Danmark taber 2-1 til Belgien efter drømmestart

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark så på. 25.000 tilskuere i Parken så på. Royale gæster fra Danmark og Belgien så på.

Store dele af den EM-begejstrede verden så på tv fodboldkampen i Parken torsdag aften.

Og de så den smukkest mulige reaktion på Christian Eriksen hjertestop på banen. De danske landsholdsspillere dominerede første halvleg, så publikum kunne lade jublen gjalde ned mod spillerne.

»Vi står sammen side om side«. Klædt i rødt og hvidt på tilskuerpladsen og helt i rødt på banen fik Danmark rystet chokket af sig. Med Christian Eriksen i bedring kunne de fleste skubbe spekulationerne om hans fodboldfremtid fra sig.

Men i sidste ende var det ikke nok for det danske landshold. En fremragende første halvleg resulterede i ét mål. Da belgierne satte sig igennem i anden halvleg scorede de to.

Midt i nederlagets skuffelse kunne publikum som en lille trøst i Parken nyde en imponerende næsten-debut fra den 20-årige Mikkel Damsgaard, der for et år siden skiftede klub fra FC Nordsjælland til italienske Sampdoria.

En præstation, der får en til at tænke på brødrene Laudrup, og ja Christian Eriksen.

Det lignede en af de kampe, hvor fodboldtilhængere vil sige mange år frem: Jeg var i Parken, da Mikkel Damsgaard….

I sidste ende var det ikke nok. Det rød-hvide publikums ekstatiske jubel i første halvleg blev til en mere afdæmpet frustration i anden halvleg, hvor kræfterne ebbede ud på det danske landshold. Belgierne satte Kevin De Bruyne ind.

Han satte angriberen Romelu Lukaku i scene, så han kunne vise, at de to superstars skiller sig ud selv på et belgisk klassemandskab. Undervejs i kampen råbte det danske publikum “Christian Eriksen”. Men det hjalp ikke. Den danske fodboldspiller i samme topkategori som de to belgiere ligger som bekendt på hospitalet

Spillerne gav alt for ham og for de danske EM-forhåbninger. Det var smukt, på jublen kunne man høre, hvor medrivende det var at få lov at være med til.

Fodboldfesten holdt en halvleg. På mandag i Parken møder Danmark et russisk hold, der er langt fra den belgiske klasse. Og nu har fodboldtilhængere i Parken og alle andre steder i Danmark i det mindste noget at have håbet i. Og Danmark har trods to nederlag fortsat en chance.