Regeringen forudser mindre kraftigt fald i huspriserne: »Det er stadig dyster læsning«

I den netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse nedjusterer regeringen de tidligere forventninger til faldet i huspriserne. Den forudsiger dog stadig et kraftigt prisfald i årets sidste måneder.

Regeringen har netop offentliggjort en mindre dyster prognose for boligpriserne, men den er stadig for pessimistisk ifølge chefanalytiker. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen præsenterede i maj en dyster prognose for huspriserne, som indtil videre er blevet gjort til skamme. Derfor har regeringen nu skruet ned for de pessimistiske forventninger til prisfaldet i den netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Her forudsiger regeringen, at huspriserne vil falde med 1,5 procent i 2020. Det er en betydeligt mindre nedgang end først forventet i maj, hvor man forudsagde, at huspriserne ville falde med 4,2 procent.

»Selv om regeringen er blevet mere optimistisk på boligprisudviklingen siden maj, er det stadig dyster læsning. For hvis regeringen skal have ret i sin prognose, kræver det, at boligpriserne falder ganske mærkbart frem mod årsskiftet,« siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, og tilføjer:

»Boligpriserne er steget i første halvdel af 2020, så skal vi gå ud af året med et samlet fald i huspriserne i forhold til 2019, skal priserne have et solidt tryk nedad i de kommende måneder, før regnestykket går op.«

Halvt tomt eller halvt fyldt

Regeringen forventer, at huspriserne vil falde med 1,5 procent i 2020. Det betyder, at et hus med en gennemsnitspris på to millioner kroner i 2019 skal have en gennemsnitspris i 2020 på 1.970.000 kroner, hvis regeringens prognose skal holde stik.

I første halvår af 2020 har gennemsnitsprisen dog ligget på 2.024.000 kroner. Det vil sige, at den gennemsnitlige salgspris i andet halvår skal være 1.917.000 kroner, før gennemsnitsprisen for hele året ender på det niveau, som regeringens prognose lægger op til.

»Om prognosen skal anskues med gru eller glæde, afhænger af, om man betragter glasset som værende halvt fyldt eller halvt tomt. Den gode nyhed er, at regeringen forventer, at prisfaldene bliver lidt mindre i 2020 end i dens prognose fra maj, mens den dårlige nyhed er, at regeringen stadig forventer ret kraftige prisfald frem mod årsskiftet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad ser mere positivt på regeringens opdaterede prognose. Det skyldes i høj grad forudsigelsen om, at priserne vil stige med 1,9 procent i 2021. Altså en større stigning, end priserne vil falde i 2020.

»De danske boligejere behøver ikke ligge søvnløse. Et boligprisfald på 1,5 procent vil sende priserne tilbage til niveauet for andet halvår af 2019, og derfor vil langt de fleste boligejere stadig have en pæn friværdi i boligen. Selv om boligejerne skulle miste lidt friværdi i år, så vil det tabte blive indhentet allerede næste år, hvis regeringen får ret,« siger han.

For pessimistisk

Anders Christian Overvad mener, at regeringens nye prognose er fornuftig, da den lægger sig tæt på Arbejdernes Landsbanks forudsigelser for 2020.

»Vi er på linje med regeringen. Vi forventer, at huspriserne vil falde med tre procent i de kommende måneder, efterfulgt af et hurtigt comeback. Coronausikkerheden har fået fat i økonomien, og det vil unægteligt betyde prisfald i en periode,« siger han.

Det er Lise Nytoft Bergmann uenig i. Hun og Nordea Kredit mener, at prognosen er for pessimistisk, fordi boligmarkedet har vist sig at være mere robust, end man havde forventet.

»De seneste måneder har lært os, at der er forskel på sundhedskriser og økonomiske kriser, og at man skal passe på med at forvente, at boligmarkedet vil reagere ens uanset krisens baggrund,« siger chefanalytikeren.