Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Boligejere har kun kunnet se på, mens rentesatserne for lån er skudt i vejret. Hvor man for et år siden kunne optage et 30-årigt realkreditlån med en halv procent i rente, har det samme lån nu en rentesats på fire procent.
Men trods de hurtige og voldsomme stigninger maner en række boligøkonomer til ro.
»I en historisk kontekst er renterne stadig lave, og da de faldt for nogle år siden, var vi overraskede over, at de kunne være så lave,« siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for boligøkonomi i Jyske Bank.
Det betyder også, at langt de fleste boligejere kan forholde sig roligt.
»Man kan være ret rolig som boligejer, vi har en dansk økonomi, der er robust, og vi har høj beskæftigelse,« siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit.
Lise Nytoft Bergmann er boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit. Hun pointerer, at alle boligejere med lån i boligen er kreditgodkendt til en rente på fire procent.
En bitter cocktail
Men stigende inflation, højere renter på boliglån og dyrere leveomkostninger er lig med et mindre rådighedsbeløb for danskerne – og det kan skabe betalingsproblemer for boligejere.
»Det er en bitter cocktail, når du også skal bruge flere penge på andre ting. For nogle boligejere vil det være det, der presser dem lige til eller ud over kanten,« siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit.
Mikkel Høegh fra Jyske Bank siger, at andelen af folk, der ikke kan betale af på deres lån, er den laveste siden lige inden finanskrisen.
»Man kan så overveje, om det er noget, man skal være bekymret for,« siger han.
Snak med banken
Rådet fra Nordea Kredits Lise Nytoft Bergmann er først og fremmest at tage en snak med banken.
»Selvom det kan være svært for nogle at ringe, så har bankerne og realkreditinstitutterne samme interesse som boligejerne – at de kan betale deres lån,« påpeger hun.
Mira Lie Nielsen er enig og siger, at det for nogle kan give mening at omlægge lånet til en højere rente og dermed stå tilbage med en mindre restgæld.
Og især omlægning af lån til et kortere flekslån er blevet populært med de nye rentestigninger. Det kan enten være et F1- eller F5-lån.
»Folk ser pludselig, at det er attraktivt, og så virker det dyrt med et fastforrentet lån over 30 år,« siger hun.
Ikke godt for alle
Men den løsning er ikke god for alle, fordi renterne også stiger for de lån.
»Selvom lønningerne følger med, så går det langsommere, og man bliver nødt til at have en buffer,« siger Mikkel Høegh.
Ideen med at tage et kortere lån er, at renterne kan være faldet igen, når man skal forny sit lån. Men hvis ikke de gør det, så kan det være et problem.
»Hvis der er permanente problemer i husholdningens økonomi, så er det bedre at tale med banken frem for at gætte, hvordan man kommer ud af kattepinen,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Skal kunne stå en storm igennem
En overhængende trussel for boligejerne er, at ejendommene vil falde i pris på grund af de stigende renter.
Men hvis man går med købsovervejelser, er det ikke nødvendigvis bedre at vente. Sådan lyder udmeldingen fra økonomerne. Særligt fordi udbuddet af boliger er blevet markant mindre end under coronakrisen.
»Har du fundet det hus, du gerne vil bo i, og har mulighed for at købe, så er det nok i dag, du skal købe,« siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit.
Økonomerne mener alle, at en bolig først og fremmest er et hjem, og særligt hvis man har en lang tidshorisont for at bo der, skal man ikke se det som en spekulativ investering.
Ifølge Mikkel Høegh er det dog vigtigt, at man har råd til »at stå en mindre storm igennem«.
»Du kan sikkert finde bedre tidspunkter at købe på, men med det sagt plejer boligpriserne på sigt at stige mere, end de falder,« siger Jyske Bank-økonomen.
Mira Lie Nielsen lægger dog vægt på, at særligt ejerlejligheder i København og Aarhus bliver dyrere inden for få år – og det skal man have med i sine overvejelser.
Det skyldes, at en del af de nuværende boligskatter med de kommende vurderinger bliver flyttet fra huse til lejligheder.
Har ingen købsplaner
Fra alle tre økonomer lyder det, at de ikke har planer om at købe eller sælge for tiden. De er glade for deres boliger, hvor de har boet i flere år.
Mira Lie Nielsen købte sit rækkehus på Østerbro i 2017, hvor hun bor med sin mand og to børn. De ejer derudover et sommerhus.
Mikkel Høegh og Lise Nytoft Bergmann købte deres boliger for henholdsvis ti og 16 år siden.
»Jeg kan godt mærke, at rådighedsbeløbet bliver mindre, men jeg har købt en bolig, hvor jeg gerne vil blive, imens børnene vokser op,« siger Mikkel Høegh.
Lise Nytoft Bergmann har også tre hjemmeboende børn, så udsigterne til at finde nyt ligger meget fjernt.