kyiv efter et russisk angreb.

Kommentarer Abonnement

Bjørn Lomborg: Den globale elites besættelse af klimaændring går ud over de mange andre problemer, planeten står overfor

»For Danmarks vedkommende er vejen mod både 2025- og 2030-målet endnu ikke anskueliggjort – der udestår et reduktionsbehov. Et behov, der siden krigen mod Ukraine ikke er blevet mindre aktuelt,« skriver Sebastian H. Mernild.

Kronikker Abonnement

Klimaprofessor: Corona og Ukraine-krisen har lammet vores klimapolitik – og det har vi ikke tid til

»Hvorfor har vi vores helt egen nationale målsætning, som ligger ud over de aftaler, vi har indgået med de andre EU-lande? Og hvorfor leve op til den ved at reducere i Danmark, hvor det er dyrt, i stedet for i andre lande, hvor det er billigt?« skriver Martin Ågerup.

Kommentatorer Abonnement

Dansk klimapolitik mangler globalt perspektiv

»1,5 grader-målsætningen er vigtig for Danmark, da den spiller en væsentlig rolle i at undgå farlige, menneskabte klimaændringer – og for vores økonomiske udvikling, for teknologisk udvikling og for internationalt samarbejde samt eksportmarkeder,« skriver Kirsten Halsnæs.

Kronikker Abonnement

I dag udkommer stor klimarapport: Stor opbakning til næsten umulig opgave

Måske klimaminister Dan Jørgensens nej til at farve atomkraft grøn handler om en industriel logik, hvor Danmarks stærke markedsposition inden for sol og vind skal beskyttes mod konkurrence. »Den enkleste forklaring på, at Danmark vil stoppe kernekraft, er ideologi og gamle fordomme,« skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder.

Ledere Abonnement

Berlingske mener: Hvis du er grøn, er dit syn på kernekraft helt sort, Dan Jørgensen

Indien har mest tuberkulose i verden, og vores forskning i flere indiske stater viser, at forbedringer i detektion og behandling kan generere enorme fordele for samfundet. Måske giver det bedre mening end at bruge pengene på noget andet, vi prioriterer lige nu, skriver Bjørn Lomborg.

Kommentarer Abonnement

Bjørn Lomborg: Vi bruger svimlende summer på covid-19 - men vi må prioritere

»Samtidig er de rige landes løfter om overførsel af grøn teknologi blevet til ren retorik. De højtudviklede landes regeringer har ladt deres nationale virksomheder klamre sig til intellektuelle rettigheder, som blokerer for at dele kritisk viden om afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Når lande som Kina og Indien har forsøgt at opbygge deres egne sektorer for vedvarende energi, har især USA indbragt klager for Verdenshandelsorganisationen, WTO,« skriver Jayati Ghosh.

Kommentarer Abonnement

Indisk økonom: Tomme klimaløfter afslører de rige landes dobbeltmoral

»Netop fordi Glasgow omhandler vores fælles fremtid, synes det aktuelt at fremhæve, hvad fremtiden forventes at bringe,« skriver Sebastian H. Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen.

Kronikker Abonnement

Klimaforskere: Det værste er i vente med klimaforandringerne. Det er på tide at handle

»I 1989 lovede Folketinget os danskere, at der ville blive plantet mere skov, så det er på tide, at dette løfte tages alvorligt,« skriver Peter Agerbo Jensen.

Kommentarer Abonnement

Sådan kan regeringen holde et 32 år gammelt løfte og hjælpe klimaet

Lande som Danmark og andre EU-lande har en meget lille andel af verdens drivhusgasudslip, og det er relativt let for os at nedbringe udslippene med nye teknologier, mener Kirsten Halsnæs. På billedet ses Aalborg Portland Cementfabrik i Rørdal ved Aalborg.

Kommentarer Abonnement

Hverken klimaskam eller lavere økonomisk vækst vil løse klimakrisen: Her er, hvad vi skal gøre

»Mærkeligt nok stod klima-korrespondentens jublende glæde og næsten maniske stemmeføring ikke rigtig mål med det forhold, at verden, som vi kender den, skulle stilles for den store dommer inden udgangen af dette århundrede,« skriver Christian Egander Skov.

Kommentatorer Abonnement

Hurra, vi skal alle drukne!

»Kun ganske få betvivler idag, at klimakrisen er menneskeskabt. Men menneskets formeringstrang, livsvilje og lyst til gå efter sin stadigt mindre chance er problemets kerne, som ikke ret mange ønsker tale om, fordi det kalder på unævnelige løsninger,« skriver Torben Steno.

Kommentatorer Abonnement

Kun mirakler af bibelske dimensioner kan redde det spinkle håb

IPCCs klimarapport er nøgtern og seriøs, men det kan man ikke sige om den måde, den dækkes i medierne, skriver Bjørn Lomborg. Billede fra sommerens oversvømmelser i Tyskland.

Kronikker Abonnement

Bjørn Lomborg: Her er det, de stakåndede nyhedsmedier ikke fortæller dig om den nye klimarapport

»Hele mit politisk bevidste liv har det stået klart, at den måde, det moderne samfund er indrettet på, tærer så kraftigt på kloden og dens ressourcer, at det truer vores mulighed for at bebo den,« skriver Johanne Thorup Dalgaard.

Kommentatorer Abonnement

Jeg kan ikke holde klimanyheder ud

»Én ting er, at temperaturerne globalt set har ændret sig over tid, men ligeledes er der evidens for, at forhold vedr. nedbør og ekstremhændelser ligeledes har ændret sig som følge af en øget drivhuseffekt,« skriver Sebastian H. Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen. Her er kolonihaveforeningen Åkanden Storå i Holstebro ramt af massive oversvømmelser  17. februar 2020.

Kronikker Abonnement

Danske forskere var med til at skrive ny FN-rapport om klima: Sådan når vi frem til en risiko for fem meters højere havniveau

Berlingske

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S
Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Tom Jensen, Chefredaktør (Ansv)

Mette Østergaard, Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | CookiedeklarationCVR.nr.: 29 20 73 13