Politi undersøger kræftforskere

Kriminalpolitiet i Helsingør undersøger nu medicinalfirmaet Dandrit Biotech A/S, der ejes af flere af Danmarks førende kræftforskere og læger. Det skriver det Urban torsdag. Baggrund: De hemmelige patienter

Overlæge Torben Kjær (th) og professor Steen Lindkær Jensen. Arkivfoto: SCANPIX Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiundersøgelsen kommer efter, at at Urban for tre uger siden afslørede, at Dandrit ulovligt har fremstillet og solgt medicin til den private kræftklinik Humlegaarden, hvor en ny type af den såkaldte dendritcelle-vaccine er blevet afprøvet på omkring tyve uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Kræftklinikken Humlegaarden ejes af cheflæge Finn Skøtt Andersen, der samtidig er medejer af Dandrit. De ulovlige eksperimenter fandt sted på trods af, at lægerne i Dandrit havde modtaget et skriftligt forbud fra Lægemiddelstyrelsen, og på trods af at vaccinen ikke var tilstrækkelig afprøvet på mennesker.

Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen Anne Marie Vangsted bad kort før jul Helsingør Politi om at foretage afhøringer i sagen, en fremgangsmåde som kun bruges i særligt alvorlige tilfælde.

Så længe politiet efterforsker, ønsker Anne Marie Vangsted ikke at kommentere sagen, der kan ende med hæfte.

Hos politiet i Helsingør fortæller vicekriminalinspektør Karl Erik Agerbo, at man de nærmeste dage planlægger at afhøre de ansvarlige personer fra Dandrit, der ejes af blandt andre professor Steen Lindkær Jensen, overlæge på Køge Sygehus Torben Kjær og den russiske forsker Alexei Kirkin, der er kernen i Dandrits vaccine-forskning.

Ifølge Urbans oplysninger har Dandrit allerede overfor Lægemiddelstyrelsen erkendt at have fremstillet og afprøvet den ulovlige vaccine på Humlegaarden helt frem til november 2001 - et halvt år efter Lægemiddel- styrelsens skriftlige forbud. Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at træffe Dandrits direktør Suzanne Flagstad.