På spillekortene er der nu også blevet plads til en god del af livets »mindre« spørgsmål, som dog stadig virker vedkommende og in-teressante.
Det gælder om at kende hinanden. På skift trækker man en spørgsmålskort, læser det højt, bestemmer sig for et svar og lægger så en tilsvarende spillebrik med bagsiden opad, så ens valg holdes hemmeligt for de andre spillere. Det er nu op til vennerne eller familien om bordet at finde ud af, hvad spilleren, der har fået spørgsmålet, har valgt at svare. Eller med andre ord, hvilken værdi, hvilket udsagn eller hvilket valg, der passer bedst i hans eller hendes kram. Det vælger hver enkelt spiller med sin brik, og så skal det afsløres, hvem der har tænkt sig frem til eller gættet det »rigtige« svar. Man satser henholdsvis en eller to jetoner på sit gæt, så hvis man føler sig sikker i sin sag, kan man på den måde gamble lidt.
Når det kommer til at vinde spillet, er det på sin plads at hive John Lennon citatet, »livet er en rejse, ikke en destination«, frem. For »Ego« handler ret beset ikke om at vinde. Selvfølgelig er vinderen den spiller, der har udvist det største kendskab til sine medspillere, hvilket vel er en ære i sig selv. Men spillet handler mest af alt om de snakke, der opstår i kølvandet på de forskellige dilemmaer og spørgsmål. For her er virkelig inspiration til mange timers diskussion og eftertænksomhed.
Det har naturligvis sine begrænsninger, at der kun er tre svarmuligheder per spørgsmål, men det er nu langtfra så stort et problem, som man kunne forestille sig. Svarmulighederne er nemlig på ingen måde karikerede, men derimod dækkende og skarpe. Hele spillet er skabt i et dejligt ligefremt talesprog, hvilket gør spørgsmålene langt mere virkelighedsnære og »nemme« at forholde sig til.
»Ego« tager længere tid, jo mindre man kender til de øvrige spillere. Men en anbefaling herfra skal lyde, at man i det hele taget gemmer spillet væk, til de rigtig gode venner eller veninder er på besøg. Det må utvivlsomt være mest berigende at spille med folk, man har nær, og omvendt kan det nok også gå hen og blive lidt for personligt, hvis man hiver »Ego« frem til en i forvejen anspændt parmiddag. Dertil er en stor del af spørgsmålene simpelthen for personlige.
