Byggeriets guldmedalje for bæredygtighed er blevet billig

De store ejendomsinvestorer og deres samarbejdspartnere i byggeriet har lært at arbejde med certificering i en grad, at merprisen ved at leve op til standarden DGNB Guld nu kun er omkring en procent. Det tjener i mange tilfælde snildt sig selv hjem i form af højere værdisætning af den færdige ejendom.

Kaj Ove Madsen A/S København er i færd med at opføre Framehouse, som bliver et mindre kontorhus, i Dragør. Der er kælet for de bæredygtige elementer, men merudgiften for at opnå DGNB-certificeringen var beskeden.   Fold sammen
Læs mere

Vi taler om bæredygtig omstilling og har – om end med forskellige ord – gjort det siden 70’erne, hvor energikriserne rettede fokus mod, at verdens ressourcer er begrænsede.

Men i virkeligheden sker der slet ikke nogen omstilling. I stedet er der en kontinuerlig strøm af små og store fremskridt, og initiativer og produkter, der det ene år er avantgarde, kan det næste år være mainstream – og næste år igen endda være reduceret til ligegyldighed.

Byggebranchens certificeringsordning for bæredygtighed, DGNB, er lige nu ved at blive fanget på den forkerte side af dén logik.

Ordningen har i år opnået sit helt store gennembrud. 78 byggerier er enten certificerede eller tilmeldt til det i 2018, og det er næsten lige så mange som i alle år forinden, siden Green Building Council introducerede DGNB-certificeringen i Danmark i 2012.

Det afspejler stor succes på den måde, at det er lykkedes at trække byggeriet i en mere bæredygtig retning. Men denne bæredygtighed er nu så indarbejdet og selvfølgelig, at det – i hvert fald for nogle bygherrer – dårligt kræver nogen indsats for at få en certificering med det ellers prægtige navn DGNB Guld.

Næsten ingen merudgift

I forrige uge præsenterede COWI ved et seminar på sit hovedsæde i Lyngby en rapport om ejendomsinvestorernes prioriteringer. De 12 interviewede investorer lagde alle i en eller anden grad vægt på miljømæssig bæredygtighed.

Men det skal også ses i lyset af, at det er – om ikke en gratis omgang – så i hvert fald en meget billig en af slagsen: Byggeriets virksomheder har lært sig at arbejde med bæredygtighed i en grad, så det kun koster i omegnen af en procent ekstra på byggesummen ved en projektværdi på 250 mio. kroner, hvis man også vil have DGNB-certificeringen med, fortalte projektchef Niels Kristian Johne fra PensionDanmark.

»Hvis man allerede tidligt i projektet tager arkitekter og andre ind, er det faktisk ikke særligt fordyrende. Vi vil typisk afsætte 2-3 mio. kroner til det på de helt store projekter. Det er klart, at vi har nogle skalafordele, men ved byggerier over 10.000 kvadratmeter er det (merudgiften, red.) næsten ingenting,« sagde Niels Kristian Johne.

Han tilføjede, at certificeringen desuden formentlig vil gøre det muligt at opkræve mere i husleje, selv om denne sammenhæng endnu ikke er dokumenteret på det danske marked. Deraf følger også, at certificerede ejendomme bliver handlet til en højere værdi, end ikkecertificerede ejendomme gør.

»Det vil sige, at når vi på et tidspunkt skal sælge ejendommen igen, vil vi (uden certificering, red.) få mellem en kvart og en halv procent mindre i afkast. Så hvis jeg ikke tegner den forsikring på et par mio. kroner, har jeg ikke vist rettidig omhu og passet på medlemmernes penge,« sagde Niels Kristian Johne.

Er blevet nemmere

En af de mindre bygherrer er Kaj Ove Madsen A/S København, der for nogle uger siden holdt rejsegilde på en kontorejendom i Dragør. Det er en ejendom, hvor der på forskellige måder er kælet for bæredygtighed – blandt andet er de bærende konstruktioner i træ.

Mette Qvist, direktør i Green Building Council

»Der er ikke noget ved at have en standard, ingen kan ramme. For dem, der stiller med nogle ambitioner, er DGNB Guld opnåelig. Men for dem, der hele tiden vælger fra underste hylde, er den langt væk.«


Men selv om denne ejendom blot vil være 1.810 kvadratmeter stor, har merudgiften for at få DGNB Guld-certificeringen i hus kun været mellem 1 og 1,5 procent. Administrerende direktør Karsten Kvist Madsen beregner det, mens han taler i telefon med Berlingske Business Ejendomme.

Han vil ikke direkte sige, at det er blevet nemt at efterleve DGNB Guld.

»Men det er blevet nemmere. Når man griber fat i det allerede i starten af projekteringen, er det meget håndterbart. Det er det blevet, fordi der er mange, der fået fokus på det, herunder også de lidt større aktører, som også kan være slutinvestorerne. Vi gør jo typisk det, at vi selv udvikler, og så bliver vi senere forlovet med en investor, hvis projektet har størrelsen til det. Jo mere forberedte vi er, jo nemmere er det både at komme op på DGNB Guld og at indlede dialogen med investoren,« siger Karsten Kvist Madsen.

Ikke et fyrtårnsprojekt

Fra Green Building Councils direktør Mette Qvist lyder der et hørligt suk ved spørgsmålet om, hvorvidt det er blevet for nemt at opnå DGNB Guld. Indtil for kort siden var det snarere det modsatte, der blev problematiseret – altså om det var for svært.

Men Mette Qvist oplever heller ikke, at det er blevet for nemt at få guldcertificeringen. Hun vurderer, at det kun er en holdning, man vil finde blandt bygherrer, der enten er store eller meget dedikerede til bæredygtighed, samt hos deres faste samarbejdspartnere.

»Der er ikke noget ved at have en standard, ingen kan ramme. For dem, der stiller med nogle ambitioner, er DGNB Guld opnåelig. Men for dem, der hele tiden vælger fra underste hylde, er den langt væk, og for dem er heller ikke DGNB Sølv til at få fat i,« siger Mette Qvist.

Hun oplyser, at Green Building Council løbende justerer kravene til certificering, og hver andet år kommer der et større løft. Men der er også grænser for, hvor stort dette skal være.

»Vi er ikke sat i verden for at være uopnåeligt fyrtårnsprojekt. En bygherre, der gør sig umage, skal kunne opnå det her,« fastslår Mette Qvist.

Andre dimensioner

Henrik L. Bang er enig i, at certificeringen formentlig kan være en større udfordring for mindre bygherrer og byggefirmaer.

»Det er et særligt segment af de store professionelle investorer, der går foran. Dels er de blevet gode til det, og det er også blevet mere og mere standardiseret. Men det vil også afhænge af, om de, man sælger eller lejer ud til, vil betale ekstra for, at der en certificering. Det kan f.eks. være tvivlsomt, hvis man skal sælge en bolig til hr. og fru Danmark,« siger han.

»Der er også en typemæssig forskel. Hvis f.eks. en kommune bygger til eget brug, har den ikke så meget at bruge certificeringen til. Så vil den hellere bruge pengene på bæredygtighedselementer, som den har erfaret fungerer,« tilføjer Henrik L. Bang.

Han påpeger, at der også er en del, der går efter dimensioner af bæredygtighed, der ligger ud over eller i forlængelse af det, der bliver målt med DGNB-certificeringen. Der bliver blandt andet eksperimenteret med genanvendelse af byggematerialer – herunder ved at tænke over, om materialerne i en nyopført ejendom til sin tid let vil kunne afmonteres og genanvendes.