Ejendomsmæglernes brancheforening skifter ham

Det er næsten et år siden, Ole Hækkerup tiltrådte som adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening. Nu er en tipunktsplan, der primært handler om boligmæglernes etik, klar til at blive sat i søen. Næste punkt på dagsordenen er at justere foreningens politiske grundlag. Der er skiftet ud i den daglige ledelse, idet den hidtidige vicedirektør Michael Andersen ikke længere er ansat i foreningen.

Med programmer som DR’s hammerslag har ejendomsmæglerbranchen fået nærmest ubetalelig reklame. Men det har ikke ændret på, at danskerne stadig ser på mæglerne med mistro. En offensiv fra Dansk Ejendomsmæglerforening går efter substansen – at reducere antallet af tilfælde, hvor danskerne føler sig snydt af mægleren. På billedet er det ejendomsmægler Leif Schrøder og programvært Peter Ingemann. Foto: Morten Stricker, Scanpix Fold sammen
Læs mere

For godt et år siden var det tre, skarpe jurister, der udgjorde ledelsen – en adm. direktør og to vicedirektører – på sekretariatet i Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Nu er kun en af dem tilbage. De to øvrige er skiftet ud med personer, der især udmærker sig ved politiske kompetencer.

Udskiftningerne hænger sammen med en større strategiændring, oplyser adm. direktør Ole Hækkerup, der selv er en den ene af de to nye folk i ledelsen. Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem tiltrådte stillingen i oktober sidste år, efter at hans forgænger Henrik Dahl Sørensen havde forladt den nogle måneder forinden.

Henrik Dahl Sørensen trådte ifølge flere medier tilbage, fordi han ikke ønskede at stå i spidsen for foreningen, hvis den i højere grad skulle være orienteret mod at deltage i samfundsdebatten, sådan som bestyrelsen ønskede det.

Den politiske del er man dog ikke helt nået til endnu. Foreløbig har man koncentreret indsatsen om en plan i ti punkter for at fremme branchens ry – ejendomsmæglere må sammen med journalister og politikere leve med at høre til de faggrupper, danskerne har mindst tillid til.

»Det næste, vi skal i gang med, er at kigge foreningens politiske grundlag igennem og afgøre, hvad det er for nogle emner i den sammenhæng, vi skal beskæftige os med, for på den måde lige så langsomt at flytte branchen,« siger Ole Hækkerup.

Vicedirektør skiftet ud

Den anden jurist, der forsvandt fra ledelsestrojkaen, var Michael Andersen.

Han er bl.a. ekspert i valuarvurdering og har haft en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse, som fastlægger krav til de valuarer, der vurderer andelsboligforeningers ejendomme.

Netop disse valuarvurderinger er muligvis en kilde til manglende tillid til branchen, for gennem årene er der set vidt forskellige vurderinger af samme ejendomme. Opgaven med at gøre noget ved det var bunden, for et politisk flertal krævede en opstramning. Men internet i branchen var den også ømtålelig, fordi opstramningen har kostet levebrød for en del valuarer, der ikke længere kan påtage sig opgaver hos andelsboligforeningerne.

Ole Hækkerup ønsker ikke at oplyse yderligere om omstændighederne ved Michael Andersens fratrædelse. Men han pointerer, at fratrædelsen ikke ændrer på den juridiske kompetence, medlemmerne har adgang til. »DE kan som organisation løse de samme opgaver, som vi kunne før,« siger han.

Ole Hækkerup, adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening

»Det næste, vi skal i gang med, er at kigge foreningens politiske grundlag igennem og afgøre, hvad det er for nogle emner i den sammenhæng, vi skal beskæftige os med, for på den måde lige så langsomt at flytte branchen. «


Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Andersen selv. Under alle omstændigheder er han afløst på posten som vicedirektør af 44-årige Line Posselt. Hun er cand. polit. og har tidligere været direktør i dels Kost & Ernæringsforbundet, dels Farmakonomforeningen. Længere tilbage har hun også været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Etik på dagsordenen

Anders Palmkvist forbliver i stillingen som foreningens anden vicedirektør, og han skal altså være med til at føre tipunktsplanen ud i livet.

Af de ti punkter handler det første om, hvilke opgaver praktikanter må og ikke må varetage hos medlemmerne.

Resten af vejen igennem handler det om etik. Etiske retningslinjer skal specificeres i ansættelseskontrakter, og den etiske dimension skal fylde mere i uddannelse og kurser. DE vil også undersøge, om der er brugbare erfaringer med formaliserede whisteblower-ordninger fra andre brancher, og så skal der være stikprøvekontroller for at tilse, at medlemmerne lever op til de øvrige punkter i planen.

Som rosinen i pølseenden vil DE systematisk undersøge, hvordan kunderne oplever mæglernes ydelser.
Alt i alt er der lagt op til en større synkronisering af, hvordan medlemmerne kører deres forretninger. Den slags har tidligere ført til påtaler fra Konkurrencestyrelsen, men det skulle ikke kunne ske denne gang. Styrelsen er således orienteret om tipunktsplanen, oplyser Ole Hækkerup.

»Vi har hele vejen igennem orienteret dem om, hvad vi gør. Dette af den banale grund, at 95 pct. af Danmarks ejendomsmæglere er med hos os, så vi ender med at være normgivende,« siger han.

Dialog som værktøj

Det hører også med til historien, at det ikke så meget er lodrette regler, som det er retningslinjer og principper, DE vil udstykke for sine medlemmer.

»Det hjælper ikke at smøre regler ud over hele branchen. I sidste ende skal man alligevel tale med dem, der er problemer med. Sandheden er også, at etik handler meget om normer og adfærd, som det er svært at lave regler om. Så det er lige så meget et spørgsmål om at holde fokus og tale om det. Når vi f.eks. laver et kursus om etik og adfærd, kan det indgå, hvordan branchen ser ud for kunderne og samfundet. Så det handler lige så meget om at få folk sporet ind på tankegangen,« siger Ole Hækkerup.

Han tilføjer, at for den typiske mægler er formelle regler ikke den vigtigste drivkraft for at drive en forretning med et godt omdømme.
Det er i stedet, at mægleren er en del af lokalsamfundet og møder sine kunder f.eks. i de lokale butikker, til forældremøder og i sportsklubber. En god mægler skal altså forstå, hvad naboen tænker om forretningen.

Vil række ud

Stikprøverne vil heller ikke bestå i, at personale fra sekretariatet møder uanmeldt op hos medlemmerne. I stedet vil man tage udgangspunkt i de mange tusinde henvendelser, man hvert år får på telefon eller mail fra medlemmerne.

Af disse henvendelser kan man se, hvilke sagsområder, der er problemer med, og så f.eks. fokusere mere på dem i kurser og uddannelser. Men man kan også se, om der er nogle medlemmer, der indløber særligt mange klager over.

»Af og til dukker nogle sager op, som vi som brancheforening ikke kan stå inde for. Så kan vi række ud og tage fat i den pågældende mægler og høre, hvordan det f.eks. går med at leve op til uddannelseskravene,« forklarer Ole Hækkerup.

Han bekræfter, at de fleste af punkterne handler om kontakten med privatkunderne. For erhvervsmæglerne, der betjener virksomheder og store investorer, er det altså mere eller mindre business as usual.