Direktorat flyttede ud – fredede ejendomme får nyt liv

De gode tider gør det muligt for virksomheder og institutioner at flytte derhen, hvor de allerhelst vil bo. Det giver også anledning til at gå de ejendomme, de flytter ud af, efter i sømmene, og ofte finder man spændende ting. Et aktuelt eksempel er fire fredede ejendomme i Havnegade, som Jeudan er ved at sætte i stand.

pic - havnegade
I København skal man ofte lidt på afstand for at se de spændende detaljer på ejendommene. Det gælder i høj grad også Havnegade 23 – en over 150 år gammel kopi af en veneziansk ejendom – som Jeudan lige nu er ved at sætte i stand. Foto: Jeudan Fold sammen
Læs mere

Mangen en virksomhed drømmer om at bo i en charmerende og historisk, men alligevel i det store og hele funktionel ejendom i det centrale København. Og hvis det så er med vandudsigt, er det bare endnu bedre.

Præcis sådan en ejendom boede Vejdirektoratet i indtil midten af november sidste år, hvor den var en af de statslige organisationer, der blev flyttet til Bygningsstyrelsens nybyggede og ultramoderne kontorejendom ved Fisketorvet.

Flytningen ser ud til at blive en gevinst for alle parter. Det viste sig nemlig, at Vejdirektoratet tilbage i tiden havde ofret ganske meget af den charme, som andre måtte misunde, på funktionalitetens alter.

En smuk loftsudsmykning var – sikkert tilbage i 1970’erne – blevet gemt væk af et nedsænket loft, og direktoratet genfandt det først ved fraflytningen. Langsiden af rummet var desuden blevet skåret af og anvendt som en del af de kedelige og smalle hvidmalede gange, der var gængse i den tids kontorejendomme.

For ejendomsselskabet Jeudan, der i dag ejer ejendommen, er rummet og loftet noget, man vil istandsætte og vise frem med stolthed for potentielle lejere. Se billedet på forsiden af denne sektion.

Tomhed giver muligheder

Hele forløbet og fænomenet er tidstypisk, og det er derfor, vi skriver om det.
Københavnere vil have bemærket, at der bliver arbejdet og bygget og renoveret overalt i deres by. Der er en årsag til det, og der også nogle konsekvenser af det.

Årsagen er, at den europæiske centralbank med enorme opkøb af statsobligationer har presset markedsrenten ned under gulvbrædderne. Det gør det muligt at finansiere nybyggeri, og så kan f.eks. staten bruge anledningen til at samle en stor del af sin administration i en nybygget ejendom, der er præcis, som man ideelt set ønsker den.

Anders Rønne-Skall, designdirektør i Jeudan

»Boliger i det centrale København er eftertragtede, men i sådan en ejendom er det også ekstremt dyrt at indrette dem. «


Og hver gang en virksomhed eller en institution således flytter ind i ny ejendom, er der en anden, der kommer til at stå tom, og som der skal findes en ny anvendelse. Med nyere kontorejendomme er det som regel ret ligefremt – de skal groft sagt bare have en gang med malerkosten.

Men i andre tilfælde er tomheden en anledning til at gå en spændende, historisk ejendom efter i sømmene. Sådan var det med den ejendom, Vejdirektoratet er flyttet ud af.

Kopi fra Venedig

Den ligger i Havnegade 21-27, med udsigt til Udenrigsministeriet, Knippelsbro og – i hvert fald hvis man læner sig lidt ud ad vinduet – Christiansborg.

I virkeligheden er der tale om fire ejendomme, og det er den i nummer 23, der den mest interessante. Den er opført i 1865 og er kopi af en veneziansk ejendom. Det var her, man fandt det skjulte loft.

Nr. 21 er opført få år senere, nr. 25 i 1906 og senest nr. 27 i 1933. Selv om de nyere ejendomme er lidt mindre imposante, er der dog tydeligvis også kælet for dem.

Historisk har ejendommene, med deres placering lige ud til gamle havnearealer, ofte været brugt til maritime formål. Nummer 23 har f.eks. huset Navigationsskolen, og nummer 27 har mange almindelige danskere været forbi, når de skulle købe billet til Bornholmerfærgen.

I et relief på facaden er solskinsøens form hugget ud i sten – om end man skal vide, den er der, for at kunne se det.

Værk af Poul Gernes

Bornholmer-udsmykningen er en af de detaljer, som Jeudan vil bevare. Men mange andre steder i ejendommen er der nogle valg at træffe.

Kunsten er at skabe autenticitet ved at være tro imod de arkitektoniske stilarter fra de forskellige perioder, bygningerne blev opført i, og samtidig tage hensyn til den stilmæssige sammenhæng. Gennem ejendommenes levetid har der været mange interessante påfund, og det er ikke muligt at bevare dem alle.

Et eksempel er en opgang i nummer 25, som er udsmykket af Poul Gernes. Dette arbejde er udført i 1990, og hans ide var unægteligt noget bedre end den med nedsænkningen af loftet.

Poul Gernes, der bl.a. er kendt for udsmykningen af Palads Teatret og Herlev Hospital, er et stort navn i dansk kunst og arkitektur, så Jeudans overvejelser går på, hvordan dette værk skal behandles i forbindelse med istandsættelsen. Det skal undersøges, om der er ophavsret eller andre hensyn at tage.

Historiske farvevalg

Men i andre tilfælde er hensynet til historien noget, som Jeudan kan bruge som argument over for fredningsmyndigheden, Slots- og Kulturstyrelsen:

Hvad man ønsker at ændre, kan man i vidt omfang finde argumenter for i ejendommens historiske indretning. Det kan for eksempel være en genopførelse af en nedrevet skorsten, der så kan benyttes til at installere moderne ventilation. Eller genopførelse af en nedrevet trappe, som muliggør et bedre flow i ejendommen og samtidig tilgodeser moderne brandhensyn.

Det kan også være ændringer af farvepaletten. F.eks. er der i den venezianske ejendom afdækket, hvilke farver der gennem tiden har været anvendt til væggene. Man er begyndt med hvid, derefter er man gået videre til brun, grøn, beige og rød, mens man de sidste mange årtier har holdt til neutrale, hvide kontorfarver.

Jeudan stemmer for, at den næste lejer skal have lov til at se på vægge, der er malet i mørkere farver fra Navigationsskolens tid – f.eks. en dybrøde nuance.

Stor erfaring

For den ikke-kyndige synes opgaven med at renovere de fire gamle ejendomme enorm. Men Jeudan er en af Danmarks største private ejere af fredede ejendomme, så selskabet har stor erfaring med den type opgaver.

Jeudans designafdeling, projektafdeling og nogle af firmaets 300 håndværkere samarbejder med to eksterne rådgivere for at genskabe den historiske atmosfære, tilpasset de moderne krav til for eksempel it og ventilation. I flere tilfælde skal andre specialister i aktion, for at de gamle lokaler og materialer bliver håndteret optimalt og nænsomt.

Ikke desto mindre forventer Jeudan at være færdig med det hele, så nye lejere kan flytte ind allerede ved næste årsskifte. Det siger man, selv om man endnu ikke ved, hvem der flytter ind.

Et enkelt hjørne bliver omdannet til meget eksklusive lejligheder. De ligger i den ende, hvor der er bedst udsigt til Christiansborg, og det skal nok blive muligt at få en god husleje hjem.

Resten af ejendommen vil stadig blive brugt til erhverv, oplyser designdirektør i Jeudan Anders Rønne-Skall.

”Boliger i det centrale København er eftertragtede, men i sådan en ejendom er det også ekstremt dyrt at indrette dem. Det vil kræve store ombygninger, og bl.a. skulle der i så fald sættes flere faldstammer ind,” siger Anders Rønne-Skall.

”Så det vil også efter renoveringen være en kontorejendom. Vi har sat den til leje som én, samlet domicilejendom, men overvejer også andre muligheder for at udnytte kvadratmeterne. Så må vi se, hvad der sker. Vi er overbeviste om, at der nok skal være efterspørgsel efter de fine lokaler, så vi får dem lejet ud efter tidsplanen,” tilføjer Anders Rønne-Skall.