Logicenters slår et slag for bæredygtighed i logistikejendomme

Når logistikfirmaer har tænkt i bæredygtighed, har den mest oplagte mulighed været at nedbringe energiforbruget ved transporten af varerne – ikke ved opbevaringen af dem. Men der er også et stort energiforbrug til varme og lys i lagerhaller. Logicenters vurderer, at lejerne kan spare op til 30 pct. på den konto, og dette potentiale vil man gerne hjælpe dem til at høste.

pic - logic
Logicenters er for øjeblikket ved at opføre fem ejendomme, der har solceller på taget. En af dem er i Bålsta nordvest for Stockholm. Visualisering: Logicenters Fold sammen
Læs mere

Det er nok de færreste, der tænker bæredygtighed, når de på motorvejen passerer de store, moderne logistikejendomme. Den rå beton dominerer, og store lastbiler kører ud og ind.

Men der er ikke desto mindre et betydeligt potentiale for at reducere energiforbrug og CO2-udledning, både ved ejendommenes anlæg og ved den efterfølgende drift. Og det potentiale vil den førende, nordiske udbyder af logistikejendomme, Logicenters, nu realisere. Det fortæller udviklingschef Eva Sterner til Berlingske Business Ejendomme.

Logistikejendomme bliver naturligvis opført efter de forskrifter, som lovgivningen sætter, også i henseende til isolering og andre forhold, der har betydning for energiforbruget. Når man hidtil ikke har gjort det store ud over dette, skyldes det, at kunder og investorer også har haft deres opmærksomhed andre steder henne – også når tankerne handlede om bæredygtighed.

Enorm mængde luft

»Det er noget, der bliver stadigt mere vigtigt for investorerne. De behøver ikke vide i alle detaljer, hvad vi gør, men de ønsker vi skal certificere vores handlinger på området. Også lejerne er uden undtagelse opmærksomme på det, fortæller de os. Men mange af dem er i transportbranchen, så naturligvis ligger deres fokus i første omgang fra at reducere energiforbrug fra selve transporten, mens ejendommenes bæredygtighed først kommer med i anden fase,« siger Eva Sterner.

Lejernes medvirken er imidlertid nødvendig, hvis der for alvor skal ske noget. De står nemlig selv for forbruget af lys, varme og køling.

»Jeg er sikker på, at mange lejere kan spare op til 30 procent af energien, blot ved at optimere energiforbruget. Det er nemt for en lejer at sige, at der skal være 23 grader i det område, hvor folk arbejder. Men det er en enorm mængde luft, der skal varmes op på den måde, og det er nok med 18 grader, når folk laver fysisk arbejde. Det prøver vi at instruere lejerne om,« siger Eva Sterner, der også nævner gængse tiltag, som at undgå at have tændt lys, hvor man ikke arbejder, og som at sænke temperaturen om natten.

Luk portene

Andre tiltag er mere komplicerede. Det hjælper at lukke portene hurtigt, når en lastbil har læsset af eller på, så varmen ikke forsvinder ud i det fri. Om sommeren kan man på samme måde holde uønsket varme ude af bygningen.

»Men man skal dog også være opmærksom på ikke at åbne og lukke porte for meget, for det bruger energi hver gang,« siger Eva Sterner.
Logicenters selv har truffet en beslutning om, at man kun køber grøn strøm. Men det er kun en lille del af den mængde strøm, der sammenlagt bliver brugt i ejendommen, og lejerne bestemmer selv, hvor de vil købe deres strøm.

Logicenters arbejder dog på at etablere solceller på de store tagarealer. Ved at tilbyde den strøm, der kommer fra solcellerne, til lejerne, kan man også trække dem i bæredygtig retning. Og man kan nedsætte deres forbrug ved f.eks. at etablere LED-belysning.

Besparelser i konstruktionen

I disse år har bygherrer meget fokus på, hvordan de kan nedbringe CO2-udlednignen ved selve opførelsen af ejendommene. Det gælder også, når det handler om logistikejendomme.

»Vi prøver f.eks. at holde stål- og betonkonstruktioner så tynde som muligt. Vi foretager altid et ekstra tjek, når vi f.eks. skal støbe et betongulv. Behøver det være 200 mm, eller er 180 mm nok? Det kan lade sig gøre, hvis gulvet skal bære relativt lette materialer, og så sparer vi en masse beton,« siger Eva Sterner.

Eva Sterner, udviklingschef i Logicenters

»Det er nemt for en lejer at sige, at der skal være 23 grader i det område, hvor folk arbejder. Men det er en enorm mængde luft, der skal varmes op på den måde, og det er nok med 18 grader, når folk laver fysisk arbejde.«


»For så vidt angår konstruktion, ser vi på flowet af materialer. De skal kunne genanvendes, når ejendommen engang skal rives ned. I nogle projekter har vi også eksperimenteret med at genbruge materialer, men det er indtil nu kun muligt i den del, der er kontorer. I selve logistik-delen skal der jo anvendes meget store mængder,« fortsætter hun.

En etage under gulvet

Den allermest bæredygtige løsning er dog, hvis man helt kan undgå at bygge – eller hvis man kan klemme mere lagerplads ud af de samme kvadratmeter.

Dét er en dagsorden, som også lejerne har en direkte, økonomisk interesse i. Men som enhver, der har set et moderne lager, ved, bliver der i forvejen ikke ruttet med pladsen. Tværtimod er der arbejdet intensivt på at optimere effektiviteten.

Men Logicenters har alligevel fundet en måde, hvorpå man kan klemme mere ind, fortæller Eva Sterner:
Et lager har en gulvhøjde, der passer med højden på de lastbiler, der henter og bringer. Men det er også noget over jordhøjde, så der er plads til en mezzanin under ramperne. I nogle tilfælde kan man endda klemme to etager ind under det egentlige lager.

»Disse mezzaniner kan ikke bruges på samme, effektive måde som det store lagerrum. Men man kan bruge dem til at opbevare ting og sager,« slutter Eva Sterner.