Dybvad vil sætte skub på fortætning af almene boliger

Flere boligblokke i kvartererne, flere etager på den enkelte blok, opsplitning af store boliger og udnyttelse af tagetager. Det er nogle af de redskaber, boligministeren vil benytte til at få flere almene boliger centralt i byerne. Håbet er, at private ejendomsselskaber vil få gavn af erfaringerne, bl.a. til at indrette tagboliger.

pic - atr
Efter årtiers stilhed er boligpolitik igen blevet hot. Særligt er det et trækplaster, når boligminister Kaare Dybvad møder op og fortæller om de initiativer, regeringen har i støbeskeen. COWI fik således også fyldt sit atrium til sidste plads, da selskabet i sidste uge var vært for et seminar om fremtidens boliger. PR-foto: COWI Fold sammen
Læs mere

Egon Weidekamp var gennem hele sin tid som Københavns overborgmester, fra 1976 til 1989, i strid med store dele af byens ungdom og venstrefløj. De ville gerne bevare de gamle boliger fra tiden omkring århundredeskiftet. Weidekamp selv havde intet romantisk forhold til dem. Han ville hive dem ned og erstatte dem med moderne boliger med masser af lys og luft omkring.

På Nørrebro i København fik han langt hen ad vejen sin vilje. Meget af »den sorte firkant« blev revet ned og erstattet af almene boliger i fire etager. Disse kan man i dag se på og omkring Blågårds Plads.

Men nutidens socialdemokrater vil i en anden retning, og på COWI og Arkitema Architects’ seminar »Byer for mennesker« i Lyngby torsdag i sidste uge nævnte boligminister Kaare Dybvad netop de almene boliger på Blågårds Plads som et eksempel på, hvordan man kan få flere, centrale boliger:

Når disse boliger på et tidspunkt skal renoveres, kan man passende tilføje en etage eller to, så de kommer op i samme højde som de gamle ejendomme i kvarteret, mener ministeren.

Skæv boligmasse på brokvarterer

Fra Weidekamp til Dybvad er der sket den markante ændring, at folk flytter til i stedet for fra byerne. Tilflytningen skaber pres på boligmarkedet, og priser og huslejer bliver trukket opad.

Den eneste måde at få stoppet dét på, så borgere med lavere indkomster stadig vil have råd til at bo centralt, er at bygge flere boliger, mener Kaare Dybvad. Og her ser han det almene byggeri som en murbrækker. I de private byggeri er fortætningen af bycentrene aldrig rigtigt kommet op i gear. Nyere muligheder for at omdanne tørrelofter til lejligheder bliver kun i brugt i beskedent omfang.

»Jeg tror, at hvis vi først får hul på dét byggeri i det almene, vil vi se en udvikling, hvor de håndværksfirmaer og rådgivere, som har været med til at lave dé byggerier, relativt nemt vil kunne glide over og sikre, at man også i langt højere grad vil kunne fortætte i de private byggerier,« sagde Kaare Dybvad, som også ser et selvstændigt mål i at få hævet andelen af almene boliger:

»Der, hvor vi har den skæveste sammensætning af boligmassen, er i virkeligheden på brokvartererne. På Nørrebro er der kun 22 pct. almene boliger, på Amager er det 17 pct. og på Vesterbro er det 8 pct. Det er meget lave tal, og jeg tror, det i sig selv kunne være en god vej at sikre, at de tal bliver højere. Det skal ikke lyde som om, jeg kun er minister for København. Jeg hører det samme fra andre byer. Man vil gerne bygge flere almene boliger, også centralt, men man er udfordret af den regulering, der er, og af at der ikke er en tradition for at bygge på den måde.«

Opdeling af store boliger

Et andet element i fortætningen er, at der er rigeligt med store lejligheder, mens der mangler mindre lejligheder. Udgangspunktet for seminaret var, hvad man kan gøre ved dét.

COWI fremlagde en analyse, der anslog, at der i København med omegnskommuner samt i Aarhus og Odense er cirka 2500 almene boliger på over 100 kvm., der kan omdannes til enten 12.500 ungdomsboliger, 5000 lejligheder på 65 kvm. eller 3750 boliger på 90 kvm. Ombygningen forudsætter, at de store lejligheder ligger to og to ved siden af hinanden, således at to boliger kan ombygges til tre eller flere.

Kaare Dybvad, boligminister

»Der, hvor vi har den skæveste sammensætning af boligmassen, er i virkeligheden på brokvartererne. På Nørrebro er der kun 22 pct. almene boliger, på Amager er det 17 pct. og på Vesterbro er det 8 pct. Det er meget lave tal.«


I det private byggeri er potentialet alt andet lige godt halvanden gange større, ifølge COWI. Men her er det anderledes kompliceret for ejerne, som ikke nødvendigvis har andre lejligheder, som beboerne i de store lejligheder vil lade sig flytte til.

For Københavns Kommunes vedkommende kan kommunens præference for store lejligheder, der kan rumme en børnefamilie, også være en barriere for de private udlejere, der – i modsætning til de almene boligselskaber – ofte allerede vil have bygget så mange små lejligheder, som de har lov til ifølge kommuneplanen.

Muligheder for udbygning

Men om det er 5000, 10.000 eller 15.000 flere boliger, man kan få ud af at splitte de store boliger op, så vil det også række som en skrædder i helvede i forhold til den tilflytning til de større byer, der forventes i de kommende år.

Skal der ske noget i stor skala i de almene boliger, skal der bygges nye boliger i sammenhæng med de gamle – enten ved at indrette boliger i tagetagen, at bygge flere etager på, eller at tilføje flere blokke mellem de eksisterende.

I den henseende er det en barriere, at kommunerne opkræver en såkaldt tillægskøbesum for byggegrunden, når der skal bygges flere boliger på den. Det sætter især i København en stopper for projekter, fortalte udviklings- og byggechef Lone Zeeberg Nielsen fra boligselskabet fsb – som bl.a. ejer boligerne på Blågårds Plads – på seminaret.

»Det sidste, vi har fået tilbage på en forespørgsel i København, var en tillægskøbesum på 7000 kr. pr. kvm. Så bliver dét tagprojekt ikke til noget, og det er lidt ærgerligt. Der er både trappe og elevator op, så det var lige til højrebenet,« sagde Lone Zeeberg Nielsen.

Modvillige beboere

Men problemet med tillægskøbesummen er adresseret med et ny lovforslag, som netop er sendt i høring. Bliver det til lov, vil kommunerne få mulighed for at frafalde deres krav, og den mulighed har i hvert fald overborgmester Frank Jensen fra Københavns Kommune tilkendegivet, at han vil benytte.

En anden barriere kan vise sig mere kompliceret: Selv om boligdebatten ikke er så ophedet som i Weidekamps tid, kan den stadig vække stærke følelser, og det kan f.eks. Frank Jensen få at mærke, hvis han går i gang med at fortætte hovedstadskommunens almene boliger.

Christian Høgsbro, adm. direktør i boligforeningen AAB, tog ordet fra salen og delte, til spredt latter, sine erfaringer med beboernes holdninger: Hvis der er en plæne mellem to blokke, er beboerne mest stemte for, at den skal anvendes til f.eks. en driving range til at øve golfslag.

»Det er fint nok at sige, at vi kan lave fortætninger og få flere ind i de eksisterende boligområder. Problemet er bare, at dem, der bor der i forvejen, ikke er interesserede i det. Det er i hvert fald det, vi oplever,« sagde Christian Høgsbro.

Han talte for regelændringer, der i sidste ende gør det muligt at sætte foden i døren over for vrangvillige beboer. Dét vil næppe gøre projekterne mere populære, men måske kan Lone Zeeberg Nielsens forslag om et økonomisk incitament i form af lavere husleje, når der kommer flere naboer til, hjælpe i den retning.