Eksamenstid

Slutsedlen på Volvoen er skrevet, men inden den kommer hjem på matriklen, skal den underkastes et sundhedstjek.

Testansvarlig Kim Dirksen eksaminerer motorrummet i Volvoen. Er der unødigt oliespild? Hvis der er, koster det ejeren penge. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Brugtvognen er købt. En næsten 11 år gammel, sort Volvo 850 stationcar med automatgear er familiens nye medlem, og da vi jo helst skal have så smertefrit et samliv som muligt, skyndte vi os at bestille tid til en brugtbiltest hos FDM.

Alle kloge hoveder anbefaler, at man får sin firehjulede udkårne tjekket i alle ender og kanter. En ekspert skal lade sit erfarne radarblik scanne køretøjet, han skal bag rattet, og der skal sættes elektroniske sladderhanke på, så alle fortidens synder kan komme for en dag.

Afslører løgnedetektoren, at den udkårne ikke er den, som den giver sig ud for at være, at den ikke holder det, som sælger lover, ja så må vi tilbage og dunke sælgeren oven i hovedet med den mangelfulde sundhedsattest.

At købe en brugt bil hos forhandler uden at aftvinge forhandleren et løfte om, at han for egen regning skal udbedre alle de alvorlige fejl, som en brugtvognstest afslører, svarer jo næsten til at lade en håndværker bygge sit hus om, mens man er på ferie.

Det er ikke sund fornuft, for lige så sikker man kan være på, at håndværkeren ikke har hørt efter, hvad der er aftalt, lige så sikker kan man være på, at en brugtvognstest afslører fejl og mangler, som om kort tid vil koste ærgerlige beløb.

Og det besvær kan forhandleren jo lige så godt få. Han har solgt dig en bil, og den skal naturligvis være i orden. Selv om brugtvognsforhandleres generelle ry er lettere blakket, kan din forhandler formentlig kun være interesseret i tilfredse kunder.

Som køber er det i øvrigt også en fordel at være med ved brugttesten kan man påvirke testen, så dét, der ikke umiddelbart var en fejl, bliver en fejl til udbedring, har man allerede tjent lidt ind dér.

Som nybagt brugtbilejer er det med en vis sved i håndfladerne, at man møder op hos eksaminatoren. Det er vores udkårne, som vi har selv fundet, og en tur gennem testmandens vridemaskine skulle jo nødig afsløre, at vi har taget helt fejl.

Heldigvis er den testansvarlige hos FDM i Svendborg, Kim Dirksen, et imødekommende menneske, der tager venligt imod og spørger interesseret til den nyindkøbte brugtvogn.

Papirerne tjekkes som indledning til de knap fem timers eksamen, og så er det tid til at besigtige vidunderet.

Med kendermine går Kim en runde om Volvoen. Motorhjelmen åbnes. Mindre end fem minutter efter jeg traf manden, har han fundet den første graverende fejl: Et motorophæng er revnet. Ikke en fejl som jeg ville have opdaget, men erfaringen bringer Kim direkte hen til ophænget bevæbnet med en skruenøgle, der krænger ophænget den ene vej og en velvoksen hånd, der krænger ophænget den anden vej. Og afslører revnen.

»Helt typisk for en Volvo som denne. Det skal skiftes,« siger han myndigt.

Dér sparede han familien for en kedelig udgift, så selv om det ikke er rart at få afsløret ukendte svagheder hos sin udkårne, er det på forunderlig vis alligevel meget betryggende.

En prøvetur med Kim bag rattet giver ham et godt indtryk af bilens tilstand. Trækker den skævt ved ligeudkørsel og nedbremsning, er der unødig støj fra motor, gearkasse, hjullejer, ryger den? Låser sikkerhedsselerne ved pludselig opbremsning?

Igen sparer familien et antal kroner, da Kim bekræfter mig i, at der er rystelser i rattet, som formentlig skyldes en ukorrekt afbalancering af forhjulene. Ellers er der ikke noget at bemærke, heller ikke tilbage foran testhallen, hvor bremserne i det udendørs rullefelt bliver afprøvet og består prøven.

Oppe på liften inde i hallen fortsætter eksaminationen. Udstødningsgasserne tjekkes, og motoren kontrolleres med elektroniske motortestere, der blandt andet skal afsløre, om der er utætheder i systemet, der i værste fald skyldes fejl på cylindre, stempler eller stempelringe.

Kølesystemet efterses herunder om kølevæsken er i stand til at holde bilen kørende, når det bliver vinter. Det er den mindst 20 minusgrader skal den kunne klare, væsken på Volvoen er frisk og kan klare minus 35.

Og sådan fortsætter dagen. Alt bliver gransket og kommenteret, tilsyneladende undslipper intet det trænede øje.

Da Kim Dirksen har været igennem de sidste punkter på brugtbiltestens huskeseddel, er det tid til konklusionen.

Selv om dagen startede med blotlæggelsen af det revnede motorophæng, er antallet af øvrige fejl heldigvis ikke alarmerende, kun forventelige. Den første uro blev undervejs manet i jorden, da Kim et par gange brugte vendinger som »flot« og »superflot«, for eksempel da Volvoen var kommet op på liften, og undervognens sundhedstilstand ikke mindst fraværet af rust blev kommenteret.

Bevæbnet med en kop kaffe og dagens håndskrevne notater og udskrifter fra diverse måleapparater bliver ti ting fremhævet som fejl og mangler, der skal udbedres for sælgers regning se boks ved siden af artiklen.

Eksamen er afsluttet. Volvoen bestod ikke med topkarakter men dog med en bedømmelse pænt over middel, så vi skød ikke helt ved siden af, da vi faldt for den grafitsorte, firkantede svensker.