Hun begyndte bag kassen i Bilka. I dag er Denise direktør for ikonisk modehus: »Vi var dem, der havde allermindst«

Den uventede elite:: Denise Christensen er CEO for modehuset Birger Christensen, der af mange forbindes med overdådig luksus. Men hendes karriere begyndte bag kassen i Bilka, og hun voksede op i et socialt boligbyggeri. Opvæksten har lært hende at finde motivationen, uanset hvilken situation hun er i.

Denise Christensen er direktør for virksomheden Birger Christensen, men hun har ikke taget den lige vej dertil: »At nå dertil, hvor jeg er kommet i dag, tror jeg ikke er noget, der er få forundt«. Linda Kastrup

Her fortæller Denise Christensen sin historie til Berlingskes journalist.

»Jeg kan huske første gang, jeg reflekterede over, at mine forældre ikke havde lige så mange penge, som de andre børns. Mange i klassen fik ny cykel, og min far forærede mig en, som han havde fået af sin chef. Den var helt rusten og uden gear. Men da jeg først kom op på den, fungerede den jo fint.