Trods klar EU-dom: Udsigt til endnu mange års tovtrækkeri om moms på byggegrunde

Det er nu fastslået fra den højeste domstol på området, at den planlagte nedrivning af en bygning ikke i sig selv transformerer grunden nedenunder til momspligtig byggegrund. Men der er stadig en grænsedragning, som Skattestyrelsen og danske bygge- og ejendomsvirksomheder kommer til at lægge arm om.

pic - eu
EU-landene skal overholde de fælles regler for, hvordan og af hvad man kan opkræve moms. Derefter endte sagen om den danske moms på byggegrunden ved EU-domstolen i Luxembourg. Domstolen fastslog, at der ikke må være tvivl om, at ejendomshandel er momsfrit. Derfor han handlen med en funktionsduelig ejendom ikke momsbelægges, selv om den skal rives ned. PR-foto: Court of Justice of The European Union Fold sammen
Læs mere

Der var ingen slinger i valsen, da EU-domstolen i sidste uge kom med sin kendelse i den sag, entreprenør- og projektudviklingsfirmaet KPC Herning har anlagt mod Skattestyrelsen: Bliver en fuldt funktionsduelig ejendom solgt, er der tale om en momsfri ejendomshandel, uanset at begge parter vidste, at ejendommen straks efter handlen skulle rives ned for at give plads til noget andet.

Med kendelsen kan ikke bare KPC Herning, men også alle andre, der har været involveret i lignende ejendomshandler siden 2011, ånde nogenlunde lettet op. Men dommen er langt fra slutningen på den bunke af langvarige, juridiske slagsmål, der kører nu på niende år. Det vurderer Susanne Aakjær Holst, der er partner med ekspertise i moms hos revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte.

»Jeg tror, at afgørelsen vil betyde løsningen på en masse sager. Men vi vil også få en masse grænsetilfælde om, hvad der er en bygning eller en anden form for grundfast konstruktion. De grænsetilfælde kommer man til at diskutere,« siger Susanne Aakjær Holst.

Juridisk mareridt

Det virkede ganske uskyldigt, da den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med Forårspakke 2.0 fra 2009 vedtog, at salg af byggegrunde skulle være momspligtigt. Men siden har det vist sig at være et juridisk mareridt.

Susanne Aakjær Holst, partner i Deloitte

»Det berører enormt mange transaktioner. Rigtigt mange har handlet gamle bygninger, hvor man har kendt til købers overvejelser om nedrivning. «


Spørgsmålet er, hvordan man skelner mellem en »ren« byggegrund på jomfruelig jord og en nedslidt ejendom. SKAT anlagde en hård praksis, så der var momspligt, hvis sælger var klar over, at køber kun var interesseret i selve grunden og ville rive ejendommen ned. Det har mange i markedet bestridt, og domstolene har i vidt omfang givet dem ret.

I foråret 2009 var økonomien på et absolut lavpunkt under finanskrisen, og hvad politikerne ikke kunne vide dengang var, at byggeaktiviteten i de kommende år skulle boome, så der kom særdeles mange situationer, hvor ejendomme blev købt med henblik på at rive dem ned.

»Jeg har ikke noget bud på, hvor stort et beløb det sammenlagt handler om. Men det berører enormt mange transaktioner. Rigtigt mange har handlet gamle bygninger, hvor man har kendt til købers overvejelser om nedrivning. Jeg har kendskab til relativt store millionhandler, hvor man har måttet afregne moms,« siger Susanne Aakjær Holst.

Må erkende nederlag

Skattestyrelsen, som det tidligere SKAT nu hedder, har gennem alle årene holdt fast i sin tolkning af loven. Med afgørelsen fra EU-domstolen er den dog nødt til at erkende sit nederlag og ændre i sine vejledninger på området, vurder Susanne Aakjær Holst.

Spørgsmålet er så, hvordan man skal lægge snittet i de nye vejledninger. Hvor nedslidt skal en bygning være, for man i momsmæssig forstand ikke regner den for noget, og derfor anskuer grunden nedenunder som en byggegrund?

Spørgsmålet har også betydning for et stort antal gamle sager, og det kan give anledning til gnidninger mellem parter, der tidligere har handlet sammen, og som har skrevet ind i salgsdokumenterne, at der kunne komme efterbetalinger eller refusioner, når juraen lå fast.

Formelt er KPC Hernings sag heller ikke helt afsluttet – EU-domstolens afgørelse var en udtalelse, som Vestre Landsret havde bedt om, og landsretten kan nu på den baggrund afsige sin endelige dom.

Dét skal man dog ikke vente på, hvis man selv mener fejlagtigt at være opkrævet moms i en ejendomshandel, anbefaler Susanne Aakjær Holst.

Det er uklart, hvor hurtigt sagerne bliver forældede, men under alle omstændigheder nærmer man sig den yderste grænse på ti år. Så har man et krav mod Skattestyrelsen, gælder det om at få anmeldt det.