Danskhed

»For mig at se gør TV 2 nærmest politikerne til gr

Kommentatorer Abonnement

Jarl Cordua raser: Medier skal miste statsstøtten, hvis de bruger engelske titler

»Levetiden er sådan et trivselsparameter, der er svært at bullshitte omkring. Måske er det derfor, vi stort set aldrig taler om den herhjemme,« skriver Anne Sofie Allarp.

Kommentatorer Abonnement

Ja, vi er et pilråddent klassesamfund. Hvorfor benægter vi det?

Kulturminister Jakob-Engel Schmidt (M)

Debatinterview Abonnement

Vi skulle tale om danskhed, men så fik kulturministeren nok: »Jeg er træt af at blive kaldt alle mulige grimme ting«

Man behøver ikke at dele en fælles historie for at kunne deltage i et nationalt fællesskab, »men man skal abonnere på den fælles historie,« siger UllaTofte. Som direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot forudser hun et massivt comeback til danmarkshistorien i en tid præget af konflikter og kriser.

Debatinterview Abonnement

Museumsdirektør har lagt mærke til danskernes store selvtillid: »Vi er ikke længere et lille land præget af småstatsmentalitet«

Folk skal kunne »genkende og forstå hinandens tilværelser og have en grundlæggende sympati med og forståelse for de medborgere, som de hver eneste dag betaler mange penge til i skat,« mener Socialdemokratiets Rasmus Stoklund.

Kronikker Abonnement

Rasmus Stoklund om danskheden: Ulla Tofte overser noget vigtigt – velfærdsstaten bygger på nationalfølelse

»Der er ingen grund til at bruge en ny engelsk glose, når vi allerede har en udmærket dansk en, som umiddelbart kan forstås af alle danskere. Det er denne parathed til ukritisk at bruge et engelsk ord frem for et dansk, jeg har noget imod,« skriver Karin Louise Sigurskjold.

Kronikker Abonnement

Dansk-britisk cand.mag. er træt af ukritisk brug af engelske ord: Hvorfor søger de en »banking trainee« i stedet for en bankelev?

»I vores samfundsmæssige liv gælder en anden sandhed: Alt godt kommer nedefra,« skriver Christian Egander Skov.

Kommentatorer Abonnement

Mellem udtjente sexbutikker finder vi håbet om et nyt borgersind

»Jakob Engel-Schmidt er tydeligvis ikke liberal, men rødbrun kommunitarist ganske som Liberal Alliance og Enhedslisten, der også opsøger fællesskabet, fordi de har mistet det,« skriver Hans Hauge.

Kommentarer Abonnement

»Vi er flokdyr«, sagde kulturministeren. Prøv at tænk, hvis han havde sagt: Vi er et folk

Kommentatorer Abonnement

Jarl Cordua langer ud efter engelsktalende danske mediefolk – og erkender egen brøler: »Selv gamle vaneforbrydere kan blive omvendt«

»Mange husker nok billederne af teatret i Mariupol, hvor kvinder og børn havde søgt tilflugt fra krigens rædsler – blot for at opleve Putins blodige bomberegn smadre igennem taget.« skriver skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt. På billedet ses ruinerne efter teatret i Mariupol, hvor mindst 300 mennesker døde under et russisk angreb i marts 2022.

Kronikker Abonnement

Kulturminister erkender kulturpolitisk naivitet gennem mange år: Du kan slå et folk ihjel bare ved at dræbe dets åndsliv

»Endnu værre er dog påstanden om, at fordi det ikke er alle borgere i Danmark, som har danske forfædre, så virker danmarkshistorien ekskluderende. Danmarkshistorien er netop ikke den enkelte borgers historie, men historien om skabelsen af det land, vi kender og lever i i dag,« skriver Nikolaj Bøgh.

Kommentatorer Abonnement

Museumsdirektør på vildspor

»Messerschmidts kritik handler om, at liberalisme er hedonisme, som fører til mistrivsel, og at liberale ikke føler sig forpligtet på noget udover deres lyster,« skriver Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen.

Kronikker Abonnement

Måske har liberalismen øget mistrivslen: »Ingen mad, ét problem. Meget mad, mange problemer«

»Når man møder veluddannede engelsktalende, der ellers har boet i landet i flere år og stiftet familie, så er det normen, at hele selskabet efter få minutter kun taler engelsk, men hvorfor egentlig? Hvorfor gider man ikke lære sproget i det land, som ens børn vokser op i?« skriver Jarl Cordua.

Kommentatorer Abonnement

Jarl Cordua har fået nok af engelsktalende ekspedienter: Nu har han tillagt sig en uhøflig vane

»Vi er mennesker før medarbejdere. Så måske hvederne bare er en bolle for nogen. Måske det bare er én dag, og vores nationale fællesskab eller familieliv kan overleve alligevel. Men det siger noget om regeringens værdier og prioriteringer for vores samfund,« skriver Isabella Arendt.

Kommentatorer Abonnement

Det største politiske emne er varme hveder – og med god grund

»Min første tanke efter at have set »Matador« var, at det burde være obligatorisk for alle nyankomne flygtninge og indvandrere. Jeg legede faktisk en periode med tanken om at lave store Matador-aftener, hvor flygtningefamilier kunne se og diskutere serien under ramadanen,« skriver Özlem Cekic.

Kommentatorer Abonnement

Özlem Cekic: Min første tanke efter at have set Matador var, at det burde være obligatorisk for alle nyankomne flygtninge og indvandrere

»Den fantastiske fællesskabsfølelse, som de fleste stadig kan huske fra sommeren 2021, var nu pakket ned sammen med de landsholdstrøjer, som ingen rigtig følte behov for at lufte nu, da nederlaget havde ramt os,« skriver Jane Mylenberg.

Kronikker Abonnement

Museumsinspektør om danskhedens fodboldtræner: Hjulmand og holdet var vores alles. Men så kom VM i Qatar

»Vi bliver vi nødt til at anerkende, at flere og flere står udenfor. Udenfor kulturtilbud, udenfor fællesskaber, lever i siloer, mistrives. Derfor har vi brug for en ny kulturpolitik,« skriver Jon Stephensen.

Kommentatorer Abonnement

Kultur er hjerteblod

»Når Grundtvig i dag gerne forbindes med danskhed, åndsfrihed og religiøs tolerance, er det fordi, det er det, som taler til os i hans tænkning,« skriver Katrine Frøkjær Baunvig.

Kronikker Abonnement

Grundtvig er død – og døde mennesker skaber social sammenhængskraft

»Jublen over fodboldlandsholdets sportslige succes ved denne slutrunde har ikke bare holdt sig, men er taget til – og ikke alene på grund af de sportslige resultater,« skriver Jarl Cordua.

Kommentatorer Abonnement

National fodboldfeber er højsæson for diskussion af nationale symboler og folkelighed

»Christian Eriksen faldt om, og alt imens han svævede mellem liv og død, blev alle vores forskelle med et visket ud. Der var ikke noget »os« og »dem«. I det øjeblik, vi fik at vide, at Eriksen var i live, blev vi igen til ét folk, og Dannebrog blev igen et symbol på sammenhold, håb og fællesskab,« skriver Cille Hald Egholm.

Kommentatorer Abonnement

Når politikerne misbruger Dannebrog til egne politiske agendaer, kan fodbolden pille politikken ud af flaget igen

»Jeg synes, at loven er et skred i den forkerte retning. Skal vi også til at indføre tvungen frikadellespisning ved kommunale ceremonier?« skriver Birgit S. Hansen.

Kommentarer Abonnement

S-borgmester går imod Mette Frederiksen: Dansk kultur er frihed – ikke et påtvunget håndtryk

»Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid? Er det virkelig i tråd med den danske folkestemning?« skriver Peter Bendix Pedersen og Vibeke Helms m.fl.

Kronikker Abonnement

15 skoleorganisationer i skarp kritik af Syrien-hjemsendelser: Unge med flygtningebaggrund skal ikke sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel

»Den nåde, som retssystemet udviser, ignorer politikerne. Er det virkelig dansk? For det virker mere som den mellemøstlige og middelalderlige retsforståelse, der gerne ses ned på fra samme side,« skriver Anders Stjernholm.

Kommentatorer Abonnement

Mine forældres afghanske besøgsbarn klarede statsborgerskabsprøven, men så blev Inger Støjberg integrationsminister

»Fri mig for fladpandede skønmalerier af den danskhed, der sjældent har taget sig så kvajet ud, som når den sovses ind i politikeres drømmekager og makrel i tomat,« skriver Anne Sofie Allarp.

Kommentatorer Abonnement

Vikl mig venligst ud af Dannebrog!

»Paradoksalt nok viste det sig, at nogle af de museer, der normalt betragtes som allermest succesfulde målt på besøgstal og folkelig opbakning, og dermed hidtil er blevet set som de stærkeste, pludselig var de mest sårbare,« skriver Thomas Bloch Ravn, Mads K. Holst, Ulla Tofte og Søren Bak-Jensen.

Kronikker Abonnement

De historiske museer fortæller os, hvem vi er – derfor skal de fremtidssikres

Berlingske

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S
Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Tom Jensen, Chefredaktør (Ansv)

Mette Østergaard, Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | CookiedeklarationCVR.nr.: 29 20 73 13