Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,
som påfugleøje flagrer de omkring
og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting
Udenfor vinduerne hamrer Platanvejs hverdag forbi. Indenfor dukker sommerfugle op, hvis man ser ordentligt efter. De er hængt op på væggene og lamperne. Men de eksisterer især i Maria Vinterbergs indre, hvor Inger Christensens digt »Sommerfugledalen« har taget permanent plads. I det har hun fundet ord, der passer på kærlighed og sorg knyttet til sin datter. Et liv, der ikke døde som ingenting.