Elever og forældre evakueret

Opdateret kl. 19.02: Der er udbrød brand på en skole i Værløse, mens der var forældremøde.

Et forældremøde på skolen i Værløse blev afbrudt, da forældre og elever måtte evakueres, da der udbrød brand. Fold sammen
Læs mere

Der er udbrudt en voldsom brand på Syvstjerne Skolen i Værløse, og politi og brandvæsenet er lige nu på stedet. Der var forældremøde på skolen, da branden brød ud.

- Det var en chokerende oplevelse. Vi sad og holdt møde, da der kom én og sagde, det brændte, fortæller Mette Harpsøe, formand for Forældre- og Lærerforeningen på skolen til bt.dk

Hun skønner, at der var 60 personer på skolen, da branden brød ud - blandt dem adskillige børn.

- Der var nogle drenge, der spille fodbold og et hold gymnast-børn. Men alle er heldigvis kommet ud i god behold, siger Mette Harpsøe.

Veje lukket af

Hun oplyser også, at branden er opstået i en af skolens fløje, brandfolk kæmper nu for at slukke den.

- Lige nu er der meget kaos på stedet. Vejene er lukket, så redningsmandskabet kan komme frem, siger vagtchef ved Nordsjællands politi til bt.dk.

Anmeldelsen kom kl. 17:39 og der er tale om en voldsom brand. Brandvæsnet oplyser, at den ene længe på skolen er overtændt.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, understreger vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Syvstjerneskolen ligger i den sydøstlige del af Værløse og der går cirka 720 elever på skolen.