Hoved- og underentreprenør forpligtet af forsikringsvilkår om domstolsbehandling

Vestre Landsret har i en ny afgørelse fastslået, at en entreprenør kan blive bundet af bygherrens forsikringsvilkår om domstolsbehandling, selvom der i retsforholdet mellem bygherren og entreprenøren er aftalt AB92, og dermed voldgift.

Selv om parterne i et byggeri har aftalt, at eventuelle tvister skal afgøres ved en voldgift, kan bygherrens forsikringsvilkår overtrumfe denne aftale, så sagen alligevel skal for det almindelige retssystem. Det har både byretten, og nu også Vestre Landsret (billedet) fastslået. Foto: Lars Guldager for Domstolsstyrelsen Fold sammen
Læs mere

I erhvervsforhold aftaler parterne ofte, at eventuelle tvister skal afgøres ved voldgift frem for ved de almindelige domstole, og i entrepriseforhold er voldgift endda et standardvilkår efter både AB92 og AB18.

Voldgift er kendetegnet ved, at parterne – i stedet for at gå til domstolene – nedsætter en privat ret (voldgiftsretten), der afgør tvisten med bindende virkning for parterne.

En af fordelene ved at få en tvist behandlet ved voldgift frem for ved de almindelige domstole er, at parterne har indflydelse på, hvem der skal udpeges som dommere i sagen. På den måde kan parterne forsøge at sikre, at dommerne har den fornødne sagkundskab til at forstå og afgøre sagen korrekt.

Da voldgiftsafgørelser ikke kan ankes, er sagsbehandlingstiden i voldgift tilmed ofte kortere. Endelig foregår voldgift for lukkede døre, hvilket betyder, at de oplysninger, der fremkommer under voldgiftssagen, er fortrolige.

Der er altså flere gode grunde til, at parter i erhvervsforhold ofte foretrækker og aftaler voldgift som tvistløsningsforum.

Omstændighederne i sagen

I en nyere kendelse afsagt af Vestre Landsret den 7. fe-bruar 2019 havde en boligforening tegnet en bygningsbrandforsikring, der også dækkede entreprenører, som boligforeningen måtte indgå aftaler med.

Boligforeningen indgik efterfølgende en aftale med en hovedentreprenør, som indgik aftale med en underentreprenør om renovering af tagdækket på en af boligforeningens ejendomme. I begge entrepriseaftaler var det aftalt, at eventuelle tvister skulle løses ved voldgift.

Da der efterfølgende udbrød brand i den tagbelægning, som underentreprenøren havde udført, var spørgsmålet, om forsikringsselskabet kunne anmode om isoleret bevisoptagelse hos domstolene (som aftalt mellem boligforeningen og forsikringsselskabet), eller om det skulle ske ved Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg (som aftalt mellem boligforeningen og entreprenørerne).

Isoleret bevisoptagelse betyder, at en part – uden at der er anlagt en rets- eller voldgiftssag – anmoder retten om, at der udmeldes en uafhængig og sagkyndig person (skønsmand) til at besigtige og dokumentere nogle konkrete forhold i en såkaldt skønserklæring.

»Afgørelsen betyder, at en entreprenør kan blive bundet af bygherrens aftalevilkår med en anden part, selvom disse vilkår ikke er godkendt af entreprenøren.«


Skønserklæringen kan bruges som grundlag for en forligsmæssig forhandling mellem parterne. Såfremt det ikke lykkes parterne at forlige sagen på baggrund af skønserklæringen, kan skønserklæringen indgå som be-vis i en senere rets- eller voldgiftssag.

I den konkrete sag skulle skønsmanden bistå med at afklare årsagen til og omfanget af branden nærmere.

Kendelsens resultat og betydning

Forsikringsselskabet gjorde gældende, at bevisoptagelsen skulle ske ved domstolene, fordi de to entreprenører var sikrede under den tegnede bygningsforsikring. Selvom de to entreprenører ikke selv havde tegnet forsikringen, var de ifølge forsikringsselskabet alligevel omfattet heraf og derfor forpligtet på forsikringens vilkår.

De to entreprenører protesterede mod, at syn og skøn blev gennemført ved domstolene, bl.a. med henvisning til at boligselskabet som bygherre var den skadelidte, og at forsikringsselskabet derfor var indtrådt i bygherrens krav mod entreprenørerne. Og da bygherren havde aftalt voldgift, måtte forsikringsselskabet derfor i bygherrens sted være afskåret fra at kunne kræve syn og skøn gennemført ved de almindelige domstole.

Både by- og landsretten gav forsikringsselskabet med-hold i, at bevisoptagelsen kunne gennemføres ved de almindelige domstole, idet forsikringsselskabets regreskrav mod entreprenørerne var baseret på forsikringsaftalen mellem boligforeningen og forsikringsselskabet, hvor både hoved- og underentreprenøren var optaget som medsikrede.

Afgørelsen betyder, at en entreprenør kan blive bundet af bygherrens aftalevilkår med en anden part, selvom disse vilkår ikke er godkendt af entreprenøren. Det kan i konkrete tilfælde være både fordyrende og besværligt for entreprenøren.

Hvis en entreprenør vil være sikker på, at alle tvister mellem byggeriets parter løses ved voldgift, er det nødvendigt, at også aftalepartens aftaler indeholder vilkår om voldgiftsbehandling.

Kendelsen er kæret til Højesteret. Rækkevidden af afgørelsen er dermed ikke endeligt fastlagt.