En ting holder Bettina Aller godt fast i: »Prøv det! Jeg tror, man bliver en bedre forælder af det«

Berlingske har bedt om de bedste livsråd fra mennesker, der har levet livet og oplevet mere end de fleste. I dag »eventyrer«, overdirektør og medejer i Aller Media, Bettina Aller. Hun sidder sjældent stille – og det bærer hendes erfaringer præg af.

»Glæde skaber glæde. Derfor elsker jeg at have mennesker omkring mig, som er glade, og som får mig til at grine. Som ikke bare siger nej, men har et åbent sind over for verdenen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det står tydeligt i bunden på hver e-mail, Bettina Aller sender; den er signeret ceo og adventurer. Ceo og bestyrelsesformand i moderselskabet bag familievirksomheden Aller Media, som hun driver sammen med sin kusine og fætter. Sammen står de i spidsen for udgivelser som Se & Hør, Femina, Billed-Bladet, Elle og Famile Journalen.

Men listen over eventyrene på privatfronten gennem hendes 60 år lange liv er også lang. Allerede i en ung alder blev hun globetrotter og kan nu skrive rejser som syv nordpolsekspiditioner, utallige vandreture i verdens kontinenter og en tur over Polarhavet fra Sibirien til Canada på sit rejse-cv.

Hun har to voksne børn fra sit første ægteskab, som hun har besteget Kilimanjaro, Aconcagua og Everest Base Camp med. Og efter hun i 2010 fik tvillinger med sin mand, filmfotograf Jean-Gabriel Leynaud, tog hele familien på jordsejlads fra Frankrig til Tahiti.

Med andre ord; Bettina Aller sidder sjældent stille. Og det bærer hendes erfaringer præg af.

Impulsivitet får ting til at ske

»Jeg er lige blevet 60 år, og jeg har oplevet rigtig mange ting i mit liv. Det er sket, fordi jeg er så impulsiv. Jeg sidder ikke og venter på, at der kommer et eventyr dumpende henne i sofahjørnet, for det gør der aldrig. Ingen serverer et eventyr på et sølvfad til dig.«

Jeg sidder ikke og tænker »Når jeg engang går på pension, eller når børnene er flyttet hjemmefra … engang, engang, engang.« For man ved jo ikke, om engang kommer. Man hører jo om folk på min alder, der pludselig bare dejser om. Derfor gør jeg alting NU.

»Jeg tænker tit på før i tiden; havde man en stol, der gik i stykker, reparerede man den. Nu smider mange ud og køber nyt. Denne der smid væk-kultur er jeg meget imod, også når det kommer til nære relationer.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Hvis jeg får en idé om, at vi skal rejse Jorden rundt, begynder jeg at planlægge med det samme. Jeg besluttede det i 2010, og i 2012 gjorde vi det. Det tog noget tid at planlægge det, finde et båd og blive certificeret til at sejle den så langt. For nylig synes jeg, der skulle ske noget nyt i køkkenet, så jeg malede væggen grøn. Nu ligner det en tandlægeklinik, og jeg må prøve igen. Fra tanke til handling har jeg meget kort.

Men det gør også, at jeg får ting til at ske. Jeg når de mål, jeg sætter mig. Det gør mig også vildt utålmodig, men jeg vil alligevel ikke bytte det ud. For sætter man sig med verdens største tålmodighed, sker der ingenting. Man kan også tænke ting ihjel.

Min mand er heldigvis helt indforstået med det. Heldigvis, siger jeg, fordi jeg tror, at det er langtfra alle mænd, der kan leve med det. Det kostede mig mit første ægteskab, fordi min eksmand synes, at jeg var for impulsiv. I dag er vi gode venner, men som par kunne vi ikke leve med hinandens tilgang til livet; når han kom hjem fra job som pilot, ville han gerne slappe af, mens jeg stod og trippede for at få ham med ud og klatre eller springe med faldskærm.«

Blandt Bettina Allers mange rejser er turen til Kina i 1999, hvor hun løb maraton på Den Kinesiske Mur Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent Midstrup (Ritzau Scanpix/Arkivfoto).

Lyt og kæmp

»Det er de færreste, der har været sammen i 20 år, og ikke haft lyst til at gå fra hinanden, tror jeg. Min mand og jeg har haft to kriser, hvor vi var tæt på at gå fra hinanden. Det var ikke, som da jeg blev skilt første gang, hvor min eksmand og jeg var grundlæggende forskellige – vi ville bruge livet helt forskelligt. Det vil Jean-Gabriel og jeg ikke, men vi glemte hinanden.

Det var i en af de perioder, hvor det gik meget stærkt i hamsterhjulet, og hvor han var meget væk. Jeg følte mig ikke særlig set eller elsket.

Men vi kæmpede og blev sammen. Det, synes jeg, er vigtigt, at man gør for sine relationer. Opskriften for os var blandt andet at gå til en skøn parterapeut, som fik frem i os, hvad vi faldt for ved hinanden, hvad vi elskede ved hinanden, og hvad vi virkelig ikke kunne lide.

»Da vi var midt i en krise, gik vi til en parterapeut, som mumlede for sig selv, mens hun skrev en regning, at hun ville kæmpe for os, og at vi ikke anede, hvor godt vi passer sammen. Det gav mig lidt en wakeupcall. Vi passer jo sindssygt godt sammen, så hvorfor skulle vi ødelægge det?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Med tiden kunne vi også se, at vi hver især blev ved med at gøre en indsats. Han arbejdede mindre og var mere hjemme. Og så kom min kærlighed tilbage. Nu elsker jeg ham enormt højt og synes, han er vildt lækker.

Men for at komme tilbage til det, man havde, kræver det særligt, at man lytter. At man ikke bare sidder klar med næste pointe, inden den anden har talt ud. At man ikke sidder på stolekanten for at komme til orde, men virkelig, virkelig lytter og taler sammen i stedet for bare at blive irriteret.

Det er så let at give op. Det er jo lettere at gå fra hinanden, når det bliver hårdt. Når jeg er gået til Nordpolen, har jeg da også haft lyst til at tage hjem og kramme mine børn i stedet for at fryse i 50 graders kulde. Men de nemme løsninger er jo ikke altid dem, man bliver glad for i længden.«

»Min udholdenhed, som har fået mig igennem mange af de ekspeditioner, jeg har været på, kan også blive en dårlig ting. Jeg får tunnelsyn på de ting, jeg vil. Så jeg har måttet lære at sige »nej tak« og ikke kun have ja-hatten på.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Tag din tid – for ikke at blive bitter

»Jeg tror, det er vigtigt, at man hele livet igennem tager sig tid til det, man selv gerne vil. Hvis der er noget, man brænder for, skal man gøre det så vidt muligt.

Da mine børn var mindre, var der perioder, hvor jeg fik tilsidesat mig selv 120 procent. Jeg fik ikke trænet eller set mine veninder ret meget, og min mand var meget væk. Jeg løb hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet. Til sidst blev det for meget. Men da jeg stille og roligt fandt tilbage til det, fik jeg det langsomt bedre, blev gladere og fik mere overskud. Alle mine skøre ideer kom tilbage.

I dag er mine børn med til mange af de ting, jeg bruger min tid på. Men det har også været vigtigt for mig at holde fast i »Bettina-tid« ind imellem.

Hvis man altid lever for at glæde andre eller passe på andre, og hvis ikke man tager sig tiden til det, man selv brænder for, tror jeg, at man kan blive bitter i løbet af et liv – og man mister noget af sin glæde og sit overskud til familien.

Så uanset om det, du vil, er at dreje ler hver mandag, tage på højskoleophold eller på venindetur: prøv det! Jeg tror, man bliver en bedre forælder af det.«

Sig nej tak. Og gå en tur

»Jeg tror, det er vigtigt, at man ret tidligt i livet prøver at finde ud af, hvad der grundlæggende er vigtigt for en og så prioriterer det i den grad, det er muligt. Det betyder også, at der er mange ting, man må fravælge og sige nej til. Men hvis ikke, de gør en glad helt indeni, hvor vigtige er de så?

For mig er tid min højeste prioritet. Jeg ville til hver en tid prioritere mere frihed fremfor økonomisk storhed. Nu er jeg så heldig, at jeg ikke behøver at vælge, men var det anderledes, ville jeg til hver en tid vælge en lille lejlighed for at kunne komme ud og rejse. Jeg ville aldrig bo pengene op.

Og jeg er næsten aldrig på sociale medier, fordi jeg gerne vil leve i den virkelige verden. Måske er det også en af grundene til, at jeg når rigtig mange ting.

»Jeg elsker min alenetid, særligt om morgenen, når jeg står tidligt op og sidder og drikker kaffe alene. Det gør selv dårlige dage gode, når jeg kan gå tidligt i seng og glæde mig til min morgentid.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke.

Men det har også krævet, at jeg har lært at sige nej til en del ting. Hvis jeg prøver at nyde alt det, jeg gerne vil, har jeg ikke sjælen med og nyder det ikke. Så nu prøver jeg at lytte til min krop og melder af og til fra, hvis jeg kan mærke, at den ikke er der. Jeg tager mig retten til at aflyse – alle har forståelse for det, hvis man forklarer grunden bag.

Når jeg alligevel bliver stresset ind imellem, går jeg en lang tur. Uden noget i ørene, i mine helt egne tanker, for jeg vil ikke stresse gennem livet. Det er jo så vidunderligt.«

Forestil dig en kost

»En sætning, jeg altid har været glad for, er »Det er ikke, som man har det, men som man tager det.« Det bruger jeg til de mange situationer gennem livet, hvor man får lyst til at sætte sig ned og have ondt af sig selv.

Alle har jo ind imellem dårlige dage og negative tanker – det har jeg også, især når jeg er træt. Men der har jeg fundet en teknik, hvor jeg forestiller mig en stor kost, der fejer hen over mit hoved og fejer alle de negative tanker væk. Jeg psyker mig i godt humør. Går tidligt i seng, husker at sige nej til ting. Ofte er tingene allerede meget bedre næste dag. Jeg skal bare ikke lulle mig selv for godt ind i det negative.«