Det er en sindssyg og uhyggelig følelse: »Hvem vil være der for mig, hvis jeg brækker mit ben eller knuser mit hjerte?«
Forfatteren Katrine Marie Guldager har siddet i en stuelejlighed og følt, at ingen havde hendes ryg. Hun beskriver sig selv som »et løst blad i vinden« og kender ensomheden indgående. Det samme gør tusindvis af danskere.
Hvorfor så mange er ensomme, har Katrine Marie Guldager ikke et bud på – og heller ikke en løsning. Ikke ud over at vi burde vende blikket lidt mere i retning af vuggestuer, børnehaver og skoler. »Noget af forklaringen på det enkelte menneskes ensomhed begynder måske meget tidligt,« siger hun.
Fold sammen
Læs mere
LÆS MERE
