Ny regresmulighed i sagskomplekset om MgO-plader

I endnu en kendelse om anvendelse af de såkaldte MgO-plader er en underentreprenør fundet erstatningsansvarlig og skulle godtgøre hovedentreprenøren ethvert krav for afhjælpning til bygherre.

pic - mgo
Almene boligselskaber anvender ofte facadeplader ved nybyggeri, og da MgO-pladerne kom på markedet, blev de betragtet som et stort fremskridt. Først senere viste det sig, at pladerne var uanvendelige i det danske klima. Ejendommen på billedet, der ligger på Robert Jacobsens Vej på Amager, er efter det oplyste ikke blandt de ramte. Foto: Ólafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet, Byggeri & Anlæg, har den 5. juli 2019 afsagt en ny kendelse i sagskomplekset om de såkaldte MgO-plader. MgO-plader er uegnede til anvendelse i dansk klima, da bin-demidlet ”magnesit” i pladerne er ustabilt ved høj, relativ fugtighed, som i Danmark, og pladernes indhold af salte medfører fugtsugende og fugtafgivende egenskaber.

I den konkrete sag havde en hovedentreprenør valgt at anvende MgO-plader i forbindelse med et energirenove-ringsprojekt på almene ejendomme. Hovedentreprenøren havde haft frit materialevalg, og under voldgiftssagen var det klart, at pladerne ikke havde været anvendelige. Der skulle tages stilling til, om der på tidspunktet for valget af pladerne havde foreligget oplysninger, som kunne berettige hovedentreprenørens valg.

Voldgiftsretten fandt dog, at der ikke forelå sådanne oplysninger på tidspunktet for beslutningen om anvendelse af MgO-plader. Hovedentreprenøren var derfor erstatningsansvarlig for anvendelsen. Dette uanset, at hoved-entreprenøren ikke kendte til de udfordringer og problemer, der er ved anvendelsen af pladerne.

Hvem endte med ansvaret?

Hovedentreprenørens underentreprenør var også inddraget i sagen, da det var denne, der havde leveret de ueg-nede MgO-plader til byggeriet.

Voldgiftsretten fandt, at MgO-pladernes uegnethed ud-gjorde en mangel efter købelovens regler, der altså fandt anvendelse i sagen, og at underentreprenøren som følge heraf var objektivt erstatningsansvarlig for disse mangler. Voldgiftsretten fandt, at valget om anvendelsen af pladerne blev truffet i perioden mellem juni og juli 2013.

Underentreprenøren havde gjort gældende, at ”Træele-mentforeningens salgs- og leveringsbetingelser” var gældende, og at dennes ansvar derfor var begrænset til købesummen, der svarede til ca. 5,8 mio. kr., mens det primære krav i voldgiftssagen udgjorde ca. 45 mio. kr.

Voldgiftsretten fandt dog – uden nærmere uddybning – at salgs- og leveringsbetingelserne ikke var gyldigt aftalt mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren. Underentreprenøren skulle derfor godtgøre enhver udgift, som hovedentreprenøren skulle afholde i forbindelse med afhjælpningsarbejder på bygherrens ejendom.

Bruun & Hjejle har tidligere bragt artikler i Berlingske om kendelser omhandlende MgO-plader. Som i den nye kendelse fra 5. juli 2019 er det nu fastslået, at beslut-ningstidspunktet for anvendelsen af MgO-pladerne er en afgørende faktor.

Hovedreglen for anvendelse af MgO-pladerne synes der-for nu at være, at der kan fritages for ansvar for valget og anvendelse af pladerne, hvis valget er foretaget i perio-den fra den 27. december 2013 indtil formentlig den 5. maj 2015. Hovedreglen bygger på udgivelsen af et erfaringsblad fra BYG-ERFA udgivet den 27. december 2013, hvormed anvendelsen af MgO-pladerne blev en del af ”byggetidens viden”.

Efterfølgende blev der den 5. maj 2015 udgivet et nyt BYG-ERFA blad, som offent-liggjorde problemerne med MgO-pladerne.

I de to tidligere kendelser blev beslutningen om anven-delsen af MgO-pladerne foretaget efter den 27. december 2013, hvorfor entreprenørerne i de to sager blev frifun-det for ansvar. I den nye kendelse blev beslutningen fo-retaget i perioden mellem juni og juli 2013, hvorfor an-vendelsen af MgO-pladerne på daværende tidspunkt endnu ikke var en del af ”byggetidens viden”.

»Den nye kendelse åbner op for en hovedentreprenørs mulighed for regreskrav mod en underentreprenør for levering af MgO-plader. Det kan blive dyrt for leverandøren af MgO-plader at ifalde erstatningsansvar, hvis denne ikke har indgået aftale om ansvarsbegrænsning. «


Beslutningstidspunktet var altafgørende for, hvornår en entreprenør ifaldt erstatningsansvar for anvendelse af MgO-plader.

Kendelsens betydning

Den nye kendelse åbner navnlig op for hovedentreprenørers mulighed for at rette regreskrav mod en underentreprenør. Erstatningsansvaret bundede ud i, at underentre-prenøren var ansvarlig på objektivt grundlag efter købeloven, hvilket ikke tidligere har været et tema i MgO-sagskomplekset. Da tidspunktet for anvendelse af pladerne i mange tilfælde ligger en del år tilbage, kan der dog også opstå spørgsmål om mulig forældelse af krav.

Det er også værd at bemærke, at underentreprenøren i den konkrete sag måske kunne have undgået et næsten ubegrænset erstatningsansvar, hvis salgs- og leveringsbetingelser indeholdende en ansvarsbegrænsning havde fundet anvendelse.