Bedste bud på bæredygtighed i ejendomme: Spar på pladsen

Man kan bygge mere eller mindre bæredygtigt, men i henseende til CO2-udledning er det bedste, hvis man helt lader være. Derfor vil der komme mere fokus på at spare på pladsen og at renovere eksisterende ejendomme, lød det på byggeriets årsdag i sidste uge.

Kongehallen i Sagnlandet Lejre bliver naturligt nok opført i træ, og mange mener, at man i det hele taget byggede mere bæredygtigt i jernalderen. Men ikke alle deler dét synspunkt. Moderne beton har den fordel – også i henseende til CO2-udledning – at det er mere holdbart. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Fold sammen
Læs mere

Afholdenhed er tidens løsen, når det kommer til klimaproblematikken, og alle kender efterhånden de gængse råd om, hvordan man selv kan bidrage: Skær ned på charterferierne, spis færre bøffer og læs en bog i stedet for at streame tv-serier.

I bygge- og ejendomsbranchen har den tilsvarende diskussion hidtil været mere eller mindre fraværende, og man har i stedet diskuteret, hvordan man bygger så klimavenligt som muligt.

Under et temamøde på byggeriets årsdag i sidste uge satte flere dog temaet på dagsordenen: Det allerbedste for klimaet er, hvis man helt kan undgå at bygge. Altså hvis vi nøjes med færre kvadratmeter i boliger og på arbejdspladser.

»Vi ser en udvikling, i hvert fald i den offentlige sektor, hvor der er en enorm fokus på efterspørgselsstyring – det vil sige, at i stedet for bare at bygge, når man skal bruge mere kapacitet, tænker man i kvadratmeteroptimering, flerbrugerejendomme, fælles faciliteter og så videre,« sagde Rasmus Brandt Lassen, direktør i Bygningsstyrelsen, under en paneldebat.

»Vi kommer, også på den eksisterende bygningsmasse, til at se på, hvordan vi energioptimerer, men også hvordan vi får en bedre og mere ansvarlig brug af kvadratmeterne,« supplerede direktør Mette Kynne Frandsen fra Henning Larsen Architects.

Dyster underlægningsmusik

Emnet for temamødet var »Byggeriet 2029«, og som oplæg havde værterne fået fire ingeniørstuderende til at lave en lille film om, hvordan de ser på den fremtid, de skal arbejde i.

De tænkte ud fra et dommedagsscenarie, hvor det handler om at sikre, at der overhovedet er en fremtid for de kommende generationer, og hvor konsekvenserne af klimaforandringerne vil være tydelige allerede inden for tidsrammen på ti år, fremgik det.

»Vi, der i dag er studerende, skal skabe den vilje, virkelyst og viden, der er helt nødvendig for at drive en seriøs, grøn omstilling i samfundet,« hed det til dyster underlægningsmusik. I praksis ville de fokusere på cirkulær økonomi, in casu genbrug af byggematerialer, og skifte betonen ud med træ og nye materialer udviklet af f.eks. svampe, hamp, græs eller alger.

Rasmus Brandt Lassen, direktør i Bygningsstyrelsen

»Vi ser en udvikling, i hvert fald i den offentlige sektor, hvor der er en enorm fokus på efterspørgselsstyring – det vil sige, at i stedet for bare at bygge, når man skal bruge mere kapacitet, tænker man i kvadratmeteroptimering, flerbrugerejendomme, fælles faciliteter og så videre. «


Filmen fik efterfølgende mange rosende ord med på vejen, men i hvert fald bæredygtighedsdelen fik i praksis ikke meget opbakning – tværtimod. Her var det nogle helt andre tanker, de erfarne byggefolk gjorde sig.

Problemer med træ

Især var der ikke meget tro på de organiske byggematerialer, herunder træ. For nok er det mindre CO2-udledende at bygge et hus i træ end i beton. Men det er betonhuset, der holder længst, og skal man effektivt behandle træet, så det ikke forgår, står man med nogle helt andre miljøproblemer.

Men så var der altså også spørgsmålet, om fremtidens ingeniører overhovedet skulle se det som deres hovedopgave at bygge nyt. Der er et klimapotentiale i at rykke sammen på mindre plads, men selv uden dette vil de ejendomme, der allerede står klar her i 2019, udgøre langt den største del af bygningsmassen om ti år.

»Når man taler om fremtidens byggeri, skal man huske, at det i høj grad også er renovering af nutidens byggeri. Nybyggeri er stadigvæk kun en lille bitte smule af det samlede byggeri. Så der vil være en udfordring med at renovere bygninger op til nutidens og fremtidens klimakrav,« som Bent Madsen, adm. direktør i Danmarks Almene Boliger, udtrykte det.

Han fandt det samtidig meget vigtigt, at man i renoveringen tager højde for sociale hensyn, så folk ikke sidder ensomme tilbage i boligerne, og så boliger bliver konverteret til at imødekomme behovet fra de stadigt flere ældre borgere.