Dansk Sprognævn

SWITZERLAND-BELGIUM-LITERATURE-HERGE-TINTIN

Kultur

Ekstra Bladet plejede at bande mest. Nu har en anden avis overtaget førstepladsen

»Forventer vi virkelig, at sprogbrugerne sidder og sætter virtuelle krydser og boller og spekulerer over ledsætninger, hver gang de skriver en mail? Forventer vi, at hr. og fru helt almindelig dansker uden større besvær kan huske, hvad appositioner og frie prædikativer er?«, spørger Claus Petersen.

Kommentarer Abonnement

Lektor: Sæt kommaet fri – ingen kan alligevel sætte det rigtigt

»Lad være med at tage Dronningen som gidsel, hvis formålet er at 'rense' sproget for fejl. Så kan kronikøren pakke budskabet nok så meget ind i lixanalyse,« skriver Therese Zillmer.

Kommentarer Abonnement

Tag ikke Dronningen som gidsel

Heldigvis har coronapas været en mindre del af hverdagen i 2022 end i 2021.

Kultur

Sidste år var det coronapas: Årets ord er en by

Vi kender det alle sammen, når der er lidt mindre i posen eller æsken, men prisen er den samme eller måske lidt højere. Det er der nu et ord for.

Virksomheder Abonnement

Her er årets ord for, når varens indhold bliver mindre, mens prisen går op

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, demonstrerede, hvordan man tager mundbind på under et pressemøde om covid-19 i Statsministeriet i København, lørdag den 15. august 2020. Nu har Sundhedsstyrelsen vundet en sprogpris.

Kultur

Sundhedsstyrelsen vinder Sprogprisen 2021, fordi den »har vovet at gå ud over den der mor- og farrolle«

Telefonen er i dag uundværlig. Sådan var det ikke for bare et par håndfulde år siden, hvor det både krævede kræfter og en god løn at købe og have abonnement til at kunne bruge den.

Virksomheder Abonnement

Kom med på nostalgitur i smartphonens verden

»Hvis vi ønsker ligestilling – og hvem vil indrømme, at de ikke gør det – så bør vi forsøge at komme sexismen i sproget til livs,« skriver Niels Bjørn-Andersen.

Kommentarer Abonnement

Hvorfor kalder vi Erna Solberg en nordmand? Alle bør bidrage til et mere kønsneutralt sprogbrug

(ARKIV) Der foretages blodprøvetest for antistoffer mod coronavirus (Covid-19) i telt testcentret på Aalborg Kaserne, onsdag den 13. maj 2020.Forskere på Rigshospitalet har udviklet en ny antistoftest for coronavirus. Statens Serum Institut bruger test fra Kina, selv om den danske har fordele. Det skriver Ritzau, tirsdag den 9. juni 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Danmark

Albuehilsen og superspreder er blandt 42 nye opslag i ordbog

Statuen af missionæren Hans Egede i Grønland blev i juni overhældt med rød maling og fik ordet »decolonize« sprayet på. Det er blot ét af mange eksempler på en sommer, der har stået i krænkelsernes tegn.

Kultur Abonnement

Krænkelsesberedskabet er eksploderet — og forklaringen kan findes i USA: »Meget ubehageligt at overvære«

Når Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger »åbne op«, er det svært at skelne betydningsforskellen til »åbne«, men der er nogle sætninger, hvor det ville være akavet at sige »åbne op«, siger Dansk Sprognævn. Her deltager Søren Brostrøm i et virtuelt løb 9. april.

Kultur Abonnement

Sprogpedanter må stikke piben ind: At »åbne op« er blevet korrekt dansk

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gang på gang opfordret danskerne til at vise samfundssind. Ordet »samfundssind« er pludseligt dukket op igen, efter at have været næsten skrinlagt. Coronakrisen former på mange måder vores sprog.

Kultur Abonnement

Der er gået inflation i danskernes coronavendinger: »Der er efterhånden nogle udtryk, som man får ondt i ørerne af«

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på flere pressemøder opfordret danskerne til at udvise »samfundssind«. Ordet er nu en del af alle danskeres ordforråd, ligesom det er blevet nævnt i 4.000 artikler den seneste måned, fortæller seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

Samfund

Her er ordene, der er på alles læber - beskriver en anderledes livssituation

Den nye udgave af Retskrivningsordbogen er nu blevet offentliggjort af Dansk Sprognævn. Denne gang finder man hele 205 nye opslagsord. Arkivfoto: Lars Rievers/Ritzau Scanpix

Samfund

Retskrivningsordbogen er opdateret: Her er de 205 nye ord

Lise Rønne er vært på DR-programmet »Helt Lyrisk«. Sprogbrugen i en anmeldelse af programmet i Politiken fik Lise Rønne til at reagere i et debatindlæg. Hun mener, at sprogbrugen er fornedrende for kvinder. Men har hun ret i, at eksempelvis ordet vimse bruges mere om kvinder end om mænd?

Kultur

Kvinder er bryster, mænd er karriere: »Brugen af sproget er meget, meget kønnet«

Oxford English Dictionary bedes straks »eliminere alle udtryk og definitioner, der diskriminerer eller patroniserer kvinder,« hedder i en henvendelse til den hæderkronede ordbog.

Kultur

Britisk aktivist kræver »bitch« ud af hæderkronet ordbog

»I stedet for at have tre forskellige definitioner på tre forskellige fænomener har vi i dag billigelse fra højeste sted til at bruge dem synonymt med betydelige nuancetab til følge,« skriver Susanne Staun.

Kultur Abonnement

Susanne Staun: Er du en arketypisk, stereotypisk eller bare typisk Berlingske-læser?

»De investeringer, som skal til, er for store, og det modvirker udviklingen af nye intelligente produkter i et sundt og konkurrencedygtigt marked. Der er derfor brug for offentlige investeringer i åbne sprogressourcer og bedre værktøjer til dansk sprogforståelse.«

Kronikker Abonnement

Sprogteknologi i verdensklasse er en gave til det danske sprog

Tal dog engelsk, hvis det spiller for dig, men please – ikke den der uncool biksemad, lyder opfordringen fra Susanne Staun.

Kultur Abonnement

Susanne Staun: Tal dog engelsk, hvis det spiller for dig, men please – ikke den der uncool biksemad. Så hellere dansk

DRs sprogpolitik bliver ikke altid fulgt til dørs, som når der i Mads og Monopolet bliver sagt: »Man ved godt, hvornår man har krydset en linje«. En af de andre sagde »ja«, men ingen andre sagde noget. De spurgte ikke, om det ikke var at gå over stregen. Arkivfoto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix

Kronikker Abonnement

Koks i det danske sprog: Når bevingede ord får ben at gå på, er der ugler i mosen

Det danske sprog, der i dag vokser frem, rummer tegn på flokmentalitet og ensretning.

Kommentatorer

Journalister og politikere ødelægger sproget

Alex Ahrendtsen (DF) om årets ord, hvidvask: »Det fortæller os noget konkret om noget, der er sket i løbet af hele året.«

Kultur

Årets Ord er kåret – og vinderen er ...

Sabine Kirchmeier vil ikke flytte med, når Dansk Sprognævn rykker til Bogense næste år. Men det er der til gengæld mange andre, der gerne vil. (Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix 2018)

Kultur

Hvor mange vil være direktør for Dansk Sprognævn - i Bogense?

Folkeskolelærerne og de medieansvarlige bærer en del af ansvaret for de unges sproglige dårligdomme, og for at børn og unge ikke får lært korrekt tegnsætning og retstavning. (Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Kronikker

Selvovervurderende dansklærere skaber dårlige stavere

Dansk Sprognævn taler om »pendulord«. »Ordmord« kalder Susanne Staun fænomenet.Snart er alt tilladt, mener hun.

Kultur

'Luder' eller 'ludder', 'tog' eller 'toge'? Antallet af »rigtige« stavemåder er på vej mod uendeligt

Berlingske

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S
Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Tom Jensen, Chefredaktør (Ansv)

Mette Østergaard, Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | CookiedeklarationCVR.nr.: 29 20 73 13