Afgørelse fra Højesteret om hovedentreprenørs hæftelse for underentreprenører

Højesteret har fastslået, at selvom udgangspunktet er, at en hovedentreprenør ikke hæfter for selvstændigt virkende underentreprenørers skadegørende handlinger, kan der være forhold, som gør, at hovedentreprenøren alligevel hæfter.

Hvis et bygge- eller anlægsarbejde indebærer særlige risici, skal hovedentreprenøren også være særligt opmærksom på, hvad underentreprenøren laver, viser en afgørelse fra Højesteret. Billedet – men ikke den konkrete sag – er fra anlægget er en jernbane til Aalborg Lufthavn. Foto: Henning Bagger, Scanpix Fold sammen
Læs mere

Sagen handlede om en hovedentreprenør, der bl.a. skulle etablere en ny trykledning over en strækning på 10 km. Hovedentreprenøren indgik en aftale med en underentreprenør om udførelsen af arbejdet, og i forbindelse ved arbejdet med styret underboring blev en tredjemands kabel beskadiget.

Ledningsejeren stævnede først underentreprenøren, men denne blev erklæret konkurs, og underentreprenøren havde ikke tegnet en ansvarsforsikring, der dækkede skaden.

Ledningsejeren stævnede derfor hovedentreprenøren, men Østre Landsret fastslog, at underentreprenøren havde begået en ansvarspådragende fejl, og at hovedentre-prenøren ikke havde handlet ansvarspådragende over for ledningsejeren.

»Højesterets afgørelse medfører, at hovedentreprenører skal udvise skærpet agtpågivenhed, f.eks. i form af tilsyn og kontrol, i tilfælde af særligt risikobetonet arbejde, for ikke at risikere et hæftelsesansvar.«


Sagen blev efterfølgende indbragt for Højesteret, hvor spørgsmålet udelukkende handlede om, hvorvidt hovedentreprenøren hæftede for den skade, som underentreprenøren påførte ledningsejeren ved arbejdet med styret underboring.

Omstændighederne blev afgørende

Højesteret fandt bl.a., at en hovedentreprenør ikke som udgangspunkt hæfter for selvstændigt virkende underentreprenørers skadegørende handlinger uden for kontraktforhold, men at det grundet sagens omstændigheder var mest nærliggende, at hovedentreprenøren hæftede for de skadegørende handlinger.

Højesteret lægger således i afgørelsen vægt på sagens omstændigheder, herunder at arbejdet var særligt risiko-betonet, hvorfor hovedentreprenøren havde grund til at begrænse og styre risikoen ved arbejdet igennem tilsyn og kontrol.

Ifølge Højesteret kunne hovedentreprenøren således bl.a. have sikret sig, at underentreprenøren havde indhentet oplysninger om ledningernes nøjagtige placering i jor-den på det sted, hvor den styrede underboring skulle gennemføres, samt at underentreprenøren havde en an-svarsforsikring, som dækkede ansvar for skade ved jordboringsarbejde.

Et af de centrale stridspunkter imellem hovedentreprenøren og underentreprenøren var, hvorvidt den hidtidige praksis, hvor bygherren undtagelsesvist kunne hæfte for skader begået af selvstændigt virkende underentreprenører, også kunne udvides til at gælde for hovedentreprenøren. Højesteret fastslår ved afgørelsen, at det således ikke kun er bygherren, men også hovedentreprenøren, som i visse tilfælde kan hæfte for ansvaret.

Vurdering

Sagen har stor betydning for hæftelsesansvaret, da hovedentreprenørens mulige hæftelse for selvstændigt virkende tredjemænd nu er fastlagt af Højesteret. Sagen er dog begrundet i konkrete omstændigheder, og hovedentreprenøren kan i et vist omfang håndtere problemstillingen ved betingelse om passende ansvarsforsikring ved kontraktindgåelsen samt ved efterfølgende tilsyn og kontrol af underentreprenøren.

En hovedentreprenør bør fremover overveje den mulige hæftelse for særligt risikobetonet arbejde og bør i sådanne tilfælde ligeledes føre tilsyn og kontrol med underentreprenøren.

Herudover er der god grund til at kræve dokumentation for, at underentreprenøren har en ansvarsforsikring, der dækker ansvar for skade ved særligt risikobetonet arbejdet.