Ny bog vil fortælle små børn om onani: »Mange voksne ved ikke rigtig, hvad de skal stille op med det«

Vi skal ikke være bange for at tale med mindre børn om ting, de oplever, når de går på opdagelse i deres krop. Det mener forfatter Jacinta Madsen, som er aktuel med en ny billedbog om femårige Oda, der har en magisk lænestol.

Jacinta Madsen har skrevet en børnebog til mindre børn og deres forældre om de oplevelser, børnene får, når de begynder at udforske deres krop. Lea Meilandt

Mange børnebøger har gennem tiden båret titler, der starter med »Den magiske«. Nu er der udkommet endnu en, som bruger netop de ord på forsiden.

Her er dog ikke tale om opdigtede eventyruniverser, men derimod om de oplevelser, mindre piger har med deres krop.