Hvad gør du, hvis du – eller en, du kender – bliver krænket seksuelt? Og hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen? Det er noget af det, som cand.psych. Ditte Darko kommer rundt om i bogen »Kort & godt om seksuel chikane & Metoo,« der udkommer på mandag.
Forfatteren har i en årrække arbejdet med trivsel i virksomheder og organisationer, og har i de senere år især beskæftiget sig med krænkelser i den danske film- og scenekunstbranche.
»Grænserne er i dag blevet mere flydende mellem det offentlige og det private liv,« siger Ditte Darko og fortsætter:
»Det gør det ekstra svært at håndtere grænseoverskridende adfærd, for grænserne udfordres hele tiden i samfundet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne.«
Når seksuelle krænkelser eller chikane finder sted, sker det oftest i gråzonen mellem privatsfæren og det professionelle, forklarer hun. Til sommerfester, på firmature eller måske ved frokostbordet i kantinen. Og i ulige magtrelationer, hvor den ene part har mere magt end den anden til at åbne eller lukke de »rigtige« døre i arbejdslivet eller på uddannelsen.
Berlingske har bedt Ditte Darko kommentere fem specifikke eksempler på grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen:
1. Hvor går grænsen mellem den unge sælger og kunden?
En ung kvindelig sælger oplever, at en kunde opfører sig verbalt grænseoverskridende. Kunden begynder også at sende hende sms’er i fritiden. Trods sælgerens høflige og gentagne forsøg på at sige fra over for kundens tilnærmelser, fortsætter den nærgående adfærd.
Kunden er vigtig for virksomheden. Han er karismatisk og vellidt. Derfor tør den unge sælger ikke omtale tilnærmelserne af frygt for at blive set skævt til eller beskyldt for at overreagere. Hun tænker: Måske hører det med til jobbet, at kunder indimellem »går lidt over grænsen«?
En kollega har lagt mærke til tilnærmelserne og spørger den unge sælger om kundens adfærd, som har fundet sted gennem længere tid. Kollegaen beslutter sig for at gå til chefen og fortælle om det.
Ditte Darko:
»Mange af de sager, vi har set i medierne, handler om ledere, der krænker en medarbejder. Men når man går ind og ser på de data, vi har fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og den seneste undersøgelse fra 2018, viser det sig faktisk, at der, hvor man oftest oplever krænkelser, er fra kolleger eller kunder.
I det konkrete eksempel med den unge kvindelige sælger, kan det ikke udelukkes, at hun er en ung frisk og servicemindet type, og at der i hendes job er en humoristisk og lidt flirtende tone. En kunde kommer så lidt for tæt på. Nogle gange kan der være noget meget befriende i, hvis en kollega kan hjælpe med sin egen personlige vurdering af, om grænserne kan være blevet overskredet.
Det er utrolig vigtigt at hjælpe og være opmærksomme på hinanden kolleger imellem. Den unge sælger kunne også selv have tjekket sin tvivl hos en kollega, hun var fortrolig med.«
2. En ubehagelig tone – og hvornår er det over grænsen?
En ung kvindelig elev oplever, at nogle af hendes kolleger omtaler hende i en nedladende og seksuel tone. Jargonen på arbejdspladsen er humoristisk, og generelt er det accepteret, at kolleger driller hinanden. Særlig to personer fylder meget og prøver at være sjove på andres bekostning. De omtaler også elevens krop og hendes kærlighedsliv. Eleven opfatter det både som nedladende og skamfuldt.
Men som nederst i hierarkiet tør hun ikke sige fra af frygt for at blive kaldt snerpet. Hun begynder at få ondt i maven og hovedpine, inden hun skal møde på arbejdet. Hun har tidligere forsøgt at svare de to personer igen, men har fået at vide, »at det bare er sådan, vi er sammen her hos os«, og at det »bare er for sjov«. Hun overvejer at skifte elevplads. Men er man så ikke svag, tænker hun.
Ditte Darko:
»Humor og jargonen på arbejdspladsen bliver nævnt igen og igen, også når jeg selv har været med til at lave undersøgelser om krænkelser. Her er det vigtigt at fremhæve, at fordi en kultur har været på en bestemt måde i mange år, er den ikke nødvendigvis i orden – overhovedet!
Og det med at få at vide, man er snerpet, det holder ikke rigtigt i retten, fordi selve definitionen i dag går meget på den enkeltes oplevelse som noget helt centralt. Krænkelser er en subjektiv oplevelse, og det er den definition, vi har fra Arbejdstilsynet, som vi holder os til i dag.
Det er ligegyldigt, om de her handlinger var af mangel på omtanke, eller hvorvidt der slet ikke var nogen intention bag. Det er og bliver min oplevelse af, hvor grænsen går, som er central.
Det er nyt for mange, at jeg faktisk godt kan komme og fortælle, at jeg oplever en jargon som værende ubehagelig. Men mange tør ikke, fordi de er bange for at ødelægge stemningen. Det var netop det, der var hele formålet med #metoo-bevægelsen: At gøre folk opmærksomme på, at jo, du har faktisk lov til at sige fra.«
3. Må man gerne tale om sex på jobbet?
I en kantine på en stor arbejdsplads sidder en gruppe medarbejdere og spiser frokost. Der bliver joket højlydt om weekendens eskapader i nattelivet. Et par stykker begynder at stikke til den nyansatte unge fyr i firmaet. Først griner han lidt med, men synes ikke, hans privatliv kommer andre ved. Et par kolleger spørger, »hvorfor ham og Bettina fra kontoret ikke går i seng sammen?«
Deres leder, en mand i 50erne, er med ved frokostbordet. Han griner og supplerer: »Mange har mødt deres partnere på jobbet.«
Den unge nyansatte griner lidt, men undskylder sig så med, at han må vende tilbage til arbejdet. De efterfølgende par dage fortsætter de to kolleger med at stikke til den nyansatte. Han svarer dem igen, og får at vide, »at det ikke var sådan ment«, og at »de frelste i firmaet måske skal sætte sig ved et andet bord«.
Ditte Darko:
Der er jo en helt aktuel sag oppe i Socialdemokratiet i øjeblikket. »Hvornår havde du din seksuelle debut?« spurgte en politiker højt oppe i hierarkiet den unge kvindelige ansatte i partiet om til en sommerfest, mens han trak hende ind til sig.
I min verden vil jeg sige: Hvad kommer det andre ved? Må man spørge om det? For den enkelte arbejdsplads er det afgørende vigtigt, at man får diskuteret, hvordan tonen er, og om man måske skal have en decideret politik. Men det er rigtigt svært, for vil man skrive ned: 'Det er forbudt at tale om sex på vores arbejdsplads?' Nok ikke.
Derfor er det vigtigt som både leder og medarbejder, at man indimellem prøver at lægge mærke til, hvis der er en jargon eller en kultur, hvor nogen ikke griner med. Hvor man er opmærksom på de her mere subtile tegn.
De, der er tavse, er jo også med til, at sådan en kultur kan fortsætte, så hvis jeg bare sidder og griner lidt med, og det er da meget sjovt, så er jeg jo faktisk med til at opretholde, at vi bliver ved med at have den kultur. Særlig vanskeligt er det, hvis det er en person med magt, der legitimerer tonen med de sexistiske jokes.
I den aktuelle sag i Socialdemokratiet var det en magtfuld person, der var tale om. I dag er det ekstremt vigtigt som leder at være meget opmærksom på sit sprog. Hvad er det for nogle jokes, jeg selv serverer? På den anden side er der også alle dem, der vil sige: »Må vi så ikke have det sjovt? Må vi ikke grine af nogle frække vittigheder og så videre?« Den er rigtig svær.
Man må have nogle samtaler ude i de enkelte virksomheder og måske også undersøge, om der er nogen, der synes at tonen indimellem er for grov. Det kunne også være en diskriminerende jargon med eksempelvis homovitser eller personlige hentydninger til kroppen, som grænser meget op til mobning og ens privatliv.
Er man single, hvem dater man, hvor går man på dating, og hvilke præferencer har man for det ene eller det andet? Det er meget ømtåleligt og kan meget let at komme til at gøre nogen kede af det.«
4. Smiger eller over grænsen?
En mandlig medarbejder oplever, at hans kvindelige chef er begyndt er være nærgående. Hun har netop sat ham på et projekt, hvor de skal arbejde tættere sammen og begynder også at stille ham spørgsmål af mere privat karakter. Kommenterer hans krop – han ser stærk og veltrænet ud. Og på en firmatur til udlandet lægger hun kraftigt an på ham.
Høfligt forsøger han at afvise hende. Han vil gerne bevare det gode forhold til sin chef. Men da de begge en aften har drukket alkohol, bliver hun vred på ham. Hvorfor er han så snerpet og afvisende? Medarbejderen fortæller ikke sine kolleger om hændelsen. Det er for pinligt, og han vil ikke gøre en sag ud af det. Samtidig er han bekymret for, om afvisningen kan få konsekvenser for hans karriere.
Ditte Darko:
»I det her tilfælde er det en chef med magt, som kommer med de smigrende ord. Men det er over grænsen. Hvordan skal han opføre sig, og hvor langt vil han gå, når han er lavere i hierarkiet og gerne vil holde sine muligheder åbne? Den er rigtig svær.
Det er lederen, der har et helt særligt ansvar. Man skal være sig sin magt bevidst, også selv om jeg som leder måske bare siger det for at være sød og flink og give komplimenter. Som leder går man på dydens smalle sti, men stien er smallere end den sti, man kan gå på som almindelig medarbejder.«
5. Spahold eller nøgenbadning til sommerfesten?
Firmaet er på den årlige sommertur. En gruppe kolleger og chefer er blevet berusede og beslutter at bade nøgne i måneskinnet. Senere begynder en chef at lægge an på en yngre kollega, både fysisk og verbalt. Den yngre ansatte finder det ubehageligt og bebrejder efterfølgende sig selv for måske at være gået for langt. I tiden efter er det vanskeligt at trives i virksomheden.
Ditte Darko:
»Der var en swimmingpool på en virksomhed, hvor både medarbejdere og chefer kunne hoppe nøgne i poolen. Virksomheden havde fået et påbud af Arbejdstilsynet, og derfor var jeg derude som erhvervspsykolog.
Skaber det problemer, når nogen med magt bader sammen nøgne i et hierarki? Ja, det gør det. Det er det samme til fester, når der er alkohol indblandet. Alle de situationer, hvor det private og det professionelle smelter sammen kan være problematiske, fordi man her er ude i en gråzone
Hvis det havde været i 60erne og 70erne, havde der ikke været noget problem. Men med den tid vi er i nu, vil jeg fraråde, at man som virksomhed for eksempel tager på spaophold, hvor leder og medarbejdere går i boblebad sammen.
Der er noget med magt og hierarki, også selvom vi i Danmark tænker: »Nå, men vi er jo meget lige, og vi er også meget frie i vores omgangsformer«. Men der er altid magt på en arbejdsplads med nogen, der bestemmer mere end andre. Som leder skal man vedkende sig sit ansvar, for her bliver grænserne trukket skarpere op.
Jeg møder ofte ledere, der gerne vil være venner med nogle af deres ansatte. For ja, selv om jeg er leder, så er vi da nærmest lige. Men det kan spænde ben for dem. Deres medarbejdere ser dem ikke på samme måde, for når alt kommer til alt, så er det cheferne, der kan hyre og fyre.«
