Befrielsen

Zelenskyj

Danmark Abonnement

I dag taler en udenlandsk statsleder på Danmarks befrielsesdag: »Det vil ikke være hvem som helst, der kan gøre det«

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig«. Sådan lød budskabet i BBC 4. maj 1945 kl. 20:36. Umiddelbart efter strømmede danskerne ud på gaderne for at fejre den nyvundne frihed. Her på Rådhuspladsen i København.

Ledere Abonnement

Tak til de danskere, som troede på noget større

Det eneste foto Jens har af sig selv og sin far. Taget i forældrenes lejlighed i Nansensgade, København, i 1985.

Pilestræde

Berlingske-journalist: »Min far var nazist«

Arkivfoto: Danmarks førende modstandsmand og medlem af Frihedsrådet, socialdemokraten Frode Jakobsen, ses med frihedskæmperarmbind ved sideindgangen til Christiansborg dagen efter befrielsen.

Hitlers Æselører

»Hitlers Æselører«: Modstandsbevægelsens likvideringer

Min far i Politiets Efterretningstjenestes forbryderalbum umiddelbart efter, at han blev anholdt på Hovedbanegården 5. maj 1945. En granat havde skamferet hans ansigt på slagmarken. Privatfoto.

Danmark Abonnement

Historien om min far er mere uhyggelig, end jeg i min vildeste fantasi havde troet: Han var åbenbart fuldblods nazist

»Der var tyske tropper i landet, javel, men skulle man bevare en dansk selvstændighed, var omdrejningspunktet, at Tyskland stadig respekterede den danske neutralitet,« skriver Vilhelm Topsøe. På fotoet ses Erik Scavenius og Adolf Hitler i 1941.

Kommentarer Abonnement

Messerschmidt og Espersen har fejlbedømt Scavenius' erklæring – de er dog til en vis grad undskyldt

Arkivfoto: »Den skulptur vil ikke skænde naturen. Det er det, jeg ikke forstår,« siger borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen (S).

Kultur Abonnement

Afslag til Arnoldi-skulptur har fået nordsjællandsk borgmester til at sende appel til to ministre: »Jeg vil have det løst«

Kong Christian X ridder over grænsen ved Genforeningen i 1920. Vores kollektive erindring om den begivenhed er i dag indhyllet i et skær af nationalromantik, skriver Pierre Collignon i denne kommentar.

Kommentatorer Abonnement

Vi har pakket Genforeningen ind i selvros og hyggenationalisme

Kommentatorer Abonnement

Adam Holm: I aften vil jeg tænde en cigar for Churchill og et lys for min farfar Leo

Kommentatorer Abonnement

Jeg blev ked af det, da jeg så, at et dannebrogsfarvet F-16 fly ville overflyve Danmark for at markere Befrielsen – for ét sted blev glemt

Dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen nedlægger kranse til ære for de faldne modstandsfolk, på 75-årsdagen for befrielsen i Mindelunden. Og så skulle stasministeren i fjernsynet.

Kultur Abonnement

Mediekommentar: DRs fejring af befrielsen handlede mere om os selv

»Vi endte mandag aften med en forenklet heltefortælling om dansk sammenhold mod den totalitære fjende,« skriver Pierre Collignon om statsminister Mette Frederiksen tale i anledningen af 75-året for befrielsen.

Kommentatorer Abonnement

Debatredaktør: Der er alvorlige huller i Mette Frederiksens danmarkshistorie

»I denne uge fejrer vi 75-året for Danmarks befrielse (..) Men ugen rummer også en anden mærkedag, der fortjener opmærksomhed og festligholdelse,« skriver tidl. minister Mette Bock.

Kommentarer

Mette Bock: Verdensfreden kan kun skabes gennem kræfter, der står mål med de farer, der truer den

Berlingskes forsidefoto lørdag 5. maj 1945. Der er jubel i gaderne over Danmarks befrielse. Her er det foran indgangen til Strøget ved Kongens Nytorv.

Samfund

Se de historiske billeder: Danmarks befrielse for 75 år siden

Straks efter Danmarks befrielse 5. maj 1945 begyndte anholdelsen af tyske medløbere.

Kronikker Abonnement

Modstandsfolk håbede, at kampen måtte føre til noget bedre end før krigen – de blev slemt skuffet

»Da Gestapo hentede min farfar for at skyde ham, samlede min farmor noget varmt tøj til ham i en kuffert. De gav hende straks kufferten tilbage og sagde, at hvor han skulle hen, var der ikke brug for varmt tøj,« skriver Timme Bisgaard Munk. Digteren og præsten Kaj Munk i sit hjem i Vedersø.

Kommentatorer Abonnement

Min far kan stadig høre kliklyden fra Gestapos dynamolommelygter

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig«. Sådan lød budskabet i BBC 4. maj 1945 kl. 20:36. Umiddelbart efter strømmede danskerne ud på gaderne for at fejre den nyvundne frihed. Her på Rådhuspladsen i København.

Ledere

Berlingske mener: Det er alt for let at glemme, hvad frihed er værd

Søren Espersen og Morten Messerschmidt skriver om 75-året for Danmarks befrielse: »Danmarks regering burde allerede 9.april være trådt tilbage og allerede der have sikret danske kommunister, jøder og andre, som man vidste, ville være nazisternes mål.« På billedet ses statsminister Vilhelm Buhl og Erik Scavenius i Rigsdagen.

Kronikker Abonnement

Espersen og Messerschmidt: Regeringen bør undskylde for samarbejdspolitikken

Søren Pind

Kommentatorer Abonnement

Søren Pind: Giv os et skattefrit år og få mellem 100.000 og 150.000 nye arbejdspladser

Christian Eugen-Olsen fotograferet på Kastellet i København, hvor han stadig har kontor, og hvorfra han bl.a. varetager sine opgaver som formand for Frihedskampens Mindefond.

Kultur Abonnement

»Det har altid været vigtigt for mig, at de mennesker, som ofrede livet for Danmark, bliver husket«

Kronikker

Sofie Carsten Nielsen: Min oldefars mørke skygge rækker ind i nutiden

Dreng til demonstration. Han holder et sovjetisk flag i den ene hånd. Der var under og efter krigen en stor beundring for den sovjetiske krigsindsats og sympati for kommunismen. Mange danskere udtrykte derfor støtte til Sovjetunionen. Først i begyndelsen af 1950erne, da Stalins blodtørstige politik blev kendt i den brede europæiske offentlighed, forsvandt beundringen.

Kultur

Gemt i fotografens arkiv: Nye (gamle) billeder af Danmarks befrielse udstilles

Foto: Søren Bidstrup.

Kommentatorer

Læs Uffe Ellemanns tale i Mindelunden: »Vi skylder dem at gøre vores bedste«

Forstanderen på Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen, fortæller, at en gammel kuffert med ammunition formentlig har tilhørt en lærer, der under krigen dannede en modstandsgruppe. Han undgik på et hængende hår at blive henrettet. Scanpix/Claus Fisker

Samfund

På befrielsesdagen: Højskole finder ammunitionsdepot

Clara Schultz blev tvunget til at medvirke i nazisternes propagandafilm om jøderne i kz-lejren Theresienstadt, der skulle overbevise omverden om, at jøderne havde det godt. Kun dele af filmen eksisterer idag og scenen med Clara Schultz er gået tabt, men enkelte fotografier eksisterer. Dette fotografi af Clara Schultz er fra denne film.
Yad Vashem.

Kultur

Den nydelige dame med den grumme fortid

Berlingske

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S
Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Tom Jensen, Chefredaktør (Ansv)

Mette Østergaard, Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | CookiedeklarationCVR.nr.: 29 20 73 13