Analyse: Parkens hjerte har aldrig slået kraftigere, end da de danske drenge samlede Danmark med storspil – men nu skal sejren komme

Det var en berusende kamp i Parken mod Belgien, og danskerne har fået et landshold, de er stolte over, med mod, passion og vilje. Men nu skal den næste kamp vindes, hvis EM-feberen ikke skal være forbi.

Fodbolden viste sin samlende kraft på en smuk aften i Parken, hvor det danske landshold spillede det bedste fodbold i nationalarenaen i over 40 år, og Belgien, dommer og alle var med til at hylde Christian Eriksen. Søren Bidstrup

Sejre er det vigtigste i fodbold, men trods to nederlag ved EM har det danske herrelandshold alligevel vundet noget.

For fodbold viste torsdag aften igen, at det kan så meget mere end at kåre en vinder og en taber.