Medie: Christian Eriksen er blevet opereret

Eriksen har fået sin pacemaker, melder italiensk medie.

Christian Eriksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANISH FOOTBALL ASSOCIATION
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På dagen, hvor Danmark igen spillede en EM-kamp efter Christian Eriksens hjertestop, er han selv blevet opereret og fået sin ICD i brystet, som er den type hjertestarter, han skulle have.

Det mener den italienske La Gazzetta dello Sport at vide.

Operationen er efter alt at dømme gået vellykket, for Eriksen så kampen mod Belgien fra Riget, kunne landsholdskammerat Martin Braithwaite efterfølgende berette:

»Han har sendt en besked til os inde i Whatsapp-gruppen. Jeg mener, at han skrev: 'I er sgu bare så seje'. Jeg har ikke haft tid til at kigge mere på den, fordi jeg også skulle lave interview,« forklarede Braithwaite efter nederlaget på 1-2.

Christian Eriksen blev her hyldet inden kampen mod Belgien. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANNAH MCKAY.

Og de gode nyheder fortsætter tilsyneladende for Eriksen.

Samme italienske avis skriver nemlig, at der er sandsynlighed for, at den danske landsholdsstjerne allerede dagen efter operationen, i dag fredag, bliver udskrevet.

I så fald vil Christian Eriksen have været indlagt i seks dage, efter han lørdag kort før pausen mod Finland blev ramt af et hjertestop.

B.T. har indtil videre uden held forsøgt at få en kommentar fra DBU.