Presset detailhandel forsøger sig med kombination af koncepter

Mange detailhandelskoncepter, baseret på fysiske butikker, famler efter en plads i en fremtid, hvor en langt større del af indkøbet foregår på nettet. En af de mulige løsninger er samarbejde med andre koncepter, hvor der er overlap i kundegruppen. Blandt de mest opsigtvækkende initiativer er et samarbejde mellem Arbejdernes Landsbank og konditoriet Emmerys.

pic - al
Loungen hos Emmerys og Arbejdernes Landsbank har også arealer udendørs. Billedet er fra indvielsen sidste år. PR-foto: Arbejdernes Landsbank Fold sammen
Læs mere

Fra konditoriet Emmerys ved Nørreport er der en trappe op til en lounge, der ligger på første sal. Den slags er langt fra usædvanligt i moderne cafeer, der ofte har forskellige rum med hver deres stemning og indretning.

Her er det dog lidt anderledes end sædvanligt: Når man går ind i loungen, er man samtidig i Arbejdernes Landsbank, der har lejet lokalerne, og som har genudlejet nogle af dem til konditoriet.

Endnu mere usædvanligt er det, at som man sidder der med sin kaffe og kage, kan man opleve, at en venlig medarbejder fra Arbejdernes Landsbank kommer og spørger, hvad man tænker om boligmarkedet, eller om man vurderer, at konjunkturerne er til at foretage andre, større investeringer.

Det er som udgangspunkt ikke for at lokke folk til at blive kunder i banken, oplyser chef for forretningsudvikling Jesper A. Nielsen.
Banken vil blot gerne høre, hvad danskerne tænker, og en oplagt mulighed for at finde ud af det er at spørge nogle af de cirka 300 gæster, der hver dag kommer i loungen.

Deler huslejen

Samarbejdet mellem Emmerys og Arbejdernes Landsbank, der blev startet op sidste år, er et eksempel på et fænomen, som bliver mere og mere almindeligt: Nemlig at to koncepter prøver at gå sammen, dels for at spare husleje, dels for at understøtte hinanden.

Det bekræfter Frank Heskjær, retailchef i EDC Poul Erik Bech Erhverv. En del detailhandelskoncepter, hvor det er naturligt, at kunderne bliver nogen tid for at sætte sig ind i det, de kan købe, har budt cafeer inden for. Men det er kun dobbeltkoncepterne i sin mest simple form.

Frank Heskjær, retailchef i EDC Poul Erik Bech Erhverv

»En vinforretning har måske ikke råd til selv at leje en forretning på et hovedstrøg, men den kan godt leje et hjørne af den forretning, der sælger jakkesæt, og hvor mange kunder også køber årgangsvine. Der er rigtigt mange muligheder, og det er i hvert fald vores indtryk, at tendensen kommer til at udbrede sig.«


»Det er ikke nyt, at man har mulighed for at drikke en kop kaffe i en forretning. Men direkte at lade koncepterne smelte sammen har man historisk set ikke kunnet blive enige om. Men det kan man så pludselig nu,« siger Frank Heskjær, der også nævner et eksempel på, at en designforretning har koblet sig sammen med en Joe & The Juice.

»Man kunne f.eks. også forestille sig en kombineret tøj- og vinbutik. Det har også noget med huslejer at gøre. En vinforretning har måske ikke råd til selv at leje en forretning på et hovedstrøg, men den kan godt leje et hjørne af den forretning, der sælger jakkesæt, og hvor mange kunder også køber årgangsvine. Der er rigtigt mange muligheder, og det er i hvert fald vores indtryk, at tendensen kommer til at udbrede sig,« siger Frank Heskjær.

Ikke altid en god ide

Også John T. Hansen fra konsulentvirksomheden Qvartz, der bl.a. rådgiver detailhandelskæder, bekræfter tendensen. Han nævner andre eksempler: Eksklusive tøjbutikker, der også udstiller kunst, og boghandlere med cafeer. Det sidste er dog kun i beskeden grad kommet til Danmark, fordi boghandlere traditionelt ikke har været så store, og fordi bogpriserne her er så høje i forhold til f.eks. USA og England, at der er længere mellem impulskøbene, selv om man har en halv eller hel time til overs med sig selv og en kop kaffe.

Men John T. Hansen slår samtidig koldt vand i blodet: Det er ikke alle dobbeltkoncepter, der er så gode ideer, som de umiddelbart kan synes, selv om to forskellige koncepter i udgangspunktet har store kundegrupper til fælles.

»En udfordring er, at især cafeer i reglen vil generere mindre omsætning, end hovedkonceptet har brug for, hvis det skal løbe rundt. Dertil kommer, at hvis et koncept i sig selv ikke er stærkt nok, er det usandsynligt, at det bliver stærkere ved, at du kombinerer det med noget andet. Du risiker at udvande begge dele,« siger John T. Hansen.

Han vurderer, at tendensen i høj grad er drevet af, at de fysiske butikker eksperimenterer for at finde en plads i en fremtidig verden, hvor en meget større del af detailhandlen foregår på nettet.

Fremtidens bank

Også for Arbejdernes Landsbank handler det meget om at eksperimentere. Det lægger Jesper A. Nielsen slet ikke skjul på. Bankerne har selv gjort en stor indsats for få deres kunder til at betjene sig selv på nettet. Men samtidig skal de på den eller anden måde bevare den personlige kontakt.

»Vi ved ikke, hvad fremtidens bank er. Det tror jeg ikke, der er nogen, der har det rigtige svar på. Vi ved, at meget af det vil være digitalt, men vi vil gerne prøve nogle andre udtryk også,« siger Jesper A. Nielsen.

I eksperimentets ånd har man også valgt anden og mere ligefrem model i Aarhus, hvor man netop er gået sammen med Espresso House. Her er udgangspunktet, at langt størstedelen af cafeens kunder vil være folk, som kommer, fordi de netop har været i banken.

I København er det omvendt. Her kommer de fleste for at besøge konditoriet, og tanken er så, at de samtidig kan få en relation til banken.

Bringer mennesker sammen

Det er trods alt kun lille del af kundernes i loungen, der uopfordret bliver kontaktet af bankens personale. Men alle har mulighed for at se på skærme, hvad der foregår.

»Vi har f.eks. holdt inspirationsaftner om andeboligkøb. Vi har også holdt møder om, hvad bestyrelserne skal være opmærksomme på, hvis de vil udnytte tagetagen. Hele vores grundtanke er, at vi vil bringe mennesker sammen, så de kan inspirere hinanden og skabe værdi sammen. Vi kan som bank have en aktie i det, men det vigtigste er, at vi bringer de rigtige mennesker sammen. Vi tror på, at når vi faciliterer det, vil folk på et tidspunkt selv tænke, at de skal være kunde hos os,« fortæller Jesper A. Nielsen.

Lang åbningstid

En anden feature er, at der hele tiden er rådgivere i banken, som folk kan tale med – uanset om de er kunder i banken eller ej. De behøver end ikke overveje at skifte bank.

»Vi har udvidet vores åbningstid. Der sidder nogen fysisk her fra 8 til 19 på alle hverdage og fra 10 til 16 i weekender. Det er der jo ingen andre banker der har. De har telefonbanker, men man kan ikke fysisk møde deres rådgivere på de tidspunkter,« siger Jesper A. Nielsen.

Han oplyser, at mange af gæsterne i loungen er usikre på, om de er i en bank eller på et konditori. Banken kunne også have valgt selv at lave en pæn cafe under sit eget navn. Men så var noget væsentligt gået tabt, vurderer Jesper A. Nielsen.

»Så ville man tænke for meget i, at det var en traditionel bank,« siger han.