En neger er og skal forblive en neger, når det handler om dansk børnelitteratur.
Børnebogsklassikere som »Lille sorte Sambo« og »Tintin i Congo« skal ikke skrives om eller trækkes tilbage, selv om sorte omtales som niggere og tegnes som vilde mænd med ring i næsen.
Budskabet kommer fra både forlæggere og forskere efter to sager, der har vakt opsigt i Norge.
Først var det norsk TV, som i en hørespilsudgave af Astrid Lindgrens »Pippi i Sydhavet« ændrede på ordlyden, så Pippis far ikke længere var »negerkonge«. Så kom arvingerne til Norges bedste børnebogsforfatter, Thorbjørn Egner, på banen og bestemte, at en ny udgave af hans visebog ikke måtte indeholde visen om den lille glade hottentot Vesle Hoa.
»Det er historieforfalskning, og man ender et meget farligt sted,« siger børnebogseksperten, professor Torben Weinreich:
»Det næste bliver, at man også ændrer på tekster om indianere, grønlændere, asiater, kvinder og seksuelle minoriteter. Hvis vi fortsætter ad det spor, bliver det spændende at se, hvor meget der overhovedet bliver tilbage!«
Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, siger, at man må se tingene i det rette perspektiv:
»Børn, der i dag går på internettet, risikerer at støde på langt værre ting end sådan noget som »Lille sorte Sambo«. På internettet ligger der chat-fora og online-spil med indlagt nazipropaganda. Set i dét lys kommer spørgsmålet om racisme i gamle børnebøger til at virke temmelig akademisk,« siger Niels-Erik Hansen.
Fra Gyldendal er budskabet om større rummelighed end i Norge lige så klart:
»Efter vores opfattelse ville det være misforstået politisk korrekthed at gå ind og ændre ved originalerne,« siger presse- og marketingchef Camilla Wahlgreen.
