Christina ser igen og igen højtuddannede kvinder miste sig selv i forhold med narcissister. Hun giver dem dét råd, hun også giver sin datter

Forelskelsen i en narcissist er intens og ofte afhængighedsskabende. Men for narcissistens offer kan forelskelsen have voldsomme negative konsekvenser.

De færreste oplever så intens forelskelse som den i en narcissist. De kommer i Christinas klinik, når forholdet har vist en grimmere side. Thomas Lekfeldt

Ofte er det startet som en hæsblæsende forelskelse. Men nu er følelserne blevet nogle andre.

Det er meget ofte meldingen fra klienter i psykoterapeuten og forfatteren Christina Coptys klinik i Indre København. Her behandler hun ofre for psykisk vold, og her har hun kunnet konstatere, at det er mere reglen end undtagelsen, at klienternes partnere har narcissistiske træk.