EU-Domstolen: Der skal ikke i alle tilfælde moms på nedrivningsejendomme

Skattestyrelsen har længe haft en praksis, hvor salg af en bygning pålægges moms, hvis købers hensigt er at nedrive bygningen. EU-Domstolen har nu underkendt Skattestyrelsens praksis og udtalt, at der i hver enkelt sag må foretages en mere nuanceret vurdering.

pic - eu
EU-Domstolen i Haag har givet en begmand til Skattestyrelsen: Selv om en ejendom bliver revet ned kort efter at være blevet solgt, betyder det ikke – som styrelsen havde påstået – at der reelt er tale om en momspligtig byggegrund. PR-foto: Court of Justice of the European Union Fold sammen
Læs mere

EU-Domstolen tog stilling til spørgsmålet i en præjudiciel forelæggelse i den såkaldte KPC-sag, der verserer ved Vestre Landsret.

I sagen har udviklingsselskabet KPC opkøbt en grund, hvorpå et ældre pakhus er beliggende. Købet skete med det formål at videresælge ejendommen, hvorefter slutkøber skulle forestå nedrivning af pakhuset, mens KPC skulle opføre studieboliger på grunden.

Som udgangspunkt skulle overdragelsen ikke pålægges moms, idet det overdragne var en gammel bygning. Skattestyrelsen fulgte imidlertid sin faste praksis og mente, at der var tale om momspligtig levering af en byggegrund, idet de to transaktioner måtte betragtes som én samlet momsleverance.

»Det afgørende for momspligten er altså ikke købers hensigt, men derimod hvad der faktisk leveres efter købsaftalen.«


Skattestyrelsen mente således, at det, der i realiteten var leveret, var en byggegrund, selvom der stod en bygning på grunden på overdragelsestidspunktet.

EU-Domstolen fandt derimod, at salget af ejendommen og nedrivningen af pakhuset ikke havde en sådan indbyrdes sammenhæng, at transaktionerne kunne kvalificeres som salg af en byggegrund.

Hensigten ikke afgørende

EU-Domstolen udtalte konkret, at når det skal vurderes, om salg af en bygning er en momsfri levering af en gammel bygning eller en momspligtig levering af en byggegrund, kan der særligt lægges vægt på, om sælger forestår nedrivningen, hvem der bekoster nedrivningen, hvor langt nedrivningsprocessen er på leveringstidspunktet, samt hvad ejendommen anvendes til på dette tidspunkt. Det afgørende for momspligten er altså ikke købers hensigt, men derimod hvad der faktisk leveres efter købsaftalen og omstændighederne i øvrigt.

Hvis sælger leverer en grund med en bygning, men det af selve købsaftalen eller omstændighederne i øvrigt fremgår, at sælger står for nedrivning af bygningen, skal salget af bygningen formentlig fortsat ske som et momspligtigt salg af en byggegrund.

Hvis det derimod ikke er sælger, der forestår nedrivningen, vil der ikke nødvendigvis være tale om en momspligtig levering af en byggegrund. Her vil det blandt andet være de ovennævnte momenter, der vil skulle inddrages i vurderingen af momsspørgsmålet.

På den baggrund konkluderede EU-Domstolen, at det er for unuanceret, når Skattestyrelsen konsekvent mener, at der i alle tilfælde er tale om en byggegrund, hvis købers hensigt er at rive bygningen ned.

Afgørelsens betydning

Følger Vestre Landsret EU-Domstolens afgørelse (hvilket må forventes), vil Skattestyrelsen formentlig på den baggrund udsende et styresignal, der nærmere beskriver, hvilken betydning dommen har for allerede gennemførte handler.

For sælgere af nedrivningsejendomme kan det komme til at betyde, at disse kan have mulighed for at søge momsen tilbage fra Skattestyrelsen, hvor moms fejlagtigt er opkrævet hos køber.

Et sådant tilbagebetalingskrav vil formentlig kunne rettes for handler helt tilbage til december 2013, hvor salget af pakhuset i sagen ved Vestre Landsret fandt sted, og muligvis også for tidligere handler, idet Skattestyrelsens praksis går længere tilbage.

For købere af nedrivningsejendomme vil det afhænge af købers og sælgers aftale, om køber kan kræve momsen tilbage fra sælger. En sådan tilbagesøgning vil kun være relevant for køber, hvis køberen ikke har kunnet afløfte momsen.

Udviklingsselskaber og andre aktører, der har været involveret i køb af nedrivningsejendomme, kan derfor med fordel genlæse deres købsaftaler fra de senere år.

For fremtiden bør parterne i en handel generelt være opmærksomme på, at der ikke per automatik pålægges moms på nedrivningsejendomme blot på grund af købers hensigt.

Forud for handler med nedrivningsejendomme bør sælger og køber derfor drøfte, hvem der forestår og/eller bekoster nedrivning af bygningen, og hvordan dette reguleres i aftalen.