Paradoks: Urbanisering styrker landsbyer

Mange, som ikke har råd til at bo i bycentrene, vælger i stedet at gå den modsatte vej og besætte sig i de mindre byer, hvor der også er nærhed til naturen. Viby Sjælland er et eksempel. Den står til at få øget sit indbyggertal meget markant, efterhånden som et nyt kvarter bliver udbygget.

Endnu ligger ”hovedgaden” i det nye Skousbo-kvarter øde hen. Men inden for få år vil det blive til en smuk allé, der fører frem til cirka 900 nybyggede boliger. Foto: Sten Thorup Kristensen Fold sammen
Læs mere

Det er måske i sig selv et tegn på urbaniseringen – at byerne bliver større på bekostning af landdistrikterne – når Roskilde Kommune omtaler Viby Sjælland som en landsby. Vi taler trods alt om en stationsby med 4600 indbyggere, som indtil kommunalreformen for 12 år siden var hovedbyen i sin egen kommune, Ramsø.

Men det må medgives, at da Berlingskes udsendte på en fin solskinsdag i sidste uge besøgte byen, var første indtryk den umiskendeligt lugt af nærheden til landbrug. Kommer man med toget fra København, er det første station, hvor man kan opleve dét.

Det landlige islæt er dog ikke noget, der holder Viby Sjælland tilbage. Tværtimod. Med det nye kvarter Skousbo skal byen efter planen udvides med 900 boliger, og der er tilsyneladende salg i dem. De første er ved at blive bygget, og Roskilde Kommune har netop sat de næste byggefelter til salg.

Eksemplet er ikke enestående. Det er et paradoks i urbaniseringen, at den også giver nyt liv til småbyer – kald dem landsbyer eller noget andet – i storbyernes nærhed. Prisstigningerne i byerne giver mange boligsøgende behov for at finde billige alternativer, og de kommer til et punkt, hvor det er mere fristende at lede efter helt andet end blot en light-udgave af det, man ideelt set helst ville have haft.

Heller landsby end forstad

»De mindre byer satser på at tiltrække de børnefamilier, som har brug for at flytte ud af byen for at få noget mere plads, og som ikke har råd til at købe til de priser, der i dag er i København. Og ifølge et speciale, jeg har været vejleder på for nyligt, er udflytterne drevet af en forestilling om at komme længere ud end til bare en almindelig forstad til København,« siger cand.scient.soc. Majken Toftager Larsen fra RUC.

Hun forsker, netop med udgangspunkt i Viby Sjælland, i, hvordan de mindre byer kan skabe en positiv udvikling af deres bymidter igennem et aktivt kultur- og foreningsliv, der kan få dem til at stå stærkere i forhold til metropolerne. Og de små byer kan komme til at stå meget stærkt, når først en dynamik med en selvforstærkende effekter er på plads.

»Der er klart en tendens til, at når først det er lykkedes at skabe en kultur, som har tiltrukket en gruppe med en bestemt livsstil og nogle bestemte værdier, så vil det også motivere en større gruppe til at flytte til området. Det, mener jeg, kan man se forskellige steder i landet, f.eks. i Klitmøller i Nordjylland. Men der er naturligvis også de klassiske faktorer, som at mange får et ønske at flytte tilbage til den by, de kom fra, efter at de har stiftet familie,« siger Majken Toftager Larsen.

Roskilde som centrum

Set fra Roskilde Kommunes side er det mindre entydigt et spørgsmål om København eller ej. For borgmester Joy Mogensen (SF) er det Roskilde selv, der er omdrejningspunktet. Naturligvis kommer mange tilflyttere fra København, men henved lige så mange kommer – lidt til kommunens egen overraskelse – fra resten af Sjælland, oplyser hun.

Men selv om Roskilde by er udgangspunktet, er det ikke her, de årligt 800-900 tilflyttere til kommunen bosætter sig. Det er i stedet primært i kommunens mindre byer.

Majken Toftager Larsen, cand.scient.soc. fra RUC

»Der er klart en tendens til, at når først det er lykkedes at skabe en kultur, som har tiltrukket en gruppe med en bestemt livsstil og nogle bestemte værdier, så vil det også motivere en større gruppe til at flytte til området. «


»De senere år har det i høj grad været Trekroner og Hyrdehøj, folk er flyttet til, for det er der, vi har solgt jord. I de kommende år sker der en forandring på den måde, at væksten sker i Viby og Jyllinge. Vi er dog også begyndt at omdanne de gamle parkeringsarealer i Roskilde midtby til boliger,« siger Joy Mogensen.

I sin markedsføring af Viby lægger kommunen i høj grad vægt på, at det, man kommer til, ikke er storby. Der er i stedet lagt vægt på de landlige kvaliteter, og i en visualisering er der f.eks. adskillige løstgående får.

»Viby kan byde på rigtigt meget af det, man også forsøger at skabe i de store byer i disse år. Følelsen af, at man bor tæt sammen med nogle, som man har noget tilfælles med. At man kan bo moderne i nye byggerier. Men samtidig er det også tæt på naturen,« forklarer Joy Mogensen, der også fortæller at kommunen har ladet sig inspirere af, hvad Køge Kommune har gjort i Borup, hvad Solrød Kommune har gjort i Havdrup, og hvad Lejre Kommune har gjort i Hvalsø.

Prisen trækker

Det ændrer dog alt sammen ikke på, at den stærkeste motor i udviklingen er prisen – altså de penge, som de kommende beboere vil spare, i forhold til hvis de skulle bo i København eller Roskilde by. Det fremhæver Allan Aastrup fra developeren Plan2, der lige nu har den helt praktiske opgave at sælge de første boliger i Skousbo-kvarteret.

»De fleste af de boliger, vi er ved at bygge, henvender sig til et kundesegment af folk omkring 30 år, hvor man får sin første bolig, bortset fra en toværelses inde i byen. I det segment er der grænser for, hvor mange penge man har, og vi har været heldige, at en bolig til 2,5 mio. kroner, som vi sælger til, passer meget godt til budgettet i sådan en ung familie. Mange ville hellere bo midt i Roskilde, men det har de bare ikke råd til,« siger Allan Aastrup.

»Samtidig er det, man kunne kalde de unge familiers forældre, også rykket med ud. De har typisk solgt et parcelhus til 4-5 mio. kroner, og når de rykker herud, kan de stort set undgå at optage lån. Med de meget lave udgifter til varme bliver deres rådighedsbeløb helt ekstremt godt,« uddyber han.

Lang vej til fårene

Et klart trækplaster ved Skousbo består ifølge Allan Aastrup i, at kvarteret ligger blot fem minutters gang fra stationen, hvorfra der så er 7 minutter til Roskilde og cirka 40 minutter til Københavns Hovedbanegård. Det kan lade sig gøre, fordi stationen ligger i en udkant af det nuværende Viby.

Derimod forholder Allan Aastrup sig skeptisk til, om visionen om får, der trisser rundt mellem boligerne, lige med det første kommer til at lokke folk til Viby Sjælland.

»Måske er jeg den forkerte at spørge. Selvfølgelig er det noget, vi fortæller om, og jeg synes tanken om biodiversitet er rigtig fin. Men på de to parceller, jeg har bygget på, har man stillet krav om et forholdsvis tæt byggeri, fordi det er tættest på bykernen. Det harmonerer dårligt med at have får gående, og også på de to parceller, der bliver udbudt lige nu, er bebyggelsesprocent for høj til den slags,« siger han.

Joy Mogensen medgiver, at naturbillederne måske ikke vil sige folk så meget, før de køber. Men det kan de komme til senere.

»Det vil vise sig, om dem, der flytter ind, ønsker den slags fællesskaber. Under alle omstændigheder vil det tage tid at udvikle det. Men vi kan se, der er kommet op at køre i Trekroner. Der har man i dag et kvæglav. Folk har taget naturen til sig og bruger de grønne områder, som kommunen har planlagt med,« slutter borgmesteren.