Tilbagebetaling af ejendomsskatter skal komme lejerne til gode

En nyere afgørelse fra Vestre Landsret fastslår, at såfremt en lejer af erhvervsejendomme har betalt for meget i ejendomsskat, skal det for meget betalte beløb refunderes fuldt ud til lejer, selvom det er udlejer, der klager. Udlejer bevarer dog et incitament til at klage, da udlejer har mulighed for at regulere forholdet i lejeaftalen.

En udlejer kan godt klage over ejendomsskatten, men en eventuel refusion tilfalder lejerne, har Vestre Landsret afgjort. Udlejer kan dog fradrage sine omkostninger til rådgivere. Foto: Lars Guldager for Danmarks Domstole Fold sammen
Læs mere

I Danmark er det sædvanligt, at en erhvervslejer ud over den fastsatte leje betaler driftsudgifter, herunder vedligeholdelse af tekniske anlæg, skorstensfejning, kloakeringsarbejder, afgifter og ejendomsskatter.

I en nyere afgørelse fra Vestre Landsret var lejers betaling af ejendomsskatter genstand for en retssag. Før denne afgørelse var der en tendens til, at udlejer ved at påklage ejendomsvurderingen for et givent lejemål og få medhold i denne selv kunne høste tilbagebetalingen i form af refunderede ejendomsskatter. Udlejer havde således et incitament til at få afprøvet, hvorvidt ejendomsvurderingen var foretaget korrekt.

I den konkrete sag havde lejer betalt skatter og afgifter for hele ejendommen i perioden 2008 til 2013. Udlejer havde i 2010 antaget en rådgiver, der tilbød at påklage ejendomsvurderingen for ejendommen til SKAT, mod en procentmæssig betaling.

Lejer blev ikke informeret

Udlejer fik medhold i, at ejendomsvurderingen var værdiansat for højt. Udlejer fik herefter tilbagebetalt de for meget betalte ejendomsskatter. Da hverken udlejer eller udlejers rådgiver informerede lejeren om igangsættelse af klagen eller om refunderingen, var det ikke før 2017, at lejer fik kendskab til klagen.

Af den simple årsag, at lejer gennem lejeperioden havde betalt ejendomsskatten, anlagde lejer sag mod udlejer med et tilbagebetalingskrav. Bolig- og Landsretten til-trådte begge dette, da lejer ellers gennem lejeperioden ville have betalt et for stort beløb til dækning af ejendomsskatter.

Efter afgørelsen står det klart, at selvom udlejer har taget teten og iværksat alt papirarbejdet med at påklage ejendomsvurderingen, har udlejer ingen ret til del i de refunderede skatter, når disse er betalt af lejer selv.

Udlejer har derfor umiddelbart efter denne afgørelse et mindre incitament til at påklage ejendomsvurderingen, idet et eventuelt tilbagebetalingskrav fuldt ud vil tilfalde den pågældende lejer, der betaler ejendomsskatten.

Mulighed for fradrag

Det er almindeligt kendt i lejeregi, at man mod en procentvis betaling får en ekstern rådgiver til at hjælpe med at påklage en ejendomsvurdering. I og med at det er udlejer, der klager, vil det intuitivt give mening, at også udlejer afholder udgifter til en eventuel rådgiver, som har relation til klagen.

I den konkrete sag var det dog lejer, der skulle afholde denne udgift. Dette blev af Vestre Landsret begrundet med, at udgifterne havde en sådan karakter og en sådan sammenhæng med tilbagebetalingskravet, at udgifterne kunne fradrages.

Opsummerende kan det derfor siges, at betalingen af udgifter, der vil foreligge i forbindelse med at påklage ejendomsvurderingen, vil afhænge af, hvem der har ret til tilbagebetalingskravet og dermed, hvem der har betalt ejendomsskatten.

Vestre Landsret

»Omkostningerne, der omfatter den periode, hvor lejer var lejer, og som ikke var en kendt udgift ved lejeaftalens indgåelse, er herefter af en sådan karakter og har en så-dan sammenhæng med lejers krav, at udlejer kan fradra-ge beløbet ved opgørelsen af tilbagebetalingskravet. «


Omfanget af de netop nævnte udgifter, der ville kunne fradrages, er diskutabelt. Det må umiddelbart efter denne afgørelse siges at være nødvendige og rimelige udgifter, der har en accessorisk tilknytning til tilbagebetalingskravet. Rimelige udgifter er ikke en fast defineret grænse og afhænger af en konkret vurdering.

Efter afgørelsen står det klart, at det er væsentligt, at ud-lejer er opmærksom på, at lejer har krav på tilbagebeta-ling af for meget betalte skatter og afgifter, selvom det er udlejer, der klager og får medhold.

Dette er ikke ensbetydende med, at udlejer ikke har et incitament til at klage. Gældende lovgivning åbner op for, at forholdet kan reguleres af parterne i lejeaftalen, således udlejer fortsat har et incitament til at klage.