Tæt på gennembrud: Byggeaffald kan blive til bæredygtighed i stor skala

Om alt går vel, bliver der til sommer opført en ny væg hos RGS Nordic på Selinevej på Amager.
Det gør der så mange steder, men denne væg vil være noget særligt. Ikke blot bliver den opført i et helt nyt materiale – det er et materiale, der bliver produceret på basis af byggeaffald. Helt præcist den støvede blanding af beton og tegl, der bliver kørt væk på lastbiler, når en bygning bliver revet ned.

I mange tilfælde kører lastbilerne ud til RGS Nordic, der tidligere var en del af DSV Miljø, og kommer de fra en byggeplads i København, skal de ikke køre langt:

Selinevej er en af de oversete pletter af det, man efterhånden kan kalde det centrale København. Den ligger lige på den anden side af Sjællandsbroen, når man kommer inde fra byen, og løber langs motorvejen ud mod lufthavnen. På den anden side ligger Bella Center og Ørestad Nord.

De flere kilometer med kæmpebunker af jord, grus og byggeaffald falder ikke umiddelbart i øjnene fra hverken den ene eller den anden side. Men de er der, og der er stor aktivitet på stedet, der hver dag bliver besøgt af cirka 1000 lastbiler, som skal enten hente eller bringe materialer.

Mild frustration

Man skal dog ikke tage fejl af den industrielle stemning eller det tunge maskineri på Selinevej. RGS Nordic er et sted, hvor man arbejder intenst med bæredygtighed, og er man er lettere frustrerede over, at omverdenen ikke er hurtigere til at tage imod de initiativer man sætter i søen.

Målsætningen er at finde en bedre anvendelse af byggeaffaldet, så det ikke alene bliver anvendt som underlæg under veje og lignende, men så det faktisk bliver genanvendt i nybyggeri.

Der bliver talt meget om genanvendelse i byggeriet i disse år, men skal det virkelig batte af noget, så er det de store, men umiddelbart triste bunker på Selinevej, man skal have fat i, mener RGS Nordics adm. direktør Henrik Grand Petersen.

»Mange tænker på vinduer, døre eller mursten, når de hører om genanvendelse af byggematerialer. Der er også virksomheder, der har gjort en forretning ud af den slags, og det er kun godt. Men det er dyrt og tidskrævende, og det er kun en lille del af byggeaffaldet, der går til den slags én til én-genanvendelse. Over 95 procent er typisk blandende fraktioner af f.eks. beton, tegl, gips, isolering og asfalt. Det er man nødt til at anvende, hvis man virkelig skal have en bæredygtig omstilling, der batter noget, i forbindelse med nedrivning af ejendomme,« siger Henrik Grand Petersen.

Mere sexet

Det nye materiale, der endnu går under arbejdsnavnet HIB, og som er udviklet af RGS Nordics bæredygtighedschef Ebbe Tubæk Naamansen i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut, kan måske være med til at gøre det kedelige, udtjente beton/tegl lidt mere sexet.

Det vil have farve som beton, men med synlige klumper af rødt tegl i. Det vil altså på en gang være spritnyt og fremstå som noget gammelt med patina – en kombination, som kan gøre mangen en moderne arkitekt fjern og drømmende i blikket.

HIB er egentlig udviklet for at løse et sorteringsproblem. »Ren« brugt beton kan omdannes til ny beton – ikke af helt så høj kvalitet som det nye, men det kan og må sagtens anvendes til indvendig brug.

En meget stor del af betonaffaldet kommer imidlertid med teglrester i, og derfor har man måttet finde på andre løsninger. Men stadig er CO2-udledningen ved produktionen af det nye byggemateriale 25-50 pct. lavere, end den er på andre byggematerialer.

Dertil kommer, at omkostningerne ved fremstillingen anslås at være 10-30 pct. lavere end, end når man bruger jomfruelige råstoffer.

Ekstra omkostning

Under alle omstændigheder skal HIB på en eller anden måde ind i byggebranchens værdikæde. Bygherrer, arkitekter og byggefirmaer skal vænne sig til, at det findes som en mulighed.

Det er endnu mere udpræget, når det gælder gammelt beton, der bliver omdannet til ny beton. Her er der endnu en merpris, som det har været svært at få dækket ind.

»Hvad vi hører fra betonproducenterne er, at der endnu er få af deres kunder, der vil betale den ekstra pris. Derfor er de også selv tøvende med at sætte det i system. Men vi hører også, at det begynder at ændre sig. Nogle bygherrer, der tænker i bæredygtighed, vil gerne betale den ekstra pris,« siger Henrik Grand Petersen.

»Skal vi som samfund for alvor stimulere efterspørgslen efter genanvendt beton, kan vi lad os inspirere af Holland, som giver et tilskud til bygherre på mellem 20-50 euro. pr. ton anvendt genbrugsbeton,« tilføjer han.

Det har foreløbigt hjulpet, at det er lykkedes at overtale Green Building Council, der administrerer bæredygtighedscertificeringerne DGNB, til at give point for genanvendelse af byggematerialer.

Det er netop sådan en institutionel anerkendelse, der skal til, for at nå det helt store gennembrud, vurderer Henrik Grand Petersen. Han ser f.eks. gerne, at Miljøstyrelsen fastlægger standarder for byggeaffald, ligesom man har det, når der bliver fjernet jord fra en byggeplads. Her bliver jorden omhyggeligt registreret, så man altid kan følge, hvor jorden fra en given byggeplads er havnet.

Regeringens ambition

Hidtil har genanvendelse af byggematerialer dog ikke haft høj prioritet hos Miljøstyrelsen, vurderer Henrik Grand Petersen. Men der kom lidt medvind fra regeringen, da den i forrige måned præsenterede sin nye strategi for cirkulær økonomi (det vil sige genbrugsøkonomi).

Her taler man bl.a. netop om at udvikle standarder – også med henblik på at kunne sikre, at alle overholder reglerne, således at der ikke vil være en økonomisk fortjeneste ved at bryde dem.

Samtidig vil regeringen bl.a. udvikle en bæredygtighedsklasse i tilknytning til bygningsreglementet, og så vil man arbejde for »selektiv nedrivning«, så en bestående bygningsdel kan indgå i en ny sammenhæng.

Et overordnet, generelt mål i strategien er en større nyttiggørelse af affald, således at det rykker en tak op i affaldshierarkiet, i forhold til, hvordan det er i dag. En tredjedel af al affald i Danmark er byggeaffald, og langt det meste af dette er som nævnt beton eller asfalt.