Kan skriftlige tilkendegivelser blive en del af entreprise-kontrakten?

En nyere kendelse har slået fast, at en parts skriftlige tilkendegivelse hverken ud fra et forudsætningssynspunkt eller ud fra princippet i aftaleloven var en del af aftalegrundlaget i en underentrepriseaftale.

pic -adv
Mange detaljer skal passe sammen under et byggearbej-de. De enkelte aktører skal være opmærksomme på, at deres forudsætninger er skrevet ind i hovedaftalen – ellers kan de bagefter hænge på det økonomiske ansvar, uanset hvad de forinden har informeret de øvrige parter om. Foto: Flickr. / Eric Haglund Fold sammen
Læs mere

I medfør af AB 18 (og tidligere AB 92) indgås aftalen ved bygherrens skriftlige accept af det afgivne tilbud eller ved begge parters underskrift af aftalen.

Foruden udarbejdelse af egentlige aftaledokumenter består processen ofte af korrespondancer mellem parterne. AB-systemet tager dog ikke stilling til, hvorvidt en sådan korrespondance skal tillægges fortolkningsmæssig vægt, hvis ikke korrespondancen er indført eller henvist til i de øvrige aftaledokumenter.

En voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet, Byggeri & Anlæg, tog den 11. december 2018 stilling til, hvorvidt skriftlige tilkendegivelser er bindende, selvom de ikke konkret er anført eller henvist til i aftalegrundlaget.

En hoved- og underentreprenør havde i sagen indgået en underentreprisekontrakt, der bestod af selve underentreprisekontrakten, nogle rettelsesblade, bygherrens udbudsmateriale og underentreprenørens tilbud med tillæg. Rangordenen mellem aftaledokumenterne var ifølge un-derentreprisekontrakten den oplistede rækkefølge. AB 92 var en del af aftaleforholdet.

Gik efter lavpris uden for sæson

Både forud for aftalen samt på dagen for indgåelsen havde underentreprenøren skriftligt tilkendegivet, at en forudsætning for tilbudsprisen var, at stål kunne produceres om vinteren. Dette blev dog ikke indført i kontrak-ten.

Forudsætningen for vinterproduktion var begrundet i, at underentreprenøren som en ordreproducerende virksomhed nøje planlagde et flow for stålproduktion. Lavsæsonen for stålproduktion var fra oktober til marts, hvilket muliggjorde en lavere pris. Underentreprenøren gentog denne forudsætning i månederne efter kontraktindgåelsen, men uden reaktion fra hovedentreprenøren.

Underentreprenørens levering af stål var afhængig af, at arbejdstegninger for betonelementerne forelå. Af forskellige årsager blev disse arbejdstegninger forsinket og fo-relå først i marts 2014. Underentreprenøren var derfor forhindret i at producere stål i vinterperioden.

Det blev under voldgiftssagen gjort gældende, at hovedentreprenøren var forpligtet til at betale erstatning som følge af, at stålproduktionen ikke kunne opstartes i vinterhalvåret. Underentreprenøren henviste i den forbindelse til, at vinterproduktion var den bærende forudsætning for den tilbudte pris, og at hovedentreprenøren var bekendt hermed. Underentreprenøren støttede således blandt andet sit krav på et forudsætningssynspunkt.

Med henvisning til princippet i aftaleloven, hvorefter uoverensstemmende accept er bindende, hvis modtageren af accepten burde vide, at afsenderen anser accepten for overensstemmende, gjorde underentreprenøren tillige gældende, at hovedentreprenøren burde havde meddelt, at forudsætningen ikke var en del af parternes aftalegrundlag. Ved at undlade dette var parternes forudgående korrespondance om vinterproduktion blevet en del af entreprisekontrakten, lød argumentet.

Kendelsens resultat og betydning

Voldgiftsretten fandt, at underentreprenøren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ensidige skriftlige tilken-degivelse var en del af aftalegrundlaget, hverken som følge af et forudsætningssynspunkt eller føromtalte princip i aftaleloven. At hovedentreprenøren ikke havde rea-geret på underentreprenørens mange henvendelser ændrede ikke herved, hvorfor hovedentreprenøren blev frifundet for dette delkrav.

»Med kendelsen har voldgiftsretten klart tilkendegivet, at parterne i forbindelse med kontraktindgåelsen må udvise særlig agtpågivenhed, såfremt en part vil støtte ret på forudgående drøftelser. «


Med kendelsen har voldgiftsretten klart tilkendegivet, at parterne i forbindelse med kontraktindgåelsen må udvise særlig agtpågivenhed, såfremt en part vil støtte ret på forudgående drøftelser. Hvis en part ønsker særlige vilkår eller ændringer i aftalen, skal dette fremgå tydeligt af aftalen i et tillæg hertil – uanset om sådanne vilkår måtte have være drøftet mellem parterne.

Selvom kendelsen vedrørte en entreprisekontrakt på AB 92-vilkår, vil tilsvarende finde anvendelse på alle fremtidige entreprisekontrakter indgået i henhold til AB 18, idet AB 18 ganske vist tager stilling til den indbyrdes rangorden, men ikke til hvilke aftaledokumenter der i øvrigt er en del af aftalegrundlaget.

Parter i en entrepriseaftale rådes til at få indført alle vilkår i aftalen eller sørge for, at disse på anden vis bliver en del af aftalegrundlaget, eksempelvis ved indgåelse af et tillæg. Sker dette ikke, risikeres det, at forudgående drøftelser om eventuelle forudsætninger ikke tillægges vægt i en efterfølgende voldgiftssag.