Klimadebatten brød igennem ved valget. Men i byggemarkedet er alt ved det gamle

Private boligejere lægger ikke mere vægt på bæredygtighed, når de køber byggematerialer, end de gjorde for et år siden. Det viser en undersøgelse, som byggemarkedskæden Stark har fået foretaget. Men selv for dem, som lægger vægt på bæredygtighed, er det endnu også svært at gennemskue, hvad de konkret skal gå efter.

Mange af Starks kunder har en eller anden grad af interesse i bæredygtighed, men det er svært for dem at vide, hvordan de konkret omsætter det til valg af byggematerialer. Dét prøver byggemarkedskæden på forskellige måder at informere dem om, fortæller adm. direktør Britta K. Stenholt. PR-foto: Stark Fold sammen
Læs mere

En tredjedel af CO2-udledningen hidrører fra ejendomme, og bæredygtighed er da også et emne, der i høj grad er inde på lystavlen, når almindelige danskere går i byggemarkeder og køber materialer til deres egne boliger. 44 pct. af kunderne tænker ofte på det – nogle endda hver gang, de køber ind – og kun 5 pct. tænker aldrig i bæredygtighed.

Det viser en undersøgelse, som byggecenterkæden Stark har foretaget med over 5000 svar fra sit kundepanel. Men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at tallene ikke har rykket sig siden den tilsvarende undersøgelse sidste år, selv om klimadebatten i mellemtiden har haft en slags gennembrud, i hvert fald politisk.

Greta Thunberg er blevet en verdensstjerne, i forsommerens valgkamp var bæredygtighed et stort emne, og efterfølgende har næsten et samlet folketing bakket op om en målsætning om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. inden 2030.

Men når vælgerne går i byggemarkedet, er der altså ingen ændringer siden sidste år. Faktisk er der et marginalt fald i den andel af de private kunder hos Stark, der tænker i bæredygtighed i den henseende.

Svært at gennemskue

Kundernes reaktioner kan dog skyldes, at de simpelthen har svært ved at gennemskue, hvad bæredygtighed vil sige i forhold til byggematerialer. Respondenterne er også spurgt om, hvad de ser som de største barrierer for bæredygtigt byggeri, og her angiver hele 69 pct. manglende kendskab til bæredygtige alternativer, mens 63 pct. mener, at det hele er svært at gennemskue.

Til sammenligning er det kun 52 pct. – lidt færre end sidste år – der mener, at prisen på de bæredygtige materialer afskrækker. Det er ellers en klassiker, at mange i sidste ende alligevel vælger den billigste løsning, og specielt danske forbrugere er kendt for at være prisbevidste.

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

»For to-tre år siden talte vi slet ikke om bæredygtige byggematerialer. Det er først kommet på dagsordenen inden for de seneste par år. Vi prøver på at give vores medlemmer viden om, hvad bæredygtighed er.«


Men kunderne i Stark møder forståelse hos Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, hvis de opgiver at vælge byggematerialer efter bæredygtighed. Selv i den professionelle byggebranche står man foran en lang og stejl lærekurve, anfører han, og så er det naturligvis ikke nemmere for de private forbrugere.

En ny dagsorden

»For to-tre år siden talte vi slet ikke om bæredygtige byggematerialer. Det er først kommet på dagsordenen inden for de seneste par år,« siger Michael H. Nielsen.

»Vi prøver på at give vores medlemmer viden om, hvad bæredygtighed er. Men vi må også konstatere, at der er rigtigt mange udbydere, der for øjeblikket brander sig på, at deres produkter er bæredygtige på den ene eller den anden måde. Og hvordan skal man gennemskue, om det ene produkt er mere eller mindre bæredygtigt end det andet? Green washing – altså det at brande sit produkt som bæredygtigt efter egen fortolkning, er blevet en almindelig måde at markedsføre sine produkter på,« uddyber han.

Michael H. Nielsen peger på, at mærkningsordninger kan være med til at bringe klarhed for forbrugerne. Men disse skal også have tid til at slå igennem, og forinden da skal dem, der står bag mærkerne, blive enige om, hvordan man definerer og prioriterer forskellige elementer af bæredygtighed.

En konsulent i hver butik

På kort sigt bliver rådgivningen i byggecentrene derfor vigtig. Her har Dansk Byggeri sammen med brancheorganisationen Danske Byggecentre udarbejdet informationsmateriale, og det er et arbejde, som ikke mindst Stark er gået meget aktivt ind i, fortæller adm. direktør Britta K. Stenholt. Virksomheden har siden omsat det til, at der i hver butik er en konsulent, som man altid kan spørge til råds om bæredygtighed.

For Starks professionelle kunder – byggefirmaerne – er der flere instrumenter at dreje på. Ved meget store byggerier spiller kæden som regel kun en birolle, og disse kunder ved selv, hvad de vil have. Men, fremhæver Britta K. Stenholt, der er også mange mindre byggerier og renoveringsarbejder, og her er det i højere grad de konkret udførende, som skal have viden om bæredygtighed.

»Vi er i gang med at afholde en række gå hjem-møder, hvor vi tilbyder vores kunder at komme ind og høre om bæredygtighed – hvad det betyder, hvad der skal til, hvordan du skal forholde dig til det i dagligdagen, hvordan kan du undersøge, om noget er bæredygtigt eller ej og så videre. Vores kunder bliver jo også i stadigt højere grad mødt med krav om bæredygtighed fra deres bygherrer,« siger Britta K. Stenholt.

Tvetydig efterspørgsel

Blandt de håndværkere, der kommer i Stark, er der da også kommet lidt mere fokus på bæredygtighed siden sidste år, viser Starks undersøgelse. Andelen af dem, som et sted mellem »ofte« og »altid« har emnet med i overvejelserne ved materialevalg, er steget fra 41,3 pct. til 43,1 pct.

Men håndværkerne handler naturligvis på kundernes opdrag, og deres vurdering er, at prisen, når det kommer til stykket, stadig er afgørende. Kun 15 pct. oplever et sted mellem ofte og altid, at kunderne er villige til at betale en merpris for at få bæredygtige produkter, og det er til gengæld et betydeligt fald i forhold til sidste år.

Som håndværkerne ser det, er der også endnu undtagelsen, at kunderne egentligt kræver, at materialer skal være bæredygtige. Sådanne krav kommer tiest fra offentlige bygherrer i stat, regioner og kommuner, mens private aktører er mere passive på den front. F.eks. oplever over halvdelen af håndværkerne, at private boligejere – og det er den kundegruppe, de fleste arbejder for – sjældent eller aldrig stiller krav om bæredygtighed ud over det, der er indlejret i bygningsreglementet.

Handler proaktivt

Netop yderligere lovkrav er noget, som hele byggebranchen kan forvente, når politikerne på Christiansborg skal omsætte deres nye CO2-målsætninger til konkrete tiltag. Men uanset hvad og hvordan skal der ske noget, og så er det bedre at være proaktiv og hjælpe kunderne med bæredygtige løsninger, så disse kunder igen kan koncentrere sig om at løse deres opgaver.

Sådan lyder ræsonnementet hos Stark, som arbejder med en række konkrete initiativer. Eksempelvis produktudvikler man indenfor genbrug, f.eks. via projektet Gentræ, og man samarbejder med leverandører om at gøre emballage mere bæredygtigt.

»Byggeriet har stor indvirkning på vores klimabelastning, og byggebranchen kommer derfor til at spille en afgørende rolle i fremtiden for den grønne omstilling. Set i lyset af den klimakrise vi står i, er det kun et spørgsmål om tid, før kunder og lovgivere vil stille krav om bæredygtighed i byggeriet,« siger Britta K. Stenholt.