Skilsmisseopslag er det nye sort, og kendisserne har helt styr på, hvorfor de gør det

Stopper kærligheden, har særligt kendisser og influencere en bevidst strategi, når det skal sive, at kærligheden er en død sild. Det sker med samme professionalisme som i en jobopdatering på LinkedIn. Men der er en god grund til, at de gør det. 

Flere kendisser er begyndt at tage sagen i egen hånd: De annoncerer deres brud som pressemeddelelser på Instagram og diverse sociale medier. Katherine Diez og Adam Price er et af de kendispar, der gjorde deres brud offentligt på sociale medier. Opslaget er senere blevet slettet igen.  PR/Svold Mathias Svold

Inviteres pressen til brylluppet, kommer de også til begravelsen. 

Sådan har det lydt i årevis, når journalister og medier har snaget i kendissers skilsmisser og brud. Men snageri og fisken efter nyt er der ikke længere behov for i lige så høj grad.