Et nyt punktum i sagskomplekset om MgO-plader

I to nylige sager er det slået fast, at selvom MgO-pladerne var uanvendelige til formålet, var entreprenørerne ikke ansvarlige, efter at materialet var blåstemplet ved omtale i et BYG-ERFA-blad ultimo 2013.

pic - facade
Almene boligselskaber anvender ofte facadeplader ved nybyggeri, og da MgO-pladerne kom på markedet, blev de betragtet som et stort fremskridt. Først senere viste det sig, at pladerne var uanvendelige i det danske klima. Ejendommen på billedet, der ligger på Robert Jacobsens Vej på Amager, er efter det oplyste ikke blandt de ramte. Foto: Ólafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Bruun & Hjejle har tidligere bragt artikler i Berlingske om de såkaldte MgO-plader, der har vist sig at have util-sigtede egenskaber ved anvendelse i Danmark.

MgO-plader blev introduceret på det danske marked omkring år 2010 og blev hurtigt et gængs og anerkendt produkt. I årene 2013-2014 udgjorde de næsten hele markedet for vindspærreplader i Danmark. Pladerne blev primært anvendt som vindspærre i facader, men også andre steder som eksempelvis i kældre og i vådrum.

Pladerne var hovedsageligt populære, fordi de var lette at arbejde med. Det viste sig dog, at pladerne var uegne-de under danske forhold – de opsuger fugt, forvitrer og afgiver saltholdig væske. Byggeskadefonden har vurderet, at udgifterne til udbedring af de svigtende plader i Danmark vil koste op imod 1 mia. kroner, da hele facader skal afmonteres for at udskifte pladerne.

»Efter offentliggørelsen af BYG-ERFA-bladet var der efter voldgiftsrettens opfattelse indhøstet sådanne erfaringer med MgO-plader, at disse kunne anses for gennem-prøvede, samt at der forelå en viden, hvorefter pladerne ansås for forsvarlige og fornuftige som vindspærre.«


Udgangspunktet for placering af ansvar for dårligt materialevalg er, at den part, der har valgt materialet – rådgiver eller entreprenør – er ansvarlig for, at materialet er anvendeligt til det tiltænkte formål. Dette gælder, medmindre det kan godtgøres, at materialet efter »byggetidens viden« er anset for egnet. I så fald er der tale om en udviklingsskade, som bygherren bærer risikoen for.

I tidligere kendelser fra voldgiftsretten fandt man, at MgO-pladerne på tidspunktet for anvendelse ikke var gennemprøvede, og derfor ikke en del af »byggetidens viden«. På denne baggrund hæftede rådgivere og entreprenører efter de nævnte sædvanlige regler og udgangs-punkter – den part der har valgt materialet, står på mål for dets egenskaber.

Resultatet i de nye kendelser

De to nyeste kendelser bekræfter undtagelsen til hovedreglen. I sagerne havde henholdsvis en total- og en ho-vedentreprenør frit materialevalg og havde valgt at anvende MgO-plader. Begge entreprenører var dog ansvarsfrie, da anvendelsen af MgO-plader på tidspunktet for entreprenørernes valg af materiale blev anset for en del af »byggetidens viden«.

Den afgørende faktor i voldgiftsrettens afgørelser var, at der på beslutningstidspunktet var udkommet et erfaringsblad fra BYG-ERFA den 27. december 2013, som blåstemplede brugen af MgO-plader som vindspærre.

Efter offentliggørelsen af BYG-ERFA-bladet var der efter voldgiftsrettens opfattelse indhøstet sådanne erfaringer med MgO-plader, at disse kunne anses for gennemprøvede, samt at der forelå en viden, hvorefter pladerne ansås for forsvarlige og fornuftige som vindspærre. En viden, der i sagens natur viste sig ikke at holde stik.

Omtalen af MgO-pladerne i et anerkendt fagligt tidsskrift var altså det afgørende moment, der sammen med brugsperioden og udbredelsen i branchen gjorde, at entreprenørerne ansvarsfrit kunne benytte pladerne.

Når ingen kan holdes ansvarlig for de opståede svigt, står bygherren alene tilbage med udgifterne til udskiftning og udbedring. En omkostning, der vel at mærke ikke er forsikringsdækket. I de tilfælde, hvor der er tale om alment boligbyggeri, kan udgiften efter omstændighederne være dækket af Byggeskadefonden.

Voldgiftsretten har også tidligere anvendt BYG-ERFA-bladet fra 2013 som skæringspunkt for, om der kan placeres et ansvar, eller om anvendelsen af MgO-plader er en del af »byggetidens viden«.

I en tidligere kendelse fandt voldgiftsretten imidlertid, at entreprenørens valg af MgO-plader var truffet forud for udgivelsen af BYG-ERFA-bladet, hvorfor anvendelsen af MgO-plader på dette tidspunkt ikke var en del af »byggetidens viden«.

Betydningen fremover

Placering af ansvar i forbindelse med materialevalg vil være begrundet i de helt konkrete forhold, herunder tidspunktet for valget og de oplysninger, som var til rådighed for rådgiver eller entreprenør. Derudover kan der i aftalegrundlaget være forhold, som stiller skærpede krav til agtpågivenhed.

Derfor kan de foreliggende afgørelser om MgO-plader ikke danne grundlag for en kategorisk ansvarsfritagelse i sager, hvor valget af MgO-plader er truffet efter BYG-ERFA-bladets offentliggørelse.

Det kan fastslås, at hvis der ikke foreligger andre an-svarspådragende omstændigheder, har entreprenører og rådgivere som hovedregel ansvarsfrit kunne vælge MgO-plader som vindspærre i perioden fra 27. december 2013 og formentlig helt indtil den 5. maj 2015, hvor et nyt BYG-ERFA-blad gjorde problemerne ved MgO-plader alment kendt.

Det vil være afgørende, om valget af MgO-plader kan anses for truffet indenfor denne periode – et spørgsmål, der kan gøres til genstand for selvstændig diskussion. Dette gælder særligt efter voldgiftsrettens seneste kendelse, hvor valget af pladerne blev anset for truffet ved færdigt myndighedsprojekt.

Voldgiftsretten antog herefter, at entreprenøren ikke længere frit kunne vælge et andet og mangelfrit materiale. Denne afgørelse åbner for fortolkning, da det ikke er selvsagt, at et færdigt myndighedsprojekt altid vil være det afgørende tidspunkt