Butikslejen stiger – men det kan være en stakket frist

Der er en halvdyster stemning blandt ejere af butikslokaler, men trods nethandlens fremvækst er det faktisk lykkedes dem at få lidt mere i husleje det seneste år, viser tal fra EjendomDanmark. Næste hurdle er, at forbrugerne på det seneste har skruet ned for optimismen.

pic - mat
Matas leverer et godt eksempel på, hvorfor det ikke går så skidt som frygtet for butiksejendomme: Selv om kæden er presset af konkurrenter, bl.a. på nettet, har den kun lukket få butikker. I stedet tilpasser den butikker, så de spiller sammen med Matas’ egne fremstød på nettet. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er for sent at råbe »ulven kommer«: Den er her allerede. Nethandlen er blevet så stor, at ingen seriøs detailhandler blot regner den som et appendiks til salget i de fysiske butikker. I hvert fald for den fremadrettede planlægning er det snarere omvendt, og der er fuld gang i en større omstilling, hvor mange butikker bliver bygget om og får nye lejere.

Men set fra butiksejernes synspunkt synes der foreløbigt at være tale om en relativt fredsommelig ulv, der ikke lige nu og her tager livet af den fysiske del af detailhandlen. Tværtimod er huslejen i butikslokaler over det seneste år steget med 2,7 pct., viser EjendomDanmarks markedsstatistik for oktober.

Udviklingen er lidt overraskende, fordi brancheorganisationens egen forventningsundersøgelse peger på faldende huslejer.

»Det går fortsat godt for dansk økonomi, og det giver sig blandt andet udslag i et stigende privatforbrug, som holder gang i butikkerne. En stigende detailomsætning og en forholdsvis lav tomgang har betydet, at lejen for butikslejemål har kunnet stige en anelse,« siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark i en kommentar.

Opbremsning i privatforbruget

De ejendomsselskaber, der har butiksejendomme i porteføljen, kan dog ikke ånde lettet op. Der er nemlig tegn på, at privatforbruget går mod en opbremsning.

Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator blev opdateret i sidste uge, og den viste, at danskerne fornemmer, at der er sket en ganske markant tilbagegang for dansk økonomi de seneste år. De reagerer ved at holde igen med større indkøb. Der er næsten altid et flertal af danskerne, der mener, at tiden ikke er til at købe større forbrugsgoder, men lige nu er det flertal usædvanligt stort.

Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark

»Det går fortsat godt for dansk økonomi, og det giver sig blandt andet udslag i et stigende privatforbrug, som holder gang i butikkerne.«


Spørgsmålet er, om en tilbagegang i konjunkturerne – hvis forventningerne bliver omsat til realiteter – kan sætte ekstra tempo på de strukturelle ændringer, der kommer fra nethandlens fremvækst.

»Vi ved ikke, hvordan det vil udvikle sig, og det er først og fremmest den usikkerhed, markedsaktørerne ser. Men hvis vi får dårlige tider, kommer der helt naturligt til at ændre noget. Det kan betyde, at den udvikling, der er i gang, bliver speedet up. Men det kan også være omvendt, så udviklingen bliver trukket længere ud, fordi man i dårlige tider ikke vil foretage store investeringer i logistik,« siger Jannick Nytoft.

Tilbagefald for kontorejendomme

Mens det er overraskende, at huslejen i butikker er steget, er det lige så overraskende, at huslejen i kontorejendomme faldt med hele 0,7 pct. i seneste kvartal.

Her har de gode tider og den høje beskæftigelse ellers betydet, at huslejen har været næsten uafbrudt stigende over de seneste fire år.

»Henover året er der blevet stadig færre kontorlokaler ledige på markedet, takket være en stigende beskæftigelse. Derfor kunne man også godt forvente, at den stigende efterspørgsel på kvadratmeter ville smitte positivt af på kontorlejen. Men det har altså ikke været tilfældet,« siger Jannick Nytoft.

EjendomDanmark peger også på, at der stadig er relativt højt tomgang i kontorer. Det skyldes bl.a., at tomgangen aldrig kommet helt ned på kontor efter finanskrisen, samt at der er blevet bygget nye kontorejendomme, som har absorberet en del af den stigende efterspørgsel efter lokaler.

I begge de to øvrige segmenter, henholdsvis bolig- og industriejendomme, så man marginale huslejestigninger i seneste kvartal. Set over fem år er kontor den af de tre erhvervssektorer, hvor huslejen er steget mest, nemlig med cirka 9 pct.. I den anden ende af skalaen har der været status quo i henseende til butiksejendomme.