Bonava: Banker strammer kreditskruen ekstra hårdt

Boligudvikleren oplever, at nogle banker strammer kreditvilkårene endnu mere, end Finanstilsynet pålægger dem. Det rammer developerne, men det rammer også de unge på boligmarkedet. Selv familier med to hæderlige lønninger får et nej fra banken.

Nybyggeriet, som her i Nordhavn, har været stort de kommende år. Men lige nu er den finansielle sektor påholdende med at belåne dem, fordi ingen kender konsekvenserne af de kommende, skattemæssige vurderinger. Boligudvikleren Bonava mærker nervøsiteten. Foto: Anne Bæk, Scanpix Fold sammen
Læs mere

Bankerne har de seneste år strammet op ved långivningen til boligejere i København og Aarhus. Men det skyldes ikke kun, at Finanstilsynet har introduceret firkantede regler om det – som f.eks. ekstrakrav til soliditeten, hvis købernes årsindkomst er mindre end en fjerdedel af boligens værdi. Flere banker har på eget initiativ strammet skruen en ekstra omgang.

Det er i hvert fald oplevelsen hos Bonava, der udvikler og sælger projektlejligheder og -rækkehuse.

»Vi fornemmer, at nogle banker – også blandt de store – har skærpet politikken endnu mere, end det har været Finanstilsynets hensigt. Jeg kan ikke dokumentere det på nogen måde, men det er det, vi hører fra vores kunder. Selv dem, som har en fornuftig økonomi med to gode jobs og måske lidt friværdi i deres nuværende bolig, skal kæmpe noget og ofte spørge to eller tre pengeinstitutter, før det er muligt for dem at komme igennem,« siger salgschef Hans Jørn Abrahamsen, der understreger, at det er almindelige danskeres køb af boliger til eget brug, og altså ikke til investeringsformål, han taler om.

»Hvor man tidligere oplevede, at bankerne også kiggede på, hvordan kundeforholdet historisk havde været, bliver det i dag et nej, hvis  kunden ligger på vippen. Jeg finder det problematisk, at folk med en god økonomi ikke har muligt for at få et lån til boligen,« fortsætter Hans Jørn Abrahamsen.

Ejendomsskatter spøger

Finanstilsynets stramninger har gjort ondt på projektudbydere som netop Bonava. Deres marked er skrumpet, fordi byggepriserne er gået op, samtidig med at færre har mulighed for at gå ned i deres bank eller realkreditinstitut og få den nødvendige finansiering til boligkøbet.

Bedre bliver det naturligvis ikke, hvis bankerne skærper kreditpolitikken endnu mere.

Hans Jørn Abrahamsen, salgschef i Bonava

»Hvor man tidligere oplevede, at bankerne også kiggede på, hvordan kundeforholdet historisk havde været, bliver det i dag et nej, hvis kunden ligger på vippen. Jeg finder det problematisk, at folk med en god økonomi ikke har muligt for at få et lån til boligen.«


For Nykredits vedkommende afviser boligøkonom Mira Lie Nielsen, at det er tilfældet. Koncernen er ikke blevet mere forsigtig som følge af f.eks. de begyndende krisetegn, der i disse måneder afspejler sig i nøgletal verden rundt. Med undtagelse af nogle specialtilfælde kan kunderne uændret få lån, hvis de opfylder Nykredits krav til indkomst og rådighedsbeløb.

Men netop når det kommer til projektlejligheder, kan Mira Lie Nielsen godt genkende, at man er blevet mere forsigtige.

»Især i hovedstadsområdet er vi blevet mere obs på projekter, som først vil være klar til indflytning efter 2021, hvor der er en risiko for, at budgettet på grund af skatter vil se noget anderledes ud, end det gør i dag,« siger Mira Lie Nielsen med henvisning til de nye, skattemæssige ejendomsvurderinger, der bliver offentliggjort næste år, og som får praktisk virkning året efter igen.

Ejendomsskatterne forventes generelt at stige, men i eksisterende boliger bliver ejerne i hvert fald likviditetsmæssigt beskyttet af overgangsregler, ifølge hvilke de kan indefryse skatterne. For boliger, der først bliver taget i brug efter, at den nye vurderinger er er trådt i kraft, er der derimod ingen pardon.

Regler håndhæves med jernhånd

Mira Lie Nielsen nævner også, at det muligvis kan være nogle af de mindre og mellemstore banker, der skaber indtrykket af, at hele sektoren er blevet mere påholdende.

Hun hæfter sig ved, at Finanstilsynet sidste år var rundt hos netop denne kategori af pengeinstitutter, som efterfølgende fik et større antal påtaler for at være rundhåndet med långivningen til boligkunder. Derfor har disse banker strammet op, og måske mere end de behøvede.

En kronik, som adm. direktør Lars Petersson fra Sparekassen Sjælland-Fyn havde i Børsen tirsdag i sidste uge, kunne godt tyde på, at der er noget om snakken.

Lars Petersson oplyser i kronikken, at sparekassen, som en direkte konsekvens af Finanstilsynets såkaldte vækstvejledning, har valgt at lukke tre af sine otte filialer i hovedstaden, og han beskriver, hvordan den såkaldte vejledning reelt af »et ufravigeligt regelsæt, som håndhæves jernhårdt.«

Sparekassedirektøren mener, at konsekvensen er, at folk med almindelige indkomster bliver afskåret fra at købe ejerboliger – som så ofte i stedet bliver købt af amerikanske fonde.