Danskerne vender tommelfingrene nedad for storrumskontorer

Et stort flertal af danskerne – unge såvel som gamle – vil hellere arbejde i et traditionelt kontor end i et storrumskontor. Det viser en undersøgelse, CBRE har fået fortaget. Virksomhederne er nødt til at lytte, hvis de vil klare sig i konkurrencen om arbejdskraften.

Pic - nordea
Nordea er, med sit nye hovedsæde i Ørestad, en af de virksomheder, der er gået meget langt i tanken om storrumskontorer. Det er bl.a. uønsket, at medarbejderne sætter sig samme sted hver dag, eller at de giver arbejdspladserne et personligt præg. Bemærk på billedet de små bokse, som medarbejderne kan søge ind i for at få fred til f.eks. telefonsamtaler. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Fold sammen
Læs mere

Storrumskontorer har gået i sin sejrsgang, især over det seneste årti. Med dem kan virksomhederne klemme sig ind på betydeligt mindre plads end i gamle dage, hvor normen var, at mange havde egne kontorer, eller højest måtte dele kontor med to-tre kolleger.

Men udviklingen er bestemt ikke sket med medarbejdernes gode vilje. Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for ejendomsrådgiveren CBRE.

Tusind danskere har deltaget i undersøgelsen, og 59 pct. af dem sidder i dag i storrumskontorer. Men kun 32 pct. foretrækker at arbejde i et storrumskontor. De resterende vil hellere sidde i eget kontor, eller i et kontor de deler med højest tre andre.

Generationerne ser lidt forskelligt på det, for blandt dem, der er mellem 50 og 64 år, foretrækker 76 pct. det traditionelle kontor. Men også blandt de yngste på under 30 år, der ellers går for at have markant andre ønsker til arbejdsdagen end deres forældre og bedsteforældre, foretrækker et solidt flertal på 56 pct. den klassiske måde at sidde på i arbejdsdagen.

Mere end besparelser

Storrumskontorer er blevet berømmede for, at de giver en række andre muligheder end blot dét at spare plads og dermed husleje. Medarbejderne har f.eks. også større muligheder for at møde hinanden på særligt indrettede samlingssteder.

Men set med medarbejdernes øjne opvejer den slags fordele altså ikke ulemperne. Og dermed kan virksomhederne være fanget i en offside-fælde: Hvor de i årene efter finanskrisen primært valgte og indrettede lokaler efter, at de skulle være billige, er der i dag, hvor arbejdsløsheden er i bund, kommet et andet hensyn til: At gøre sig attraktiv over for både nuværende og potentielt fremtidige ansatte.

Erfaringen har gjort virksomhederne meget opmærksomme på, at deres lokale er fleksible, så et valg om indretning kan gøres om, hvis behovet ændrer sig, fortæller Katrine Falkenløve Erichsen, director i afdelingen for lejerepræsentation i CBRE.

”For blot fem år siden sagde man: ’Vi har 100 medarbejdere, så vil skal bruge 2000 kvm. kontor.’ Sådan fungerer det ikke i dag. Der bliver gjort mange flere overvejelser om dels indretning, men også om f.eks. indeklima og fællesfaciliteter. Vi kan sammen med virksomhederne måle på, hvordan de gerne vil sidde om et, tre eller fem år, kontra hvordan de har indrettet sig i dag,” siger Katrine Falkenløve Erichsen.

Prioritering

Overvejelserne handler til dels om prioritering. Mange medarbejdere vil gerne have, at arbejdspladsen ligger centralt og godt for kollektiv trafik. Men netop den slags ønsker betyder også som regel en høj kvadratmeterpris, og så kan det være nødvendigt at give køb på andre ønsker fra medarbejderne – f.eks. om storrumskontorer.

Men også den praktiske anvendelse har en betydning. Nogle funktioner, f.eks. HR og finans, vil som regel gerne sidde lidt for sig selv. Og så skal man overveje, om der kommer mere eller mindre projekt- og gruppearbejde i virksomheden. Det vil tale henholdsvis for og imod storrummet.

Katrine Falkenløve Erichsen, director i afdelingen for lejerepræsentation i CBRE

»For blot fem år siden sagde man: ’Vi har 100 medarbejdere, så vil skal bruge 2000 kvm. kontor.’ Sådan fungerer det ikke i dag. Der bliver gjort mange flere overvejelser om dels indretning, men også om f.eks. indeklima og fællesfaciliteter.«


Endelig må virksomhed overveje, hvordan medarbejdernes ønsker vil ændre sig. CBRE kan ikke ud fra sine tal konkludere på, om storrumskontorernes trods alt større popularitet hos de unge vil vare ved, eller om også nutidens unge med tiden vil sætte mere og mere pris på det traditionelle kontor.

Katrine Falkenløve Erichsen anfører dog, som en personlig betragtning, at de nye på arbejdsmarkedet er opflasket med både andre vaner og andre måder at arbejde på, end tidligere generationer har haft.

”En ting er de rammer, som bygningerne giver mulighed for i dag, i forhold til hvordan det var tidligere. Men man bliver også skolet på en anden måde i dag. Ikke bare i folkeskolen, men også på universiteterne, bliver arbejde i projektteams og grupper vægtet meget højt i forhold til den individuelle præstation,” siger Katrine Falkenløve Erichsen.