Lejeboliger vinder frem – men ikke i hovedstaden

Ni ud af ti nye boliger over de seneste syv år har været lejeboliger, som der derfor også er kommet relativt flere af i langt de fleste kommuner. I hovedstadskommunerne er det dog omvendt. Her er den andel af boliger, som beboerne selv ejer, i fremgang.

pic - parcel
Danmark er de uendelige parcelhuskvarterers land, men når beboerne nærmer sig de 60 år, opstår en ny drøm: At flytte i en lejelejlighed. Disse er således også kommet til at fylde mere i boligmassen de seneste år. Billedet er fra Lyngby Sorgenfri, hvor andelen af lejere også stigende, om en svagt. Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

I de store byer er der mange lejere, men jo længere man kommer ud på landet, jo større en del af befolkningen bor i egen bolig.

Sådan har det altid været, og det er det stadig. Men dette årtis byggeboom har ændret lidt på sagen: Der er kommet relativt flere lejere, men netop i de store hovedstadskommuner er det tværtimod ejerboligformen, der vinder frem.

Det viser tal, som Berlingske Business Ejendomme har beregnet på nye tal fra Danmarks Statistik. Fra 2012 til 2019 er der kommet 116.000 flere boliger, der er beboet af lejere, mens kun 9000 flere er beboet af ejere.

På landsplan er andelen af lejere således øget med 2,3 procentpoint, til nu 47,6, og i 86 af de 98 kommuner er andelen af lejere steget. Af de 12 kommuner, hvor tendensen er den modsatte, ligger de 10 i hovedstaden, hvis man tillader sig at regne Roskilde med i den sammenhæng.

Den største vækst i andelen af ejere finder man i Glostrup, Frederiksberg, Albertslund og København. Men tendensen har været den samme i Rudersdal, Ballerup, Dragør, Brøndby, Gentofte og altså Roskilde.

Rodet statistik

Det skal retfærdigvis siges, at boligstatistik er en kompliceret sag. Ved årtiets begyndelse var der f.eks. mange boliger, som man ikke kendte status for – det var ikke synligt for Danmarks Statistik, om de var ejer- eller lejeboliger.

Peter Sørensen, borgmester i Horsens

»Det er bare sådan, at en lang række af disse parcelhusejere på over 60 år – og det begynder faktisk ved de 50 år – ønsker at bytte parcelhuset ud med en lejebolig eller et ejerrækkehus. Det har været en stærkt stigende tendens.«


Andelsboliger er også svære at passe ind. Beboerne i dem opfatter sig nok som ejere, men de er teknisk set lejere i den forening, de er medlem i. Antallet er andelsboliger er dog kun steget en smule i perioden, så det rykker ikke i det store, statistiske billede.

Dertil kommer, at mange boliger veksler mellem at være ejer- og lejeboliger. F.eks. ved forældrekøb bliver boligen formelt konverteret til en lejebolig, selv om både ejer og beboer måske tænker på den som en ejerbolig. Også nybyggede projektlejligheder, der i begyndelsen bliver lejet ud, bringer lidt forvirring ind i billedet.

God periode

Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, bemærker, at der i gode tider – som nu – vil være en tendens til, at pendulet i sådanne boliger svinger over mod, at de er beboet af ejere. Det er en del af forklaringen på, at den relative andel af lejere falder i hovedstaden.

Det handler især om projektlejlighederne. Mange investorer satte penge i dem i 00’erne, men blev så fanget af finanskrisen, der betød, at de ikke kunne sælge dem, men måtte leje dem ud i stedet.

»Nu er vi i en periode, hvor det er blevet nemmere at være ejer. Økonomien er blevet bedre, og det er lånemulighederne også. Så i stedet for at bo til leje hos f.eks. et pensionsselskab, har man altså muligheden for at købe boligen. Så bliver pensionsselskabet glad, og beboerne gør det også, for hvis man kan eje, plejer man at fortrække dét. Omvendt, når der kommer en krise igen, vil man se, at andelen af lejere stiger,« siger Jannick Nytoft.

Bevidst valg

Men det er langt fra kun teknikaliteter, der har drevet udviklingen. I nogle hovedstadskommuner er det et bevidst valg, at der er kommet flere ejerboliger.

Det gælder f.eks. i Albertslund. Her er der netop i 2018 ikke sket de helt store ændringer. Men i de foregående år var der betydelig vækst i antallet af ejerboliger, mens antallet af lejeboliger er stagneret. I forstadskommunen er lejeboligerne især almene boliger, i modsætning til private udlejningsboliger.

»Albertslund er født med mange almene boliger. De udgør 57 pct. Derfor har vi de seneste 15 år fulgt en meget bevidst strategi, der handler om to ting. Det ene er, at når vi bygger nyt, skal det være private familieboliger, altså ejerboliger. Det andet er, at i forbindelse med de meget omfattende renoveringer af almene boliger, som har fundet sted, og stadig finder sted, har vi i flere tilfælde stillet krav om sammenlægninger, således at små boliger med et eller to værelser blev til større familieboliger,« fortæller kommunens borgmester Steen Christiansen (S).

»Det er en strategi, som vi kommer til at fortsætte ufortrøden og benhårdt i de kommende år,« fortsætter han. Kommunen har allerede mærket effekterne af strategien på den måde, at en større andel af borgerne er selvforsørgede.

Investorer så muligheder

Horsens er den kommune, hvor det går hurtigst i den modsatte retning. Her er andelen af lejeboliger fra 2012 til 2019 steget med 5,8 procentpoint, til nu 45 pct.

Også her sker udviklingen som følge af et bevidst valg, og ligeledes er det her en socialdemokratisk borgmester – Peter Sørensen – der står i spidsen for det.

»Horsens har altid været en stor parcelhuskommune. Rundt om arbejderbyen ligger en lang række små byer med et par tusinde indbyggere i. Og det er bare sådan, at en lang række af disse parcelhusejere på over 60 år – og det begynder faktisk ved de 50 år – ønsker at bytte parcelhuset ud med en lejebolig eller et ejerrækkehus. Det har været en stærkt stigende tendens. Derfor har investorerne set muligheder, og der er udviklet en lang række boligprojekter,« siger Peter Sørensen.

Befolkningsvækst skubber på

Han oplyser, at man også så tendensen under finanskrisen, hvor Horsens, med sin gode placering i Østjylland, var et af det steder, hvor det hele vejen igennem var muligt at sælge et parcelhus. Alligevel gik der noget tid, før investorerne bed på.

»I 2012, midt under krisen, bankede jeg på samtlige pensionskassers dør. Det var svært nok at få nogen af dem til at åbne døren. Men med hårdt arbejde, og en befolkningstilvækst på cirka tusind om året, blev vi interessante, da konjunkturerne langsomt vendte, og vi havde lokalplaner og byggefelter på plads,« siger Peter Sørensen.

Tilsvarende har der været stor fremgang i andelen af lejere i andre byer, som ikke tæller som storbyer, men som ligger godt placeret i forhold til en sådan. Det gælder f.eks. Faxe, Viborg, Billund, Nordfyn, Slagelse og Vejle.