Øresundsregionen er vingeskudt, men den lever stadigvæk

For ikke mange år siden var fællesskabet mellem byerne på hver sin side af sundet et af de store salgsargumenter, når den lokale ejendomsbranche mødte internationale investorer. Siden er grænsekontrollen genindført og trafiktallene dykket. Men der knokles stadig på for ideen, for noget synes at virke. Bl.a. går det historisk godt for ejendomsmarkedet i Malmø.

pic - malmø
Malmø er på nogle måder udkant i Sverige, men bl.a. i kraft af Øresundssamarbejdet har den alligevel haft held til at trække investorer til. Sidste år blev der for første gang handlet ejendomme for et større beløb end i den svenske nabometropol Göteborg. Foto: Flickr /Maik Meid Fold sammen
Læs mere

Det værste, en investor ved, er den type risiko, der ikke kan sættes ind i et regneark. Altså når det ikke bare går lidt dårligere, end man han havde håbet på, men en helt uventet begivenhed rammer som et nyrestød.

Sådan måtte en del ejendomsinvestorer opleve det i 2015, da mange tusinde migranter vandrede op ad Europas motorveje, og også kom til Norden.

I årene forinden var store tanker bygget op omkring Øresundsbroen. Med den kunne man se Øresundsregionen som et samlet hele, og selv om integrationen ikke var gået lynhurtigt i broens første 15 år, kunne København/Malmø med god samvittighed sælge sig selv som en metropol, der var jævnbyrdig med konkurrenter som Hamborg og Stockholm.

Men den sommer genindførte Sverige grænsekontrol, og pludselig var det ikke enkelt at bo og arbejde på hver sin side af sundet. Dermed forsvandt attraktionen for den virksomhed fra f.eks. Kina eller USA, der skulle finde en god placering for et nordeuropæisk brohoved.

Færre pendlere

Her er fire år senere har freden igen sænket sig på Øresundsbroen. I de fleste tilfælde bliver man ikke kontrolleret, og selv om man gør, skal man bare vise noget billedlegitimation, og det er ikke mere byrdefuldt end at vise sin billet til en togkontrollør.

Men alle ved, at grænsekontrollen kan blive skærpet igen, og det afskrækker formentligt nogle fra at indrette sig efter en hverdag med ture over Øresund.

I 2018 kørte 2,1 mio. biler med et pendler-BroPas over Øresundsbroen. Det var det laveste antal i ti år, og det var langt under de 2,7 mio. pendlere, der passerede broen i 2009 og 2010. Det er heller ikke sådan, at pendlerne bare har skiftet til tog, for også her vender pilen nedad, selvom der er var en lille fremgang fra 2017 til 2018.

Bedre konjunkturer

Faldet i trafiktallene var begyndt inden 2015, og Claus Lønborg, adm. direktør i Greater Copenhagen, fremhæver, at de også har en positiv årsag: Konjunkturerne er væsentligt forbedret, især på den svenske side, så færre af nød søger job på den modsatte side af sundet.

Men trods modgangen holder Greater Copenhagen modet oppe, og faktisk mener Claus Lønborg, at samarbejdet er ”stærkere end nogensinde”. At det stadig har en attraktion blev illustreret, da Hallands Len sidste år meldte sig ind. Dermed strækker Greater Copenhagen sig formelt set op til cirka 25 km fra Göteborgs centrum.

Claus Lønborg, adm. direktør i Greater Copenhagen

»Alle virksomheder kan jo ikke ligge på Rådhuspladsen. Det kan lige så vel være, de skal ligge i Køge, Ringsted, Malmø eller Lund. Det finder virksomhederne bedst selv ud af, så længe vi introducerer dem for de rigtige tilbud. Det vigtige er, at de ikke smutter til Amsterdam eller Berlin.«


Den betragtning har umiddelbart et vist historisk schwung over sig, når man kender regionens blodige fortid. Men det er ikke historie, der bliver tænkt i, men derimod den globaliserede nutid.

»Vi ved fra internationale undersøgelser, at både virksomheder og talenter orienterer sig mod metropoler frem for lande. I Øresundsregionen – og i Danmark for den sags skyld – har vi kun en metropol, nemlig København, og selv den er lille i international sammenhæng. Så samarbejdet og den fælles markedsføring af, hvad man kan få, når man vælger Greater Copenhagen, er vigtigt,« siger Claus Lønborg.

»Alle virksomheder kan jo ikke ligge på Rådhuspladsen. Det kan lige så vel være, de skal ligge i Køge, Ringsted, Malmø eller Lund. Det finder virksomhederne bedst selv ud af, så længe vi introducerer dem for de rigtige tilbud. Det vigtige er, at de ikke smutter til Amsterdam eller Berlin,« fortsætter han.

Tanken er ikke solgt

I ejedomsbranchen har Newsec mere end de fleste interesse i integrationen i Øresundsregionen. Den svenskejede virksomhed har købt stort op i alle nordiske lande og satser, bl.a. gennem kontoret i London, hårdt på at være dén, man går til for rådgivning og ejendomsadministration, når man kommer fra den store verden og slår sig ned i Norden.

Men Brian Tretow-Loof, seniorpartner og direktør i Newsec Advisory i Danmark, oplever det som tungt. Han mener ikke, at det er lykkedes at sælge tanken om, at det hele er én stor region. De internationale virksomheder ser stadig de to sider af Øresund som hver sin ting.

»Det er det, vi kæmper med. Set fra et dansk synspunkt er København efterhånden en så stor magnet, at vi ikke har helt så stor glæde af at promovere Øresundsregionen, som vi havde tidligere. Men i fællesskab kunne vi få meget mere ud af det,« siger Brian Tretow-Loof.

Set fra Stockholm

Newsec kæmper bl.a. for den gode sag gennem sit medlemskab af Øresundsinstituttet, og man kan også konstatere, at der er fremgang. F.eks. er Øresundsregionen efterhånden etableret som et logistikhub for hele Norden, og den udvikling kan der komme endnu mere skub på, når også Femern-forbindelsen kommer til.

Men en ting er, at varer bliver kørt frem og tilbage over broen. Det er meget sværere at få mennesker til at tage turen, og Brian Tretow-Loof har f.eks. oplevet, at det var svært at tiltrække svensk arbejdskraft til de store udviklingsprojekter, der er placeret omkring Kastrup Lufthavn.

For den typiske, svenske virksomhed med hovedsæde i Stockholm er koblingen endnu sværere at se. De ved naturligvis, at broen står der, men de har aldrig rigtigt mentalt begrebet dens muligheder. For dem er det stadig udgangspunktet, at den svenske hovedstad er centrum for aktiviteter i Sverige, og skal man f.eks. flyve, foregår det gennem Arlanda, og ikke gennem Kastrup.

»Det er lidt ærgerligt, for det betyder, at beslutningstagerne ikke rigtigt prioriterer medarbejderne og filialer i det sydsvenske. Når man ikke gør det, bliver der ikke investeret, og så bliver der heller ikke skabt arbejdspladser, og man opnår ikke den tiltrækningskraft, som regionen ellers kunne have,« siger Brian Tretow-Loof.

Rekord i Malmø

Noget er der dog sket, fortæller hans kollega Mattias Andersson, der sidder på Newsecs kontor i Göteborg. I 2018 var omfanget af ejendomshandler således for første gang nogensinde større i Malmø, end det var i Göteborg.

»Der er flere årsager til det, men en af dem er nok, at man har nærmet sig København. Set fra et ejendomsperspektiv er Malmø, Lund og Helsingborg en del af Greater Copenhagen, eller Øresundsregionen, som vi kalder det i Sverige,« fastslår Mattias Andersson.

Han ser dog ikke sådan på det, at Øresundsregionen ligefrem er ved at udkonkurrere Göteborg. Sveriges næststørste by har stadig en fin, strategisk placering i krydspunktet mellem de tre skandinaviske hovedstæder, samtidig med, at man er hjemsted for Nordens største havn.